Familie, børn og parforhold · gravsted

13 svar
Senest opdateret 6 år siden · 9 bruger(e) deltager
6 år siden

Jeg har i dag været på kirkegården, for at lægge gran på to gravsteder, mine forældre og svigerforældre. Jeg vil lige fortælle, at jeg er den eneste der kommer på kirkegården, resten af familien kommer ikke der, min bror tror jeg ikke engang ville kunne finde vores forældres. Teksten skal ikke ses som en bebrejdelse,
Spørgsmålet til jer er, hvordan forholder I jer til jeres familiers gravsteder, og har den i virkeligheden samme værdi i dag for efterkommere, som tidligere.?
Har I selv taget stilling til om I er til gravsted eller fællesgrav. Fink

6 år siden
6 år siden

Hej Fink, du berører et emne jeg i de senere år har tænkt en del på. Mit helbred er ikke det bedste og om alt går vel oplever jeg nok ikke mere end 10 +/- somre. Det er jeg afklaret med.

Noget af det der skal ske ved min død, har jeg selv planlagt, blandt andet at forskningen får mit afsjælede legeme og efterfølgende skal jeg kremeres. Dérfra bestemmer mine efterladte resten, om de vil sætte min urne med navn, eller om jeg skal i de ukendtes, eller måske spredes over vand, fordi jeg har haft tilknytning til søen som ung.

Mange forhold omkring familietilknytning er gået i skred i de senere år, hvoraf følger at også begravelser og gravsteder nok ikke har samme betydning som tidligere - desværre nok, for tilknytning og respekt (hvis man gør sig fortjent til noget sådant) forsvinder uden gravsteder. - Det er min holdning nu og her.

6 år siden
6 år siden

Jeg besøger min fars gravsted jævnligt m/u blomster. Jeg har sat en tradition for mine piger og mig selv, at vi besøger den ihvertfald dagen hvorpå han døde, og på hans fødselsdag (som er lige rundt om hjørnet). Jeg savner ham sindssygt meget, og det virker terapeutisk på mig, at bruge hans gravsten at snakke til, og forestille mig, at han lytter.

Min far ønskede faktisk at komme på de ukendtes gravplads, men jeg selv og resten af familien var enige om, at som hans efterladte, så ville vi ikke imødekomme det ønske, da det kun byggede på, at det var billigere. Derfor fik han en sten, og vi har idag et sted at gå hen, når vi har behov for det.

Jeg kan godt lide idéen om et familiegravsted, men i vores familie er det ikke realistisk, fordi den er så splittet. Så kunne jeg lege med idéen om at oprette et til mig og mine piger, fordi jeg gerne vil være ved dem altid, men tja de får jo også deres egne familier med tiden, og de vil altid være i mit hjerte, så der er mit private familiegravsted :)

6 år siden
6 år siden

Min indstilling til dette spørgsmål er i grunden dobbelt. Begge mine forældre er i de ukendtes grav, og det samme ønsker jeg for mig selv. Jeg har en enkelt grav, som jeg meget sjældent besøger. Ikke fordi jeg har glemt min ven som ligger der, men fordi jeg mindes ham på andre måder. - På den anden side, kan jeg godt lide at gå på kirkegårde og se gravstenene til folk der levede for længe siden. Denne kirkegårdskultur forsvinder jo, hvis alle efterhånden bliver begravet anonymt.

Så man kan godt sige, at jeg er afklaret for mit eget vedkommende, men aldeles uafklaret til sagen generelt.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Jeg skylder nok lige at tilføje til #1, at vi i min familie kun har ét gravsted, nemlig min afdøde mormors. Jeg kører til kirkegården ca. en gang om året, lægger en buket og filosoferer lidt over familiens stærke matriark.

6 år siden
6 år siden

Det er ikke fordi det ikke er ok. at have et gravsted Robert, men jeg er selv kommet til at tænke på, at den værdige afsked man giver til afdøde i kirken, måske er nok. Man pålægger andre at passe gravstedet, hvis man ikke selv bekoster det via arven. Tiden er måske løbet fra gravsteder, de unge har travlt og gravbesøg er måske gammeldags. Andre familier er nok ikke så forskellige fra os.
Nu sidder vi som forældre yderst på pinden, og forhåbentlig er det os der først skal i graven, så måske er det på plads at få en snak hos om dette.

