Kokken har sagt sit job op for, som han sagde, at tage et år 'på valsen'.
Vi fejrede hans beslutning onsdag aften med chili con carne og øl.
Urimeligt mange øl.
Chili con carne har mindst to kvaliteter: ét, det smager fantastisk og to, konsistensen egner sig fint til 'gensyn' ... Ikke sådan, at jeg ligefrem glæder mig til at begrave hovedet i porcelænskummen, men når man én gang har sluppet taget i dørkarmen og er sprunget ud af flyveren, er det sgu sjovere at mavelande på et tykt tæppe af nordamerikansk pulversne end på en brostensdækket P-plads foran ILVA i Lyngby.
M drak et enkelt glas rødvin hele aftenen og var ikke i nærheden af fuld, da vi forlod 'festen'.
Jeg var MEGA stiv, men følte mig ret frisk.
The feeling of freshness varede hele vejen op ad trappen og ind over dørtærsklen til min lejlighed, men i det sekund jeg stod i entreen og genkendte døren til mit eget toilet, var det, som om min krop opgav al modstand og lod skæbnegudinderne tage roret.
Om de tre morier altid handler i forening, eller én af dem har en særlig svaghed for menneskelig fornedrelse, ved jeg ikke (jeg mistænker Atropos for at være en kende mere ondskabsfuld end resten af trekløveret), men et øjeblik senere lå jeg unde alle omstændigheder sammenkrøllet på gulvet foran mit lokum og blæste gourmet chili con carne og New York Lager ned i den hvide tragt.
Da tanken var tømt, baksede M mig ud af mit tøj og ind under bruseren, hvor jeg endte med at ligge og tude over verdens uretfærdighed (i.e. kokkens og Ms snarlige exit fra mit liv).
Ellers husker jeg kun brudstykker og glimt fra aftenen, navnlig Ms grineflip, da jeg, bevæbnet med verdens slappeste penis, forsøgte at overbevise hende om, at vi godt lige kunne nå en 'omgang', inden jeg faldt i søvn.
Og det skal hun ha', hun var frisk på at forsøge.
Det blev ved forsøget.
Henover påsken kører vi Ms møbler til Stockholm. Herefter rykker hun ind hos mig indtil slutningen af august, hvor hun så rejser til USA.
Fokus på nu.
NU