Opskrifter, køkken- og prydhaven · Grød

25 svar
Senest opdateret 5 år siden · 15 bruger(e) deltager
5 år siden

Grød er ikke en madret der er særlig højt agtet. Kunne man forestille sig brødrene Price i fjernsynet demonstrere hvordan de laver havregrød. Og dog er havregrød en spise mange godt kan lide. Også jeg.

Før i tiden var der mange slags grød: sødgrød, vandgrød, fløjlsgrød, sagogrød og flere endnu, men det er vist kun havregrøden der har overlevet. Og så risengrøden naturligvis, selvom de fleste nok efterhånden mest kender den som risalamande.

I Norge lærte jeg at spise kruskagrød, en grød der består af mange slags korn. Den laver jeg sommetider. Den er sund og smager godt.

Hvordan har I det med grød?

Kåemer

5 år siden
5 år siden

Tak, udmærket! Også havregrød. :-)

5 år siden
5 år siden

Som dino - og så er jeg ikke den, man roser for at lave mad. Men på et punkter det anderledes. Jeg kan lave risengrød. Mine børnebørn - også de store - beder om risengrød, når de kommer på besøg - og det er bedstefar, der skal lave det.
Det er en god oplevelse. Jeg selv mindes så min barnedom - og skal helst have hvidtøl til. Det ærgrer mig bare, at jeg kan få en pilsner for 2,50; men en hvidtøl koster 5,50 kr.

5 år siden
5 år siden

De allerbilligste pilsnere er også noget bras.

Risengrød er godt.
Egelykkes færdige "pølse" fra netto er udmærket. Den smager som hjemmelavet, synes jeg. Så - i en snæver vending ...

5 år siden
5 år siden

Engbo

Hvordan laver du din risengrød? Hvad er hemmeligheden?

Jeg vælger også ofte den lette løsning og køber min risengrød i en pølse hos købmanden. Den er udmærket. Men en gang imellem tager jeg mig sammen og laver den selv. Så begynder jeg med ris og mælk fra formiddagen, koger den op og pakker den så ind i håndklæder og sætter den ind i sengen godt pakket ind i dynen. - Da jeg var dreng havde vi høkasse. - Om aftenen får den så et opkog og bliver rørt sammen. Sukker og kanel og en smørklat. - Det er også den hjemmelavede jeg bruger til jul til risalamanden. Sidste jul skød jeg genvej og brugte købmandens. Sikke noget pladder der blev ud af det. - Og så kan jeg i øvrigt godt lide klatkager, som laves af resterne af risengrøden.

Kåemer

5 år siden
5 år siden

Havregrød på de fleste hverdagsmorgner. Jeg begyndte på det, da den store kunne spise havregrød, dvs. da hun var ti måneder gammel. Nu er hun tæt på 19, og mor her er ekspert i havregrødskogning. Jeg serverer den med akaciehoning og rosiner.

Til risengrød forkoger jeg to en kvart dl. grødris i to en halv dl. vand. det skal have to minutter. Derefter hælder jeg en liter sødmælk i, lægger låg på og lytter intenst. Når jeg kan høre, at det er lige ved at koge, skruer jeg ned lidt ad gangen - det skal lyde af at være lige ved at koge, men ikke helt være der. Nedskruningen stopper, når knappen er på ca. 4 af de 12 (jeg har keramiske kogeplader). Og der skal bestemt hvidtøl til, men mine børn foretrækker saftevand. Min hjemmekogte af havens ribs.

Ja, klatkager er en delikatesse.

5 år siden
5 år siden

"Men en gang imellem tager jeg mig sammen og laver den selv. Så begynder jeg med ris og mælk fra formiddagen, koger den op og pakker den så ind i håndklæder og sætter den ind i sengen godt pakket ind i dynen."Kåemer
Jo jeg bruger faktisk den metode, som du her er citeret for. Man skal bare ikke forsømme at røre; men rigtigt det behøver ikke at være så længe, når den bliover sat i sengen. Jo, en lille hemmelighed har jeg. Når risen går i kog - godt og vel - drysser jeg en lille smule havregryn der i - et par spiseskeer ca. Prøv det. Det fremhæver smagen. ...Velbekom fra Engbo

5 år siden
5 år siden

Engbo, det er jo blandingsmisbrug, du advokerer for! Tsk-tsk-tsk.

5 år siden
5 år siden

#7 Jamen det er jo også hemmeligt, I må endeligt ikke fortælle det til nogen.

