14 år siden

Lad mig fejre rastløsheden

Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
7 år siden
Nej
Poul Brasch ...
1 år, 2 måneder siden
Jeg googler
Tine Sønder ...
10 år siden
Det fandme typisk, med de...
Racuelle Hei...
9 år siden
Wonder Woman, ny lakeret ...
Racuelle Hei...
8 år siden
Hvad er sommer for mig?
Jønsse
7 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Skriveblokering og psykos...
David Hansen...
2 måneder, 21 dage siden
Jeg inklinerede som det s...
Olivia Birch...
8 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
9 år siden
Ligegyldige værdier - Kas...
Kasper Lund ...
9 år siden
Tror livet har fået stres...
Ace Burridge...
11 år siden
Flytning
Hanna Fink (...
7 år siden
15.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
End og week
Martin Micha...
4 år siden
Kære Dagbog

Der er måske ikke så meget at skrive om, der er måske ikke så meget andet end, at jeg har haft det skidt her til morgen og det har fyldt meget i mig. Jeg prøvede så at læse, hvad det er, jeg har skrevet i min dagbog, som ligger ved min seng og det gav mig faktisk et lille pusterum! Det var nogle gode ting, jeg fik fat i den måned. Jeg kan mærke, at der bliver en lille smule bedre plads til hjertet nu at være på!
Jeg kan så godt lide, at der er stille, det sted bag tanker og følelser. Det evige sted, bevidstheden, der betragter.

Jeg tænker på, at det kunne være dejligt, hvis jeg var lidt modigere, så jeg kunne lægge nogle af mine daglige tanker ud på min blog ... For at sætte mit aftryk? For at være med til at holde gang i og styrke tankerne om hjertets vej hjem til sig selv. .... Bare nogle tanker...
Jeg tror bare, at jeg gør det, når jeg føler for det, ligesom jeg plejer ;o)

Hvor blev mit nærvær med mit hjerte af? Jeg mærkede, at der kom et pust af accept af mig selv, af at jeg er ren bevidsthed, der betragter og at jeg ikke behøver at bekymre mig mere. De dybe åndedrag og accepten af mig selv, som jeg er og det der er.
Et eller andet sted er det ikke så vigtigt, hvad der sker, for alt er som det skal være... bare svært at acceptere, når der er noget, der går galt, som nu, da min mor blev syg (Hun er blevet rask igen :o))) det viste sig heldigvis ikke at være alvorligt) eller jeg kunne forestille mig alle mulige frygtelige ting, der kunne ske med mine piger... Jeg kan ikke tænke på det nu. Det hjælper ikke på noget, jeg kan ikke styre livets gang ;o) Der gælder det virkelig om at kunne acceptere, det der er også de følelser, der gør meget meget ondt.

Så lige nu... hvad har jeg at klage over lige nu? Intet :o) andet end lidt uro i maven og kriblen i kroppen, sindet, der tripper rastløst rundt. Og hvad med at fejre det lidt :o) Jubii, jeg kan mærke, at jeg lever og der er et eller andet, som min kære krop vil fortælle mig!! Tak du kære, jeg arbejder på, at lære dit sprog, så jeg efterhånden vil kunne forstå, hvad du siger til mig :o)

Rhana

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lad mig fejre rastløsheden er publiceret 25/08-2009 12:04 af Rhana Thimsen (Rhana).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.