Kære Engbo,
"Konstatere" er et kedeligt ord. Jeg ville snarere tale om at observere og forstå. Vi mennesker taler og skriver meget om, hvad der er meningen med livet, men som den katalnske filosof Terricabras skriver, så er gode intentioner ikke noget værd, hvis man ikke følger dem i praksis.
Hvis man observerer, hvordan vi opfører os, og hvad vi egentligt prioiterer højest, når det virkeligt gælder, så kan man se, at for langt de fleste mennesker, så er meningen med livet at forbruge så meget som muligt. Det gør vi ved at få en masse børn og ved at spise, drikke og forbruge.
Over de sidste 74.000 år, er jordens befolkning steget fra ca. 2000 personer til over 7 milliarder. Samtidig har vi et forbrug, der fuldstændingt vanvittigt og uden sidestykke i vores planets historie. Alligevel handler samfundsdiskursen om øget vækst.
Hvis du for eksempel ser nogle af afsnittene af "Meningen med Livet" programmerne (DR2s serie af noget tvivlsom kvalitet), vil du høre de deltagende tale om "at gøre sig umage" og den slags. Men læg mærke til, at i stort set alle programmerne, bliver der spist, drukket og forbrugt i store mængder. Måske skal programmerne ses uden lyd for at fremhæve pointen?
Synes du ikke, at det er sørgeligt, at mennesket bruge store ord, men i virkeligheden ikke laver andet end at fylde vommen?
Jeg skal spare dig for argumentationen, men det kan vises, at vores DNA er programmeret til at få os til at forbruge så meget som muligt.
Mennesket har diskuteret meningen med livet, siden civilisationens begyndelse og sikker også før, uden at gøre sig klart, at vi er oppe mod en kraft, som ligger i vores eget DNA. Når det går op for en, så sidder man med en følelse af, at vi har spildt flere tusinde år.
Jeg er overbevist om, at hvis vi kan få spredt budskabet om, at biologien dikterer, at vi skal forbruge, så har vi et godt udgangspunkt for at finde en anden og bedre mening med livet. Ikke nok med det, men vi vil også have et bedre udgangspunkt for at løse verdens problemer med forurening, ressourceforbrug og overbefolkning.
Er du enig med mig i, at første trin mod en bedre mening må livet er at erkende sit udgangspunkt?
Den biologiske mening med livet og konsekvenserne, gik først op for mig, da jeg skrev "Meningen med Livet - Om kaktusfinker, evolution og kaos". Derfor kan jeg ikke lige ryste et godt alternativ ud af ærmet, men jeg søger og tænker.
Har du prøvet at spørge dem, som mener at de kender meningen med livet, om de kender deres biologiske udgangspunkt?