Familie, børn og parforhold · Gummistøvler, 4-årig og drama!!!

5 svar
Senest opdateret 4 år siden · 5 bruger(e) deltager
6 år siden

Arrgh! Har lige haft det værste aflevering af min datter i børnehaven nogensinde!

Morgenen er gået fint, hun er glad og vil gerne afsted, hun tager sine sko på selv og så ud af døren med lillebror i barnevognen.

I børnehaven er de alle på vej ud - ok, på med regnbukser (det er lidt koldt hvis hun nu vil sidde i sandkassen) og så udenfor og lege... eller... så langt når vi desværre ikke. Der står lige pludselig et par gummistøvler foran os som en sød pædagog har fundet frem.
'Vores græs er altså virkelig vådt og hendes sko bliver gennemblødte i løbet af ingen tid' Hun peger på græsset og kigger på mig. 'Prøv at se, der er perler af dug over det hele.' Ok hun har selvfølgelig ret, selv om det hjemmefra ligner en skøn solskinsdag uden vandpytter, er det lange græs i børnehaven selvfølgelig pladdervådt.
'Fint, så på med støvlerne Peanut så vi kan se om de passer.' Nix, hun gider ikke have dem på. Hun ser muggen ud og går væk fra støvlerne. De ser også lige lovlig store ud.
'Kom nu', prøver jeg, 'du får våde tæer og så bliver du syg igen'. Pædagogen som står ved siden af giver mig ret, men logikken bider ikke på den lille stædige rad. Pædagogen finder et andet par, men nej tak, hun vil ikke have børnehavestøvler på, de her var nu også for små. 'Hvilken str. bruger hun?' Pædagogen prøver at finde nogle andre støvler, mens jeg prøver at forklare en meget mut og tvær peanut at hun altså skal have de her støvler på. Intet hjælper, heller ikke tilkendegivelsen af, at det var mor som skulle have tænkt på at hun skulle have støvler på hjemmefra i stedet for sko, og at jeg er ked af det, men at det kun lige er her i formiddag.

Der er ikke andre støvler hun kan passe. Pædagogen går ud til de andre børn, det er fint, jeg vil helst klare situationen selv. Det er en smule pinligt at jeg ikke bare kan få hende til at tage de støvler på, især når der er tilskuere.

Nu prøver jeg med: 'Skal jeg give dig dem på eller gør du det selv'. Det virker heller ikke, så jeg forsøger frustreret at mase støvlerne på hendes fødder - ingen succes! 'Godt du skal ud til de andre børn nu, så må du bare komme ud og så tage støvlerne på hvis du fryser.' Jeg sætter hende udenfor på bænken uden støvler. En ny pædagog kommer og siger at jeg bare skal sige til hvis jeg skal have hjælp. Nu er det rigtig pinligt og min tålmodighed er ved at være brugt op. Denne her skal jeg klare selv. Det duer ikke at give op nu efter så lang tid! Men Peanut er ikke heller ikke med på denne leg, hun løber indenfor da jeg vil hente støvlerne og dette gentager nogle gange. Godt, sidste konsekvens.
'Så må du blive siddende på den her bænk indenfor og kigge på at de andre har det sjovt. Jeg bliver nødt til at se til lillebror nu, du kan tage støvlerne på hvis du vil være sammen med de andre, ellers må du sidde her og være sur!'

Jeg går ud for at se til barnevognen, men lillebror sover uden at bemærke dramaet og den meget irriterede og frustrerede mor der er ved at koge over.

Indenfor sidder der en grådkvalt Peanut som troede at hendes mor var blevet så vred at hun var gået fra hende. En mandlig pædagog prøver at trøste hende. 'Det er bare en kamp om nogle gummistøvler', siger jeg med dårlig samvittighed over at det skal ende med gråd. Jeg trøster hende og finder nogle lånestøvler med prinsesser på i en anden gruppes omklædningsrum. De passer også bedre i størrelsen. Hun lader mig allernådigst give hende dem på uden at vi veksler et ord. Så tager jeg hende i hånden og vi går ud og jeg småsnakker om de hyggelige ting de er ved at lave. Nu vil hun så ikke have jeg går, og der er ikke noget at gøre. Det hjælper ikke at hendes bedste veninde kalder på hende, at de er ved at lave frugtsuppe på bål, at jeg går lidt rundt med hende, laver en koldbøtte i svingstativet (så hun måske kunne grine og komme til at tænke på noget andet), eller at hun kan sidde sammen med en pædagog ved bålet. Det hjælper heller ikke at, jeg bliver lidt mere bestemt og venligt siger, at nu må hun vinke til mig oppe fra bakken. Hun begynder at smågræde igen og jeg tager hende op og går hen til pædagogen for at aflevere en grædende Peanut i hendes arme. Jeg skynder mig at gå (der er gået en halv time nu), er også lige ved at tude, og en situation der allerede er totalt pinlig og for langt ude skal ikke ikke helt derud!