6 år siden
6 år siden

Jeg besøger sjældent min brors grav, ikke af mangel på respekt, men fordi jeg ikke føler mig tættere på ham der, end andre steder. Jeg mindes ham på andre måder.

Jeg er organdoner, selvom min familie ikke bryder sig om det. Men jeg vil gerne lægge min krop til videnskaben, og det er heldigvis min afgørelse og ikke deres. Dog må de ikke tage mit hjerte, for min families skyld.

Jeg ønsker at blive kremeret, og vil gerne min aske skal spredes i naturen.

Men er da heldigvis stadig ung, og har forhåbentlig mange år endnu,
og det kan selvfølgelig være jeg har en anden holdning om 40 år.
Men med de tab jeg har oplevet i mit korte liv, bliver jeg bare mindet om at døden kan være rundt om hjørnet.

Mvh Høeg

6 år siden
6 år siden

Jeg er ikke til gravsteder. Har lige begravet min mor i de ukendtes, da ingen af familiemedlemmerne inkl. mig selv, kommer på kirkegården. Min far har et gravsted, men kun fordi hans kone gerne ville have et sted, hvor hun kan komme og sige hej til ham. Hun har lovet at skibbe det, den dag hun ikke selv kan/vil passe det mere for jeg gør det ikke.
Min søster døde da jeg gik i fjerde klasse (mange år siden) og den fik vi slettet samtidig med at min mor blev begravet i de ukendtes, til trods for at hendes sidste ønske var at ligge ved siden af hende. Hun havde bare ikke tænkt på at en gravplads koster imellem 20-30.000 kr og det er der ingen i min familie der vil betale for.

Jeg elsker alle min afdøde slægtninge over alt på jorden, i himlen og i helvede, hvor de så end er henne, men har ikke den fjerneste dårlige samvittighed over ikke at komme på et gravsted. Jeg tænker på dem dagligt og tænker på dem som levende og ikke som døde i en kiste liggende under en sten. Jeg har meldt klart ud til min familie omkring min holdning til gravsteder og at de ikke skal regne med at jeg kommer og besøger dem hvis de vil begraves. Jeg har sågar sagt det til min kæreste også, hvis han skulle dø før mig (han synes jeg er tosset).

Jeg håber selv jeg bliver kremeret, men man kan jo aldrig vide hvad der sker, for man er jo død når den tid kommer :)

6 år siden
6 år siden

Hmm jeg er 28 og synes faktisk der er noget mindeværdigt over at træde ind på en kirkegård. kigge på navnene, årstalene, udsmykningen af stenen, planterne osv.

Jeg kommer hos mine bedsteforældre hvert år til jul og lægger noget. Bagefter står jeg lige et par minutter og tænker på minderne. En gang søgte jeg hen til min morfars grav, fordi jeg følte mig ked af det. Bare at stå der og læse han navn lettede på mine tanker, som om han lagde en trøstende arm omkring mig.

Forøvrigt er gravsten jo et godt sted at starte hvis man slægtsforsker.

Jeg tænker, at når jeg engang dør, så håber jeg da på et gravsted. Men det skal mine børn bestemme. Det er dem der skal ville det og komme der. Når man er død, så er man nok alligevel ligeglad.

6 år siden
6 år siden

Jeg har et godt, men ganske usentimentalt forhold til kirkegårde. De er steder med ro, historie, skønhed osv.
Jeg har ikke oplevet større sorg over døde. Men det kan jo komme til enhver.

6 år siden
6 år siden

Jeg har for kort tid siden sammen med konen skrevet, hvad der skal foregå, når vi ikke er her mere.
Ingen bisættelse eller anden højtidelighed i den forbindelse.
Vi skal kremeres uden blomster, annoncer eller begravelsesforanstaltninger udover de helt nødvendige.
Urnen skal hensættes i plænen for de ukendte uden navneskilt eller andet.

Vi er begge opvokset uden religiøs påvirkning, og vore forældre og vor ældste søn er begravet som beskrevet.
På trods af den - i måske nogens øjne - noget jordbundne holdning til vore kæres afsked med livet kan jeg sige, at de er i mine tanker om ikke daglig så næsten.
Med venlig hilsen
Kattegat

6 år siden
6 år siden

Kattegat, jeg har egentligt lidt svært ved at forstå/måske endda acceptere, at de efterladte familie og venner, forhindres i at tage værdigt og kærligt afsked med afdøde - også af respekt og empati for den/de efterladte. Dette er jo ikke ensbetydende med at der skal holdes store arrangementer i kirke eller kapel, men at samles til lidt kaffe og brød efterfølgende syntes jeg er socialt godt.

