2 måneder, 25 dage siden

Kære mormor..

Sønderborg ugeavis ultimo...
Martin Micha...
4 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
10 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
9 år siden
Hr Solsort
Peter
8 år siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 2 måneder siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
9 år siden
Mit første blogindlæg
Nikoline Bus
6 år siden
Farvel i morgen..
HCDitte
9 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
7 år siden
Ryddedag
Sunstar31
9 år siden
Er det noget eller det fo...
Maria jayash...
1 år siden
Kære natbog (II)
Olivia Birch...
9 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
11 år siden
Guppy, vintertid, stjerne...
Mikala Rosen...
11 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
Endnu en - Kasper Lund
Kasper Lund ...
7 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
10 år siden
Karrusellen af Kaos - Kas...
Kasper Lund ...
7 år siden
Xhristmas fxxx special
Martin Micha...
4 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
3 år siden
At skrive mig ud af tinge...
Bastian
11 år siden
Haiku digte skrives i nut...
Syrene Hvid
5 år siden
Hinkestenens anatomi
Olivia Birch...
9 år siden
Nyt land
Christian Ba...
9 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
Nirvana
Ace Burridge...
11 år siden
I bussen.
Ruth Christe...
7 år siden
Du som er i himmelen, klog som alverdens bøger i din boghandel, elegant som Lise Nørgaard og underfundig som kun du kunne være det.

Jeg har rigtig mange ord, jeg gerne vil dele med dig. Mange tanker, oplevelser, perspektiver, holdninger, eftertænksomheder, hypoteser, sammenligninger, ideer, mål og drømme.

Der sker - og er sket meget siden vi sidste gang talte sammen.

Min hund er lige sjosket ind og har lagt sig hos mig, ellers sjældent, når huset ellers er fuldt af liv. Han kan sikkert mærke, at jeg er ked af det, selvom, det er ikke det jeg er, jeg har bare sådan brug for at få lettet mit hjerte, lettet så det lufter, helt ind i de inderste kamre af mørke og dystert, så det kan lette, blive lysere og lettere at bære på.

Jeg prøver at få styr på tankerne, det virker, der kommer mere og mere ro på, jeg ved mere og mere om hvem jeg er - og ikke mindst, hvor jeg gerne vil hen. Ikke, at jeg nogensinde har været 2 sekunder i tvivl om det, ikke rigtigt, i hvert fald.

Jeg har lært, at jeg er god til at lære og være nysgerrig. Det er ikke alle der besidder den evne, bestemt ikke, og den er jeg meget glad for, at jeg har fået - blandt andet ved at bruge hundredevis at timer blandt dig og bøgerne i boghandelen. Kærligheden til at læse, uha, den ville jeg nødigt være foruden. Julen bød på to bøger. En om vaner, en anden om hest.

Jeg kan se dig for mig ligge hovedet på skrå og smile ved tanken om, at det med hest, stadig ikke er gået over. Hovedet på skrå, fordi, selvfølgelig har jeg luret min egen vej i en finurlig sport, hvor evnen til at balancere og kunne kommunikere at vigtigere nu end nogensinde før.

Jeg kan mærke dig være stolt. Det der helt særlige blik og udstråling. Det er skønt, det er et dejligt break og en meget fin reminder om at huske at tage et pusterum, en pause, til at være stolt.

Vaner - de dårlige - kan man bruge meget tid og energi på at bryde, men man kan også så frø og lægge spirer til nye, bedre vaner ved at indføre nye rutiner, som træder i stedet for det uønskede. At ændre kultur på den måde, er noget jeg har taget med fra både dig og morfar. Løsninger kan være både gennemtænkte og samtidig enormt simple at udføre. Jeg driver min selvstændige virksomheden nu på fjerde år og hvor tiden dog flyver afsted! Man kan ikke gøre alle tilpasse - og man kan heller ikke gøre alle lige tilpasse - det handler om at finde balancen, igen, så det prøver jeg så godt jeg kan - og det går godt! Det er rygende spændende, udfordrende og jeg elsker mit arbejde, jeg elsker at kunne bidrage, yde, udvikle og se ting vokse som følge af det jeg laver. Jeg elsker at kunne spare og kommunikere med mennesker langt dygtigere end mig - og samtidig hvile i, at vi kan bytte og lære af hinanden. Det er så spændende og jeg bliver aldrig aldrig træt af det.

Men det er også hårdt ind i mellem. Det er hårdt i de tider, hvor døgnet burde indeholde 48 timer, i stedet for kun 24. Det er hårdt i de tider, hvor korthuset vælter og det hele ramler og det føles som om 100 menneskers forventninger er mere end hvad jeg kan overkomme, fordi jeg for en tid er nødt til at svigte dem, for at holde sammen på mig selv. Det har vist sig godt givet ud hver gang, og jeg kommer altid tilbage igen. Altid.

Følelsen af styrke giver en berusende varme i kroppen og lukker op for en masse følelser, der vil ud. Jeg ved godt du ikke har flere ord tilbage til mig, men det er helt okay, der er styrke i at vide at uanset, så er I, både dig og morfar, hamrende stolte, for det er jeg ikke et splitsekund i tvivl om - og har i øvrigt aldrig været.

Kæresten og hans børn spiller Twister i stuen. Jeg har lige trukket mig tilbage til mit kontor. Trænger til lige at sidde lidt, med minderne.

Ingen kan tage minder fra dig - men nogle ting kan til gengæld få dem til at vælte frem. Jeg har netop pyntet af efter julen, hvor mit eget pynt er blevet af, har jeg helt ærligt ikke styr på, men til gengæld dukkede der en hel kasse op med diverse stykker "Golden Christmas".

Jeg elsker mine minder - både øjeblikke, indtryk, dufte, lyde og stemninger.

Mange tak for det hele - jeg har nydt hvert sekund - og nydt at komme tilbage, for sekundet.

Hinandens for altid, og til vi ses næste gang.

//M.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Kære mormor.. er publiceret 02/01-2024 20:14 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.