De der gennem årene har udtrykt undren over så godt min grød smagte kender ikke årsagen. Men som nævnt er det med at lave mad ikke noget man roser mig for. Hemmeligheden her er den undtagelse, der bekræfter min grøede eksistens berettigelse. Engbo

5 år siden
5 år siden

Grød som jeg husker det fra min barndom, var frugtgrød eller grød lavet med mælk. Dengang fik man altid 2 retter til middag, og grøden var efterret. Men jeg tror nu det var for at drøje kødet. I vores familie var pengene små, og vi skulle være mætte. De spisevaner dengang var anderledes, man gik ikke i køleskabet og småspiste, så til måltiderne skulle man spise sig mæt, eller var det kun hos os, det var sådan? Fink

5 år siden
5 år siden
#10

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

5 år siden
5 år siden
#11 Engbo

"De spisevaner dengang var anderledes, man gik ikke i køleskabet og småspiste, så til måltiderne skulle man spise sig mæt, eller var det kun hos os, det var sådan? Fink"

Nej, sådan var det noget lignende i "fattigdommens dage." Men fattigdommen til trods var det almindeligt med to retter. Torsdag og lørdag fik vi henholdsvis æbleskiver eller pandekager og øllebrød. Det var ikke helt fast; men næsten -.

5 år siden
5 år siden

Grød - suk.

Underligt at jeg kan lide det endnu, når jeg er opfostret på det - til skade for mig selv.

Når jeg ser film med mig selv som barn, ser jeg Michellin-manden i babymodel og min mor som stopfodrer mig med GRØD! Noget jeg mener har ødelagt min naturlige mæthedsfornemmelse helt ind i voksenalderen.
Hvorfor? Fordi jeg blev stopfodret med det - og fordi det kan spises i en uendelighed uden at mætte rigtigt, fordi det mangler mange smagsvarianter. Det svarer til at spise uendelige mængder ris, det mætter ikke i længden. Jo man kan blive overmæt, men kun i kort tid. Så skal der fyldes på igen.

Som voksen har jeg derfor været nødt til stort set at droppe grød, ris og lignende produkter.

Men smagen fejler ikke noget. :-)

5 år siden
5 år siden
#13

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

5 år siden
5 år siden

Nu så jeg den ikke lige nævnt (Kan være jeg overså det), men boghvedegrød! Det smager også skønt, især med sirup ovenpå :D

5 år siden
5 år siden
#15 Engbo

#14 Boghvedegrød - ja helt b estemt. At spise boghvedegrød og så tænke på fynske piger. Det er som den hellige nadver

5 år siden
5 år siden

Grød kan jeg bestemt godt lide. Klassikere hjemme hos os er risengrød og havregrød. Jeg har også et par gange lavet øllebrød fra bunden. Frugtgrød har jeg haft købt, men fik en masse frosne jordbær, da min mormor kom på plejehjem, så måske skulle jeg lave lidt grød :-) grød er sundt og det mætter utrolig godt.

5 år siden
5 år siden

#15 (Engbo): #14 Boghvedegrød - ja helt b estemt. At spise boghvedegrød og så tænke på
fynske piger. Det er som den hellige nadver


Er det så natmad? De fynske piger er kendte for at sige "natten er vor egen".

5 år siden
5 år siden

Jeg hører nok til den side som ikke kan fordrage grød, ja selv ordet er ulækkert. :-)

Dog er der nogle typer frugtgrød jeg kan få mig selv til at spise.

5 år siden
5 år siden
#19 Engbo

#17 Ja, jow boghvegrø og vin passer bedst til natten - ligesom tankestråler også går igennem ved nattetide - flere indrømmelser kan jeg ikke holde til i dag. Led mig ikke i fristelse men fri mig fra det gode - er det ikke sådan der står skrevet som hjælp til aftenbøn og nadver?
...Ydmyge Engbo

5 år siden
5 år siden

#19: Det er nu det onde, man beder sig fri fra.

Kogte selv engang boghvedegrød og brød mig ikke om det. kunne måske prøve igen, men vil så blande mælk i. Noget fynsk er der i mig, idet min mor er fra O'ense. Hvor meget det har indflydelse på min personlighed - og især hvilken - trækker jeg et nådigt dølgende slør henover. Lad det række at indrømme, at jeg holder af at sove længe og være sent vågen.

5 år siden
5 år siden

Grød er sundt, mættende og oftest et billigt alternativ.
Som mor til fire, tidligere bestod familien af yderligere tre, så er grød et must for at strække pengene...og så smager det ovenikøbet godt.
Havregrød til morgenmad, risengrød med kanel, smør og hvidtøl til aften, og så sent som for 3 timer siden spiste vi byggrød med kanelsukker, mælk og æblemos. Ingen gik sultne fra bordet;)
Tessa.

5 år siden
5 år siden

Boghvedegrød, risengrød, havregrød, mannagrød, vandrisgrød, Fløjsgrød, ja alle disse former for grød er jeg vokset på med. De fleste har jeg taget med mig - selvom min mand kun bryder sig om Risengrød.