Nå ja, pyt med det pinlige! Hele situationen er bare for åndsvag. At lade sådan en lille ting blive kørt sådan op og selv blive så irriteret!

Det værste er at jeg udmærket godt ved hvad jeg skulle have gjort. Første gang hun ikke ville have støvlerne på skulle jeg have sagt 'fint, men du får våde tæer og så bliver du nødt til at tage gummistøvlerne på i eftermiddag i stedet'. Så skulle jeg have sagt farvel, og have lagt et par tørre strømper frem ved siden af lånegummistøvlerne, og hele konflikten ville have været glemt efter middag når hun skulle have dem på.

Det er let at sidde bagefter og være klog og selvfølgelig kan man ikke undgå at komme i sådan nogle situationer. Købte erfaringer kan man ikke bruge til så meget når man er en stædig 4-årig og det håber jeg, at jeg kan huske til næste gang så vi undgår en dum konflikt.

Jeg kunne nu alligevel godt bruge nogen rædselshistorier om jer og jeres børn, bare som en slags trøst - hvis I altså har lyst til at dele.

Kh en fjollet mor

6 år siden
6 år siden

Hej Mejsen, jeg har prøvet lignende situationer med alle mine børn. I nogle tilfælde hvor jeg synes det har været slemt og jeg kan mærke at det følger mig efter at have forladt børnehaven, så ringer jeg ned til dem for at høre om alt er godt. Og det er det selvfølgelig altid. Børn er meget tilgivende og kommer hurtigt videre og i gang med den næste leg. Og det korte opkald gør at også du kan komme videre med din dag :)

Der er ingen her der kan sige hvad du burde have gjort. Selvom du beskriver det meget detaljeret, så er børn og forældre meget forskellige.

6 år siden
6 år siden

Hej mejsen

Jeg genkender da virkelig den situation, du stod i fra mine egne børn! Ingen forældre slipper udenom sådan nogle, selv ikke med nok så meget omtanke. Men sjovt nok kan jeg ikke lige huske en konkret episode, måske fordi der har været så mange?:-) Den seneste var vist med en mopset teenager, der var sur over, at han skulle spise ris uden sovs ... Eller en niårig, der blev skuffet over at hans far ikke ville køre ham på Nisseringen til cross og kanaliserede det ud i form af et par timers surmulen.

Børn er gode til at skabe drama over små ting, vi andre ser som bagateller. Men det fylder meget i deres lille verden og det kan man jo godt anerkende med et: Ja, øv, du vil helst have dine egne gummistøvler på, men de står altså derhjemme. Så lige nu bestemmer jeg, at du skal have de her på og så tager vi dine egne med i morgen. Og tag imod det tilbud om hjælp, du får. Nogle gange bliver konflikten kørt ekstra op, fordi det er mor, der står der. Jeg er pædagog og en del af mit arbejde er også at sørge for at hjælpe forældrene ud ad døren. Det er bestemt ikke sjovt at gå fra et grædende barn, men det er også synd for barnet at trække tingene i langdrag. Respekt for at du vil klare det selv, men nogle gange skal man vælge sine kampe.

Nogle gange er det bare ikke særlig fedt at være mor. Men det hører også med. Og jeg tør vædde på, at du har husket gummistøvlerne hver dag lige siden.;-)

6 år siden
6 år siden

Mejsen

Jeg ved da godt hvad du skulle have gjort, ikke fordi jeg er specielt klog, men fordi du selv siger det i slutningen af dit indlæg. Du skal naturligvis være konsekvent, og vise at det er dig som forælder der bestemmer. Det føler barnet sig tryg ved, i stedet for at hun føler sig usikker, fordi hun kan køre op og ned med dig.

Kåemer

6 år siden
4 år siden

Jeg har en veninde, som er skolelærer. Hendes holdning er helt klar: "Jeg diskuterer ikke med børn under 10 år." Hun mener, at hun som den voksne kender konsekvensen af våde, kolde tæer, og det gør en lille pige på 4 år nok ikke. Det gælder også i de fleste andre sammenhænge. Er der væsentlig uenighed (som her), så er det den voksnes ord der gælder. Hun har selv tre voksne døtre og to børnebørn på 4 og 6 (drenge). Hun diskuterer ikke den slags med dem. De er nu hverken forknytte eller underkuede. Det er bare søde drenge.
Jeg tror at Bondekonen har ret, når hun siger:

"Ja, øv, du vil helst have dine egne gummistøvler på, men de står altså derhjemme. Så lige nu bestemmer jeg, at du skal have de her på og så tager vi dine egne med i morgen."

