Kæledyr, verdens dyr m.fl. · hønsehold

15 svar
Senest opdateret 5 år siden · 7 bruger(e) deltager
6 år siden

I maj/juni 2011 købte fruen og datteren 3 unge høns: en Lys Sussex og to Gule Orpington. Vi ville blot have et hønsehold med egne gode æg og så et sted hvor vi kunne forkæle hønsene med organisk affald og vor store have. Nul hanegal.

I august 2012 havde vi lagt nogle rugeæg under én af Orpington'nerne der ville ruge. Det blev der en hønekylling og to hanekyllinger ud af. I december slagtede vi de to hanekyllinger og fik nogle dejlige stege ud af dem.

Den hønekylling blev så voksen her i 2013 og lagde sig til at ruge i juni iår. Vor erfaring med rugeæg var ikke så gode, så vi endte med at købe 5 daggamle New Hampshire-kyllinger og lagde dem under hende med godt resultat. Alle 5 er vokset til og igår (6/10-13) slagtede vi 2 hanekyllinger. De resterende 3 må så vise sig at være enten høne- eller hanekyllinger, det er svært for mig at vurdere hvad de er. Vi vil beholde hønerne, da æglægningsraten for de første høns er faldet noget, så vi kan få 'nyt blod' ind i bestanden.

Vi har fra begyndelsen af, haft dejlige æg og har fået så mange (2-3 om dagen) at vi kunne give lidt til datterens og farmorens husholdning, hvilket er meget værdsat.

Og det er altså meget hyggeligt at have egne høns, skal jeg hilse at sige. Og det kan varmt anbefales. Og man behøver ikke at have en hane med i hønseholdet.

6 år siden
6 år siden

Jeg har en drøm om at jeg engang skal have en gris eller to i baghaven, gerne et hængebuesvin.
Meeen... kæresten er ikke helt med på denne ide, endnu. ;-)

Lyder rigtig hyggeligt med høns i haven. :-)

6 år siden
6 år siden

Jae Høeg, det er dejligt med dyr i baghaven. Udover høns, så har vi tidligere haft et stort hold kaniner, der stort set rendte frit indenfor et stort indhegnet område. Vi havde en meget uformel tilgang til dem, vi slagtede dem og de smager vidunderligt, lidt ligesom kylling. Racen kan jeg ikke huske, men de var ikke så store. Da vi havde flest var der vel en 15 stykker, nok til at vi solgte slagtede kaniner til nære bekendte.

Og så havde vi et lille gedehold, med en buk og 3 hunner. Gedemælk er fortræffeligt og kødet kan ingen matche, lidt som det bedste kalvekød man kan få. Vi stoppede med gedeholdet fordi geder faktisk er kræsne. De gik i en indhegning med både græs, træer og buske og de ville helst æde træerne og buskene, så de fik spoleret det område de gik i. Men det var gode tider, indtil mit skrantende helbred gjorde at fruen måtte overtage det meste af pasningen og det gik ikke i længden.

Vi ville også have haft et par grise gående, ikke hængebugssvin, men en lille race. Det blev så ikke til noget. Istedet køber vi et slagtet svin af gode venner der har en flok gående, grise lige i den rette størrelse. Almindeligvis bliver de flået ved slagtningen og så er der et renset dyr tilbage på mellem 10 og 20 kg. af lækkert kød man ved hvorfra stammer.

Nu består vort dyrehold af ovennævnte høns, 2 katte og et volier med fulge og dværgvagtler. Det rækker.

6 år siden
6 år siden

Der var ingen der var vilde med debatterer dine høns dengang, Robert. Jeg kan godt savne at købe landæg lige om hjørnet, men det er vel nærmest forbudt, uden levnesmiddelkontrollen er indover, eller er det kun noget jeg tror?

6 år siden
6 år siden

Hanna, jeg ved ikke præcist om Levnedsmiddelstyrelsen skal være indover ved stalddørssalg, men du har ret i at man ikke så ofte længere kan købe de dejlige æg direkte fra producenten.

Hos os er der ikke så mange æg til overs. Vi har nu 6 æglæggere og en rugehøne (iøjeblikket går hun med 7 spæde kyllinger). Stadigvæk ingen hane - men måske til næste sæsson. De æg vi har tilovers går til familien og nogle enkelte venner.

6 år siden
6 år siden
#5

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden

Åh, høns ... Vi har lige gået i skønne tanker om to høner som æglæggere og som legetanter for Sophus, den superrare engelske bulldog. Men vi må vist ikke. Det er tæt bebyggelse. Og jeg har undersøgt det.

Talte så lidt om at "høns" jo er flertal, og det er nok det man ikke må. Det er "høne" ikke. Det er ental. Det går vel nærmest under "kæledyr". Og hvis der så er et kæledyr der har en ven. Så er det vel stadig ikke "hønsehold"?

Så skulle de hedde Beate og Victoria.

;-)

Mikala

6 år siden
6 år siden

For mange år siden arbejdede jeg på en avis hvor min heldige kollega havde forældre med alle slags fjerkræ på deres gård. Til jul købte vi fede lækre landænder og til hverdag købte vi de skønneste æg for 1 krone pr. stk (mod at returnere emballagen). De lækre orange kuglerunde blommer duftede og hvordan man bare opdager smagen af FRISKE æg - helt anderledes end dem fra kølemontren. Jeg er fan er frie høns!

