Så var jeg væk herfra i nogle dage.
Havde lige en af de der perioder vi alle har, og hvor manden så fortvivlet på en.

Puha, det var en af de hårde, er endnu ikke "ovre" omend jeg er "glad".

Kan ikke se løsninger for tiden på de ting jeg tænker over.
Vil gerne "væk" herfra på en måde, og alligevel ikke.
Ville gerne at man kunne klone en krop til en, magen til den man havde evt, men uden genfejlene (de alvorlige), eller hvad med bare en ny krop og sætte hjernen over?
For uden min hjerne er jeg jo ikke "mig".

Der er vist ikke det vilde at sige - desværre.

Intet nyt er godt nyt?? Tja...

Vil sove en del de næste par dage sikkert, da jeg sov dårligt i nat - smerterne vil ikke forsvinde.

Egentlig står jeg mellem - kontakte RH eller ej?!.
Skovby, min læge, kan nada gøre, og jeg tror ikke at vi er enige i ret meget.
Så det er "blot" videresendelse af mig til røngten, prøver mv. og nålene er jeg angst for.
Så angst at operationer er mere skræmmende en smerterne.

Burde måske alligevel?
Smerterne holder en låst i inaktivitet, men kan heller ikke tage piller..
Er bare en svækling.

*suk*
Forsvinder for idag.
Trængte bare til at skrive de tanker der kører for tiden.