8 år siden
 | Hej!
Jeg skal til at skrive en roman, og kom til at tænke på, om der er nogle, der kender til et godt skriveprogram, hvor det er muligt at skrive notater og kommentarer til sig selv under skrivningen? F. eks. til når man lægger små spor ud og har brug for at skrive en lille note om, at det skal huskes til slutningen, eller man måske har nogle detaljer, der skal huskes, når man skriver om en bestemt person.
Alle forslag modtages med glæde!
(Jeg håber ikke, det blev alt for forvirrende)
- Jenni 8 år siden |
8 år siden
 | Vil du have notaterne stående i selve dokumentet eller er det nok at skrive dem i et dokument ved siden af? Jeg bruger tit OneNote, som var med i min Microsoft pakke med Word osv.
Måske du kunne bruge korrektur funktionen, hvor man kan indsætte kommentarer her og der i dokumentet. Bruger den ikke selv, heller ikke til korrektur, for jeg synes den driller og er træls og fucker opsætning op til sidst.
Når jeg skriver romaner (gerne 500+ sider) har jeg et dokument mere åbent, hvor jeg har handlingsforløb og her skriver jeg tingene ind i den rækkefølge, som jeg nu synes, scenerne skal komme i. Her er også kommentarer til mig selv.
Blot lidt ideer.
HTHS 8 år siden |
8 år siden
 | Jeg vil egentlig meget gerne have dem stående i selve dokumentet. Er det muligt med OneNote?
Når du så har det andet dokument åbent, hvordan formår du så at holde orden i det hele? Jeg tænker bare, at det må være lettere kompliceret, hvis man skriver 500+ sider? 8 år siden |
8 år siden
 | One-noter er et godt note program som er nemt at holde styr på.
Jeg plejer at gøre det at jeg skriver det jeg skal huske ned i selve dokumentet og så trykker enter et par gange så der er mellemrum mellem der hvor jeg faktisk skriver og der hvor mine egne noter står. Så sletter jeg bare mine noter efterhånden som jeg får skrevet dem ind. Jeg gør det samme med hele scener, dialoger og kapitler som jeg kommer på før de egentlig skal skrives ind men jeg skriver dem ned aligevel for det er aldrig lige så godt andet gang man prøver at skrive noget, og så skriver jeg frem til det. Virker for mig. 8 år siden |
8 år siden
 | Hejsa.
Jeg har med tilfredshed brugt programmet Ywriter på de seneste par romaner. Det er et gratis skriveprogram (se beskrivelse her: )
Jeg bruger det så måske ikke helt efter hensigten, da jeg ikke skriver direkte i programmet, men skriver selve romanen i Word. Når jeg så har skrevet et kapitel eller en scene, kopierer jeg det over i skriveprogrammet, og laver der overskrifter til hvad kapitlet handler om.
Programmet her hjælper mig til at holde styr på personerne (man kan oprette et persongalleri med de egenarter personerne nu har), for jeg kan godt glemme om jeg har givet en person mørkt eller lyst hår. :-)
Hvad der er endnu bedre er, at det er nemt at genfinde bestemte scener. Har man det i et word dokument kan det være svært at scrolle frem og tilbage til præcis den scene, man leder efter, men når jeg bruger Ywriter, kan jeg lynhurtigt finde det.
Man kan ret meget i det program (bl.a. at indsætte pejlemærker, så man kan følge spændingskurverne osv), så jeg er ret sikker på at man også kan lave noter til sig selv hist og pist.
Ellers ville jeg nok, som HTHS foreslår, indsætte en note til mig selv i selve Word-dokumentet. Det kunne helt sikkert også bruges.
Eller ... som jeg nogengange gør ... skifter farven til blåt, på min egen kommentar. Så lyser den i hvert fald i øjnene, når jeg genlæser den.
Held og lykke med det. 8 år siden |
8 år siden
 | Hej Jenni
I word er der mulighed for at lave kommentarer direkte i dokumentet. Kommentarerne viser så som gule talebobler i dokumentets margin. Jeg synes det er ret effektivt undervejs. Men ofte skriver jeg bare kommentarerne til mig selv med rødt i selve dokumentet, efterhånden som jeg kommer i tanke om noget jeg skal huske.
