Lad Mig Lige Stikke Hovedet Op Af Sandet...

Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
8 år siden
Drømmen om huset ved have...
Ruth Christe...
7 år siden
Jeg ønsker mig ord - nye ...
Olivia Birch...
9 år siden
En brutal årstid
Olivia Birch...
9 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
6 år siden
Selvudvikling et moderne ...
Bella Donals...
7 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
10 år siden
Aaaangst!!!
Camilla Rasm...
16 år siden
Hjem igen
Salomon
9 år siden
Karmacowboybukser og andr...
Olivia Birch...
9 år siden
Det er sygdom, det er sol...
Olivia Birch...
9 år siden
Stormen Ingolf og min irr...
Michael Nevs...
6 år siden
Gladiator skrivekursus?
Ida Hansen (...
5 år siden
Life could be simple...
Michala Esch...
6 år siden
Vær hilset på Fyldepennen igen... it's been a while.

Nok i hvert fald et par år efterhånden. Jeg har desværre haft tre deciderede lorte år i træk, hvor jeg gik ned med stress og jeg er endnu ikke helt ovre det. Jeg er stadig træt og overvældet det meste af tiden, jeg slår stadig ud med kløende udslæt op ad armen, hvor jeg klør indtil jeg bløder... og selvom det går den rigtige vej nu, så er det stadig virkelig begrænset hvor meget overskud jeg har til at skrive.

Det hjælper så heller ikke, at når jeg så faktisk får skrevet, så er det for det meste ikke på dansk og så kan jeg desværre ikke dele det herinde på grund af deres møg irriterende anti-engelsk regel. Suk, altså. Det er sgu en underlig ting at diktere, når vi lever i en forbundet verden, hvor engelsk bare er dominerende - og hvor de fleste taler og forstår det, i mange tilfælde lige så godt som dansk. Forvirringen over dette er og forbliver total. Kort og godt.

Nå, men... Corona... den er her endnu... er jeg den eneste der er skide træt af det hele? Jeg har så heldigvis ikke været smittet... eller kendt nogen der har haft det - og bliver det nok heller ikke selv, da jeg er lidt af en eneboer. Tror dette er det eneste tidspunkt i hele mit liv, hvor mine anti-sociale tendenser faktisk er kommet mig til gode. So there's that. Noget virkelig negativt blev vendt til noget super positivt, da verden mere eller mindre gik under. Hvem skulle have troet det? Situationen forekommer mig særdeles ironisk.

Jeg har publiceret en lille prosa bøvs kaldet "I Apatiens Skyttegrav," der nok mest af alt er blevet affødt af en kæmpe Corona frustration. Jeg er ganske rigtigt hverken læge eller sygeplejerske, så jeg ved i grunden ikke hvad der foregår på hospitalerne rundt om i landet, men jeg kan komme med et kvalificeret gæt ud fra hvad man hører i nyhederne... og så tilsætte min egen forvrængende psykologi til det. Og det er da også det, som den bærer præg af; mørket indeni mig selv. Og min mentale ustabilitet i disse dage. Men sådan er det jo bare. Som forfatter bløder man tit sine egne tanker og følelser ud på papiret og jeg mener i bund og grund også, at forfatterskabet bliver bedst og har mest at sige, når det bygges på et autentisk grundlag.

Anyway... god weekend til alle skribenterne herinde.

~ Ki@nn@ ~

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lad Mig Lige Stikke Hovedet Op Af Sandet... er publiceret 07/01-2022 17:05 af Kianna Kitter Rasmussen (KiannaKitter).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.