Ved så godt at de lægger bedst de første to år. Og man skal udskifte bestanden som Kalle forklarer. Og de smager jo dejligt. Men det er nok den del der bliver lidt svær ...

6 år siden
6 år siden
#8

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden
#9

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden

Hold da op! 12 høner og 3 haner - i en campingvogn! Jeg fattes ord ... Og en hvalp?

Hold da helt fest!

Kigger lige på dit link mens jeg tygger på dén.

Mikala

6 år siden
6 år siden

Tak for oplysningen Frivola, Du er en dyr elsker, der skaber tryghed selv under stormen Bodil. Det tætteste jeg er på dyr er vores børne 4 hunde dem har vi nogengange på en gang. Jeg føler mig indimellem som en domptør, men jeg kan lufte dem uden snor i vores by.

6 år siden
5 år siden

høns i haven ,ak ja, det ønsker jeg mig også. Dværghøns dog, racen er ikke blevet bestemt, endnu, har vist tre på listen pt. jeg burde vel for længst være død af diverse hønsebakterier, når nu baghavehønseæg salg er strengt verboten! men jeg har nydt godt af min venindes dejlige brahma'ers æglægning gennem flere år. og aldrig oplevet et dårligt æg :-) Jeg tror personligt at 'baghaveæg' er mere hygiejniske end mange af de "hønsene lever på et frimærke æg" man får i supermarkederne, der er dog undtagelser.. ud over det så er høns da et skægt dyr, kan blive helt tamme og så er de hyggelige bare at beundre. Og smagen af sådan et æg? en himmerigs mundfuld. intet mindre.
Øv bliver helt ked af at jeg ikke ka ha høns hvor jeg bor lige nu..

5 år siden
5 år siden
#13 Tula

Åh, hvor jeg dog også glæder mig til vi skal igang med det. Hønsehuset skrider fremad, men når man er gift med en tømrer, er det jo ikke bare et sammenflikket skur. Tro sgu jeg selv flytter derud, når det står færdigt, for sikke fine forhold. :-)
Men jeg glæder mig til det, det bliver altså så hyggeligt! :-)

5 år siden
5 år siden

Du må sende et foto af hønseslottet, når damerne er flyttet ind.

5 år siden
5 år siden
#15 Tula

Hahaa ... ja, det bliver jeg da nødt til. Datteren har fået lov til at male både træer, græs, sol og skyer på indervæggene til den tid, så vi mangler bare silkepuderne til redekasserne. ;-)
Nej, pjat. Manden er i gang med volieren, så mangler der en tråddør indvendigt og noget isolering/tætning, og så selvfølgelig indretning med siddepind osv.

Såå, det bliver nok til foråret. ;-)

5 år siden

Besvar debattråd

Debatten hønsehold er startet 07/10-2013 17:24 af Robert Kallehave og er placeret under Kæledyr, verdens dyr m.fl..

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

0Teknisk: Kan ikke publicere drabble...
2 timer, 46 minutter siden · Filia
51Lykken
6 timer, 28 minutter siden · Morpheus
46Forbyde kritik?
11 timer, 24 minutter siden · Morpheus
3435Dagens ord
18 timer siden · Prem
185Den frie verdens leder
2 dage, 6 timer siden · Wernn
0Tips og tricks til skriveprocessen
4 dage siden · Morpheus
12Dagens anekdote
4 dage siden · Prem
0Soul & neosoul - musikinspiration
4 dage siden · Prem
54Ligheder
6 dage siden · Engbo
428Kontraster
7 dage siden · Engbo
2Det primitive holdbare.
7 dage siden · Prem
10Noget teknisk
10 dage siden · Kafkaesque
14Forstyrrende elementer i læsning
11 dage siden · maryanna
18Komplimenter
12 dage siden · Wernn
116Dagens Vits
12 dage siden · Savanti
122Virus
13 dage siden · dino
10Råd søges om tid til at skrive
14 dage siden · Prem
3Lidt snak om Fyldepennen
15 dage siden · Prem
0Kringsat
17 dage siden · Engbo
8Udødelige fortællinger
23 dage siden · Engbo
3Droner
24 dage siden · JohannesB
16Så udkommer min digtsamling
1 måned, 1 dag siden · Anita A
5Limericker på Vendelbomål
1 måned, 20 dage siden · Nordigarden
52Treenigheden
1 måned, 22 dage siden · Engbo
2Den statestik ... den statestik.
1 måned, 24 dage siden · knudkp
31Hvad mener i?
1 måned, 29 dage siden · Jack the Rapper...
5Direkte tale i udlandet
2 måneder, 2 dage siden · Kafkaesque

Kæledyr, verdens dyr m.fl.

18Dinosaurus.
11 måneder, 13 dage siden · JohannesB
1Beskyttelse af truede dyrearter
11 måneder, 17 dage siden · dino
2Er det virkelig rigtigt?
1 år, 4 måneder siden · dino
5Kødspisere kontra vegetarer kontra ...
1 år, 9 måneder siden · dino
10Fluer
1 år, 11 måneder siden · Savanti
38Høns i haven
5 år siden · Josefine Hyldah...
36Jeg sparkede en andens hund
5 år siden · dino
15hønsehold
5 år siden · Tula