Knus
Vagn 8 år siden |
8 år siden
| [Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil] 8 år siden |
5 år siden
 | Aj, jeg håbede der var flere eksempler herinde...
Jeg skriver nemlig også selv i Google docs, og har mine personkarakteristika liggende der, samt delelementer af selve plottet. som tre adskilte dokumenter...
Jeg bruger kommentarer som huskeværktøjer. Jeg markerer noget i teksten fx et navn på en biperson, eller første gang denne person optræder, og så skriver jeg en kommentar/note om de væsentligste træk ved ham/hende... Det virker so far.
Jeg bruger også kommentar funktionen på den måde, at jeg skriver hvis jeg fx har et mystisk spor i ét kapitel og et andet spor i et andet kapitel og så løsningen i et tredje kapitel. Så laver jeg lige Noto To Selv om at være opmærksom på at få de der spor afsluttet. Den mystiske handling, har jeg kort lavet et resumé over i slutningen af mit skrive dokument på et sideskift. Og jeg slketter det, når jeg har haft det med i bogen.
Arh, giver det meningen?
Nå, men jeg ville lige høre, hvad I andre brugte, fordi jeg synes Google docs er ved at køre ret langsomt. Den kan ikke følge med, når jeg skriver sætningerne, og går nogle gange i grå, mens jeg skriver, for at nå at få det hele med... Det er dybt irriterende...
Kører Linux, så alternativt skulle jeg nok bruge Open Office. Hedder den writer? Nogen, der kender den?
Utålmodig
Sandie 5 år siden |
5 år siden
 | Var iøvrigt lige inde og se på det der Ywriter... Det så ret cool ud. Ligger det også online? Eller hentes det hele ned på ens computer?
Dog har det også så mange funktioner, at jeg er sikker på jeg kunne sidde der og overspringhandle i flere dage. ;)
Og så et lille ps til Google Docs. Jeg har hentet en app til programmet/ydelsen, som laver indexering, og jeg laver overskrifter til hvert kapitel - på den måde kan jeg også bedre huske hvad de forskellige kapitler handler om... Og når jeg åbner dokumentet, så kan jeg klikke på de overskrifter i inholdsfortegnelsen, og så ryge direkte til det kapitel 5 år siden |
5 år siden
 | Bruger selv open office (gratis) til hele bogen og google drive/docs til enkelte kapitler, engelske tekster og det løse. Det dækker mit behov for skrivegrej på 'puteren. 5 år siden |
5 år siden
 | Strengt taget kan du jo bare anlaegge hyperlinks - det fungerer jo i praktisk taget ethvert textprogram. Som regel bruger mand det til at linke til web-steder, men man kan jo lige saa godt linke til smaa textfiler (.txt eller .rtf) paa egen hard-disk. 5 år siden |
5 år siden
 | Simon, hvilke overvejelser har du gjort i forhold til IKKE at bruge G-Docs til at skrive i, men i stedet Open Office?
Kan Open Office egentligt noget særligt nyttigt i forhold til at skrive "romaner"?
Kan du "navigere" rundt i din tekst via overskrifter i index fx? 5 år siden |
5 år siden
 | #11 (Madambond): Simon, hvilke overvejelser har du gjort i forhold til IKKE at bruge G-Docs til at skrive i, men i stedet Open Office?
Kan du "navigere" rundt i din tekst via overskrifter i index fx?
G-docs er ikke det bedste program til danske tekster, engelsk er en anden sag, da kan korrekturen lige tage de værste bommerter. Ved længere tekster halter G-docs. Den absolutte grænse er sat til 1.024.000 tegn (med mellemrum?), men da jeg nåede op på 200.000 tegn med mellemrum fik min browser/pc/programmet et behov for at holde eksistensielle tænkepauser for at fordøje ordsalaten.
