Jeg går rundt med urationelle tanker og føler mig utryg ved at være uden for mit hjem. Var ude og handle mandag og følte mig helt mat mentalt da jeg kom hjem. Havde i fredag en psykose, der varede hele dagen. Lørdag havde jeg det igen fint. Søndag og mandag startede jeg med at have urationelle tanker.
Ventede i bil i en halv time mandag, mens Nielsen var ind hos tandlægen for vi skulle ud og handle bagefter.
Jeg var bange for at hvis jeg gik ud af bilen, at så ville døren låse så jeg ikke kunne komme ind i bilen igen. Total urationel tanke at have, jeg ved det, men forklar det til min hjerne.
Jeg blev i det hele taget utryg, da jeg sad i bilen. Besluttede mig for en smøg for at dulme systemet med, og åbnede bildøren helt, mens jeg holdte i døren, da jeg turborøg en smøg.

Kan ikke koncentrere mig om at læse i bøger - læser den samme sætning 2 til 3 gange inden jeg går videre. Jeg vågner flere gange i de tidlige timer om morgen, mens det stadig er mørkt udenfor, men lægger mig til at sove igen. Føler min verden er ved at smuldre over i noget ukontrollabelt.

Jeg har lige ringet til min psykiater, her lidt over klokken ni, men fik kun sekretæren i røret, da psykiateren er på kursus i denne uge, og først kommer hjem på kontoret igen næste mandag.
Jeg satte sekretæren ind i situationen, at jeg havde haft psykose og urationelle tanker mens jeg var på makismal dosis af Risperidon. Hun sagde at jeg formentlig skulle på psykiatrisk skadestue, for de kunne nok hjælpe mig. Jeg sagde til hende at jeg bare ringede næste mandag, for jeg ville helst snakke med min psykiater, Irina, om det hele. Hun sagde at så skulle jeg gå en hel uge sådan og at det var der ikke meget ved. Jeg sagde at jeg bare måtte bide i det sure æble i mellemtiden, og takkede for hendes tid inden jeg sagde farvel.

Der gik under ti minutter så ringede sekretæren tilbage. Hun havde læst op på min journal. Hun spurgte om hun skulle fortælle psykiatrisk skadestue i Aalborg om jeg kom. (Tror det var Aalborg hun sagde. Hun er svær at forstå, fordi hun er udlænding)

Jeg skulle satme ikke på nogen psykiatrisk skadestue, for hvem skulle passe katten tænkte jeg bare. Desuden er planen at vaske tøj i morgen, og hvis det endelig var, hvordan ind i pokker skulle jeg komme til Aalborg midt i det hele.

Nej jeg har ikke mulighed for at komme til Aalborg. Jeg kommer i al fald ikke, meddelte jeg hende.
Så spurgte hun om mine piller kunne deles.
De kan de godt, men jeg også 2mg piller liggende, svarede jeg.
Og således blev vi enige om at jeg tog 2mg til middag og jeg takkede igen for at hun havde ringet tilbage, og vi tog afsked.

Så fra middag af i dag kører jeg over maksimal anbefalet dosis. Jeg håber ikke der kommer nogen bivirkninger, men er glad for at jeg har fået grønt lys til at tage mere medicin. Forhåbentlig er det bare det der skal til at for jævne det urationelle ud. Men det vil tiden vise.
Mit hoved er lidt ligesom en motorvej, hvor biler repræsenterer tanker. Der er dog ikke mange biler på vejene endnu, men det kan der hurtigt komme.
Indtil videre har jeg det nogenlunde, men har også kun været vågen i to timer her klokken ti.