5 år siden
5 år siden
#23 mejsen

Vi havde en ugentlig grøddag da jeg var barn- ikke min favoritmad må jeg indrømme! Vi fik alle mulige slags maizena, boghvede fløjls you name it! Risengrød er fint og faktisk ret godt når der tilsættes rigelige mængder piskefløde og mandler. Frugtgrød - især blommegrød er en anden sag :) Vi fik også stegt blodpølse med sirup, lever, kærnemælkssuppe med rosiner der havde kogt med og var store som svedsker. Hyldebærsuppe var også på menuen og jeg er altså kun 32!! Det er ikke min kop te!

Da jeg var 13 flyttede McDonalds ind lige om hjørnet, og vi gik af en eller anden grund direkte i den anden grøft. Vi spiste deres produkter en gang om ugen, lavede lasange med knor og spiste posefiskefileter. Ja, min mor bukkede nok under for plagende teens.

Langt hellere spiser jeg grød end går på mcdonalds i dag, og mine børn kommer der kun med andre!

5 år siden
5 år siden

Ja grød er godt, min kone opfatter det desværre som en ussel spise at få havregrød på trods af at vi andre holder af det. Hun kan sidde med et dystert ansigtsudtryk på som har vi svigtet alt og alle, mens vi andre med vellyst spiser grøden. Sjovt at noget mad kan have en så stor social betydning.

Dog er jeg ikke meget bedre selv når der bliver serveret pizza, sodavand og lignende, så er det mig der sidder med et dystert ansigtsudtryk :-)

I det hele taget tror jeg, at jeg madmæssigt er født i den forkerte tid. Jeg elsker kogte og rå grøntsager, kartofler med brun sovs, perleløg, asier, blomkål mm. Det er vist mere en madform der hører en anden tid til :-).

5 år siden
5 år siden

#24 Guldhøj, er du ikke bare retro? Det er der OGSÅ noget hipt over at være.

#23 Grød er billig mad, ligesom indmad er det. Jeg har også fået kærnemælkssuppe som barn og ja, det værste var de svoppede rosiner. Jeg kan stadig godt lide lever, når det ikke steges helt dødt. Favoritterne i kategorien fattigrøvskost er dog stadig risengrød, hjerter i opbagt sovs - oceaner af sovs til masser kartoffelmos - og blodpølse.

5 år siden

Besvar debattråd

Debatten Grød er startet 06/10-2013 22:14 af Kåemer Asmussen (Kåemer) og er placeret under Opskrifter, køkken- og prydhaven.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

12Chettoer
3 timer, 27 minutter siden · dino
97Kontraster
4 timer, 32 minutter siden · Savanti
0To Liv
5 timer, 35 minutter siden · Dyekjaer
2802Dagens ord
14 timer siden · Engbo
48Hvad er meningen med livet?
20 timer siden · Inghard
1Danmark
3 dage siden · Engbo
93Dagens Vits
3 dage siden · Savanti
74På'n igen.
4 dage siden · Engbo
0Er E-sport sport?
4 dage siden · dino
0Otiumstol - anbefalinger
5 dage siden · Machula T.
3Sonateform
9 dage siden · Muhkovending
1hvilke lande, hvilke genrer?
9 dage siden · Muhkovending
44Politiske ideologier anno 2019
10 dage siden · Engbo
9Humor .
15 dage siden · Engbo
5Udgivet novelle Inder
18 dage siden · Birkmand
1Super-søger søges
18 dage siden · Kattegat
18Hormonforstyrrende stoffer.
21 dage siden · Stinapige
4Gætteleg
23 dage siden · Polo
7Saxo.com
1 måned, 2 dage siden · Lauhan
1Hvordan er Saxo Publish?
1 måned, 3 dage siden · Paolosaks
12Nem mad til 1
1 måned, 4 dage siden · Kattegat
3Udgivelse af digtsamling
1 måned, 11 dage siden · Fink
8MODERSMÅLET
1 måned, 11 dage siden · Engbo
3Entropi og evolution
1 måned, 16 dage siden · dino
2Skrivegruppe Randers og omegn
1 måned, 19 dage siden · Stinapige
121Hvad er du taknemmelig for i dag?
1 måned, 21 dage siden · Engbo
2Bøger om at skrive
2 måneder, 1 dag siden · litteraturmagi
3Grammatikkurser?
2 måneder, 4 dage siden · Dyppepennen
0Lidt sjov med statestikken
2 måneder, 10 dage siden · knudkp
0Opfindelse til fyldepennen
2 måneder, 12 dage siden · Savanti

Opskrifter, køkken- og prydhaven

12Nem mad til 1
1 måned, 4 dage siden · Kattegat
2Alternative opskrifter på alt melle...
2 år siden · leviP
3Er der en vinkender tilstede?
4 år siden · Wonderland
3Sunder kageopskrifter sgr.
5 år siden · Fink
7Kageopskrifter
5 år siden · Sabbath
25Grød
5 år siden · Maria Bache And...
4Birkesporesvampe
5 år siden · Tula
5UPS! Nattefrost!!! Ind med de sarte...
5 år siden · Maria Bache And...