Hvad open office angår så bruger jeg vist ikke den nyeste version, og hvad navigation, bogmærker og den slags angår, så er det netop det jeg bruger G-docs til, med kommentarer og den slags. Vigtige noter, når der er mange i Gdocs overfører jeg til et open office dokument, gerne hæftet på den korte gennemgang af handlingen som jeg arbejder ud fra. Om der er mere mere fikse metoder eller værktøjer i open office aner jeg ikke, men der er en mursten af en manual og et support forum til den danske version og den engelske version af programmet. Navigation via overskrifter - tvivler, men jeg kan tage fejl. 5 år siden |
5 år siden
 | Jeg har lige købt Scrivener. Det er ret omfangsrigt, men ikke værre end at jeg kunne kæmpe mig igennem dens tutorial på en enkelt aften - jeg vågnede dog kl. 14 næste dag.
Der er fullscreen visning samt export som bla. pdf og epub. Programmet er ret fleksibelt og giver mulighed for at justere det efter behov. Hvis du skriver en furry-fortælling, kan du f.eks. oprette en template med karakterark hvor personernes dyrerace kan angives. Et sted fandt jeg en snowflake template til programmet.
Jeg frygter dog at de mange features kan bruges som overspringshandling, så man glemmer at skrive!
Basalt set skriver man sin tekst i tekst-fragmenter, som kan ses enkeltvis eller som en samlet tekst. Hver tekstbid kan få tilføjet kommentarer, nøgleord og beskrivelse. Hvis man har tilføjet nøgleord til tekstbidderne, kan man søge på disse og se dem på en enkelt side - nyttigt hvis man gerne vil se en bestemt karakters historie. 5 år siden |
5 år siden
 | Det er ganske imponerende hvad man kan nu til dags med elektroniske regnemaskiner.
Når man tænker på hvilke hjælpemidler man havde til rådighed i gamle dage!
Der var papir, blæk og fjerpenne. Og måske nogle steder et koldt loftsværelse og tællelys som man måtte spare på. Og man måtte ofte vælge imellem aftensmad og tændstikker til at tænde lysene!
Nå, spøg til side!
Jeg bruger kun computereren af nød. Da jeg begyndte at skrive havde jeg en billig rejseskrivemaskine med tyndslidt farvebånd, samt blyanter. Og det er ganske vist!
Jeg ikke god til at skrive på maskine og helt elendig til håndskrift.
Computeren og tekstprogrammet gør det muligt at lave noget tekst, da man kan rette fejlene. Det er helt essentielt.
Men selve processen hvor teksten dannes som begreb sker mentalt.
Jeg vil nævne forfatteren Leonora Christina Skov. (Stavning?)
Hun er god til logistik. Eller rettere sagt: Havde hun ikke været det, ville en bog som "Silhouet af en synder*" næppe kunnet skrives.
Logistik forstår jeg her som at holde styr på handlingselementer i tidsdomænet, samt geografiske lokaliteter, i landskab eller blot i et stort hus.
Når en handling så stærkt bevæger sig i tid, frem og tilbage, så er kontrol nok meget vigtigt.
Jeg ville gætte på at visse computerprogrammer, som I andre skriver om ovenfor, måske kan gøre den slags lettere. Man kan kalde det for "elektroniske Post-It's"
Selv har jeg aldrig gjort sådan noget med at have notater liggende ved siden af i papirform eller endda som separate dokumenter andet steds i pc'en. Jeg har kun haft tingene i hovedet.
En enkelt undtagelse er, at jeg, før jeg fik pc, gik på biblioteket og tog nogle notater om visse faktuelle ting. En smule research var jo nødvendig.
Jeg tvivler dog ikke på at hvis man orker at blive god til et skriveprogram der har sådanne faciliteter, så kan man nok spare en del tid og så bruge tiden på at koncentrere sig om andet.
*Jeg læste "Silhouet af en synder" på anbefaling af en her på Fyldepennen. Hun sagde: "Den bog er lige noget for dig!"
Det var rigtigt, og jeg siger hermed tak. 5 år siden |
5 år siden
 | Scrivener er okay til at holde styr på kapitler, noter osv...
Men jeg bruger Word :-)
5 år siden |
5 år siden
 | Man mindes gamle dage hvor man kom til at afspille en LP på 45... 5 år siden |