Men klart, det er da svært. Og irriterende at føle sig bedømt, når der står andre og kigger med. Din lille pige lyder så sød, men scener og surmulen hører da vist med til at være 4 år.

4 år siden
4 år siden

Wow det var svar på et gammelt indlæg hvor der (selv om der ikke var nogen af de konkrete historier, som skulle have fået mig til at føle mig som den knap så langt ude skøre mor) var mange klap på skulderen og støttende ord :)

Det var dengang den yngste kun var et par måneder gammel og hormonerne stadig rasede. Det er lidt sjovt at læse dagbog ol. fra tiden lige efter en fødsel, hvor man ikke altid tænker helt rationelt og hvor man nemt kommer til at blæse små ting op. Nu skal jeg selvfølgelig tale for mig selv, men helt ligevægtig er man vist ikke i tiden efter en fødsel!

kh

4 år siden

Besvar debattråd

Debatten Gummistøvler, 4-årig og drama!!! er startet 19/09-2013 12:33 af mejsen og er placeret under Familie, børn og parforhold.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

377Kontraster
16 timer siden · Savanti
3286Dagens ord
16 timer siden · Engbo
0Klima krigeren.
1 dag, 17 timer siden · Savanti
67Virus
2 dage, 19 timer siden · Fink
4Udødelige fortællinger
2 dage, 22 timer siden · JohannesB
34Ligheder
7 dage siden · Savanti
17Din dag
9 dage siden · Inghard
15Liv andre steder?
20 dage siden · Savanti
6Fyldepennen.dk
22 dage siden · Savanti
15Fusk i forlagskonstrakten?
22 dage siden · WeirdSpace
10Hvor pænt/positivt er dette afslag?
28 dage siden · NAHansen
4Tilskud til udgivelse???
28 dage siden · NAHansen
33Forfatteri og ensomhed
1 måned, 1 dag siden · Wernn
221Hvad betyder én menneskehed for dig...
1 måned, 5 dage siden · Wernn
27SAS
1 måned, 6 dage siden · Morpheus
1HJÆÆLP
1 måned, 8 dage siden · Morten Vesterga...
0Google Docs oversætter til engelsk!
1 måned, 15 dage siden · Tryggevælde
34Musikinspiration
1 måned, 16 dage siden · dino
379Gud
1 måned, 19 dage siden · Wernn
104Skyder de; fordi, der er krig?
1 måned, 20 dage siden · Wernn
0Yousee.
1 måned, 22 dage siden · Savanti
0Opdateringer og Google Chrome.
1 måned, 23 dage siden · MollyTrine
15Min roman.
1 måned, 23 dage siden · dino
3Læser & Kritik, søges!
1 måned, 28 dage siden · Morpheus
27Hvad mener i?
1 måned, 28 dage siden · Wernn
2Hvedekorns bud på hvad et godt digt...
1 måned, 29 dage siden · hermanøv

Familie, børn og parforhold

16Køn
5 måneder, 25 dage siden · JohannesB
47Er mænd mere jaloux end kvinder?
6 måneder, 4 dage siden · dino
6Jalousi
6 måneder, 22 dage siden · dino
6Samtykke
8 måneder, 4 dage siden · dino
21Porno
11 måneder, 24 dage siden · Kåemer
6Homofobi
1 år, 2 måneder siden · Kåemer
6Brug af begrebet seksuelt
1 år, 9 måneder siden · Kåemer
1Magt mellem elskende
1 år, 11 måneder siden · Kåemer
56Utroskab
2 år siden · Engbo
33Er ligestillingen umagen værd?
2 år siden · Morpho
15Overgreb
2 år siden · Morpho
3Hvad sker der, når han dør?
2 år siden · Blækhuset
16Monogami-utroskab
2 år siden · maryanna
14Ung på vej ud i hashmisbrug- Hvad g...
2 år siden · Anita A
8Blotter
3 år siden · Kåemer
8Overgreb
3 år siden · Kåemer
9En ven opførelse og min dårlige sam...
3 år siden · smukkehjerte
7Er det i orden?
3 år siden · Kåemer
15Monogami
4 år siden · Kåemer
7Vold i ægteskabet
4 år siden · sofiesverden
9Sårbare mænd
4 år siden · Forårsglad
14Ensomhed
4 år siden · Forårsglad
5Gummistøvler, 4-årig og drama!!!
4 år siden · mejsen
6En ubærlig tanke!
4 år siden · KatrineNørregaa...
11Curlingforældre
4 år siden · Robert Kallehav...
18skilsmisser
5 år siden · Post Scriptum