Du skal såmænd kun mangfoldiggøre slægten Marie- Krath. Fink

Det er jeg bare så uenig i.

42!

Jeg tror,at meningen med livet er det vi givet det.
At lære, opleve.
Som en døv og blind, der med ét ser smukke landskaber og hører dejlig musik.

Hvis man er så heldig.
Mange har det så elendigt, at alt må synes meningsløst.
Der er så meget der taler imod livet og går det imod.
At leve er at opretholde balancer.
Når man så er i balance - er der åbent til det smukke og dejlige.
Indtil balancen tabes igen.

#3 (Jacob k): 42!

Ha ha. Den roman har jeg også læst. Den er sindsyg og fantastisk.

Men hvad er meningen med livet. At lære at blive bedre, men hvorfor dog det, vi dør jo engang. Så hvis der skal være mening med at lære og blive bedre, så må vi nødvendigvis fødes eller i det mindste leve igen.

Knus
Vagn

Fra en biologisk vinkel er meningen med livet for mennesket og alle andre dyr at lave så meget rod, uorden og kaos som muligt. Vi er skabt til kaos. Det gøres bedst ved at få en masse børn eller forbruge så meget som muligt. Den biologiske mening med livet ligger langt fra filosofiske og religiøse betragtninger, men passer uhyggeligt godt med menneskets udvikling over de sidste 70 tusinde år. Vi formerer, forbruger og sviner så meget, som vi overhovedet kan. Det behøver ikke være sådan, men hvis man ikke finder en anden mening med livet, og lever efter den, er det biologien, der dominerer. (Kilde: min bog "Meningen med Livet - Om kaktusfinker, evolution og kaos").

Men, Peter Busk, jeg går ud fra du også vil bidrage til at give livet mening! --? Det er jo muligt at tale og skrive for en sag - ikke bare konstatere.
Venligst Engbo

Kære Engbo,
"Konstatere" er et kedeligt ord. Jeg ville snarere tale om at observere og forstå. Vi mennesker taler og skriver meget om, hvad der er meningen med livet, men som den katalnske filosof Terricabras skriver, så er gode intentioner ikke noget værd, hvis man ikke følger dem i praksis.
Hvis man observerer, hvordan vi opfører os, og hvad vi egentligt prioiterer højest, når det virkeligt gælder, så kan man se, at for langt de fleste mennesker, så er meningen med livet at forbruge så meget som muligt. Det gør vi ved at få en masse børn og ved at spise, drikke og forbruge.
Over de sidste 74.000 år, er jordens befolkning steget fra ca. 2000 personer til over 7 milliarder. Samtidig har vi et forbrug, der fuldstændingt vanvittigt og uden sidestykke i vores planets historie. Alligevel handler samfundsdiskursen om øget vækst.
Hvis du for eksempel ser nogle af afsnittene af "Meningen med Livet" programmerne (DR2s serie af noget tvivlsom kvalitet), vil du høre de deltagende tale om "at gøre sig umage" og den slags. Men læg mærke til, at i stort set alle programmerne, bliver der spist, drukket og forbrugt i store mængder. Måske skal programmerne ses uden lyd for at fremhæve pointen?
Synes du ikke, at det er sørgeligt, at mennesket bruge store ord, men i virkeligheden ikke laver andet end at fylde vommen?
Jeg skal spare dig for argumentationen, men det kan vises, at vores DNA er programmeret til at få os til at forbruge så meget som muligt.
Mennesket har diskuteret meningen med livet, siden civilisationens begyndelse og sikker også før, uden at gøre sig klart, at vi er oppe mod en kraft, som ligger i vores eget DNA. Når det går op for en, så sidder man med en følelse af, at vi har spildt flere tusinde år.
Jeg er overbevist om, at hvis vi kan få spredt budskabet om, at biologien dikterer, at vi skal forbruge, så har vi et godt udgangspunkt for at finde en anden og bedre mening med livet. Ikke nok med det, men vi vil også have et bedre udgangspunkt for at løse verdens problemer med forurening, ressourceforbrug og overbefolkning.
Er du enig med mig i, at første trin mod en bedre mening må livet er at erkende sit udgangspunkt?
Den biologiske mening med livet og konsekvenserne, gik først op for mig, da jeg skrev "Meningen med Livet - Om kaktusfinker, evolution og kaos". Derfor kan jeg ikke lige ryste et godt alternativ ud af ærmet, men jeg søger og tænker.
Har du prøvet at spørge dem, som mener at de kender meningen med livet, om de kender deres biologiske udgangspunkt?

Peter Busk: "Synes du ikke, at det er sørgeligt, at mennesket bruge store ord, men i virkeligheden ikke laver andet end at fylde vommen?
Er du enig med mig i, at første trin mod en bedre mening må livet er at erkende sit udgangspunkt?
Den biologiske mening med livet og konsekvenserne, gik først op for mig, da jeg skrev "Meningen med Livet - Om kaktusfinker, evolution og kaos". Derfor kan jeg ikke lige ryste et godt alternativ ud af ærmet, men jeg søger og tænker.
Har du prøvet at spørge dem, som mener at de kender meningen med livet, om de kender deres biologiske udgangspunkt?
Kære Peter Busk
Jo, jeg kan da kun give dig ret med de store ord; men med helt andre motiver. Sjovt Paulus siger faktisk det samme et sted. Jeg kan også besvare dine andre spørgsmål bekræftende. Men jeg synes der er mest behov for at finde min/din mening med livet. Livet som objektiv kendsgerning er der jo. Men jeg føler alt råber på, at vi har en mening med livet. Nogle skriver eller synger om kærlighed og natur. Men begge dele er der jo bare. Men sangen eller skriften kan hjælpe den, der ikke har opdaget det - ikke opdaget sig selv og dennes mening med livet. Engbo

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Jeg er fuldstændig enig med dig, Marqus.