Jeg har overladt til de efterlevende hvad de vil gøre, bortset fra at jeg forventer at blive kremeret, når videnskaben er færdige med mit legeme (jeg har doneret mit legeme til donation og videnskab).

For ca. 25 år siden døde en af mig meget kær onkel. Jeg fik intet at vide overhovedet og det har generet mig lige siden.

6 år siden
6 år siden

Hvis man vælger alt fra, så ingen ved man er død kan, kan der også ligge magt i det. "så kan I lære det" Hvis man har gået på denne jord, så har man forhåbentlig gjort en forskel, som andre vil honorerer, med en værdig afsked.
Har jeres forældre også haft den samme holdning til begravelser Kattegat?

6 år siden
6 år siden

Min kone og jeg har ingen søskende og ingen nære slægtninge tilbage udover vore tre børn og tre børnebørn. Børnene og deres familier er alle bosat i andre verdensdele, så alene af den grund er vores valg den mest hensigtsmæssige løsning.
Venneskaren er gennem de senere år beklageligvis af naturlige årsager blevet noget indskrænket, og de få nære bekendte, som er tilbage, er orienteret om beslutningen. Så det ser vi ingen grund til at have bekymringer om.
Angående vore forældre var de på begge sider ateister, hvilket prægede deres holdninger til stort set alle livets begivenheder.
Min svigerfar, som var den der første, der døde, blev bisat, men uden gejstlig medvirken. Efter bisættelsen meddelte min svigermor, at det ville hun gerne undvære, hvilket mine forældre sluttede op om.
Sådan blev det så.
Min kone og jeg har så valgt den samme løsning, uden andre bagtanker er de rent praktiske.
Mere er der såmænd ikke i det.

Med venlig hilsen
Kattegat

6 år siden

Besvar debattråd

Debatten gravsted er startet 13/11-2013 20:20 af Hanna Fink (Fink) og er placeret under Familie, børn og parforhold.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

71Virus
8 timer, 11 minutter siden · JohannesB
378Kontraster
8 timer, 54 minutter siden · Engbo
36Ligheder
11 timer, 13 minutter siden · Engbo
3298Dagens ord
1 dag, 3 timer siden · leviP
0Den statestik ... den statestik.
1 dag, 3 timer siden · knudkp
0Den frie verdens leder
1 dag, 10 timer siden · Engbo
2Klima krigeren.
4 dage siden · Savanti
0Er glad for at....
5 dage siden · Savanti
4Udødelige fortællinger
8 dage siden · JohannesB
17Din dag
15 dage siden · Inghard
15Liv andre steder?
25 dage siden · Savanti
6Fyldepennen.dk
27 dage siden · Savanti
15Fusk i forlagskonstrakten?
28 dage siden · WeirdSpace
10Hvor pænt/positivt er dette afslag?
1 måned, 3 dage siden · NAHansen
4Tilskud til udgivelse???
1 måned, 3 dage siden · NAHansen
33Forfatteri og ensomhed
1 måned, 6 dage siden · Wernn
221Hvad betyder én menneskehed for dig...
1 måned, 11 dage siden · Wernn
27SAS
1 måned, 11 dage siden · Morpheus
1HJÆÆLP
1 måned, 14 dage siden · Morten Vesterga...
0Google Docs oversætter til engelsk!
1 måned, 20 dage siden · Tryggevælde
34Musikinspiration
1 måned, 22 dage siden · dino
379Gud
1 måned, 25 dage siden · Wernn
104Skyder de; fordi, der er krig?
1 måned, 26 dage siden · Wernn
0Yousee.
1 måned, 28 dage siden · Savanti
0Opdateringer og Google Chrome.
1 måned, 28 dage siden · MollyTrine
15Min roman.
1 måned, 29 dage siden · dino
3Læser & Kritik, søges!
2 måneder, 4 dage siden · Morpheus
27Hvad mener i?
2 måneder, 4 dage siden · Wernn
2Hvedekorns bud på hvad et godt digt...
2 måneder, 5 dage siden · hermanøv

Familie, børn og parforhold

16Køn
6 måneder siden · JohannesB
47Er mænd mere jaloux end kvinder?
6 måneder, 10 dage siden · dino
6Jalousi
6 måneder, 28 dage siden · dino
6Samtykke
8 måneder, 9 dage siden · dino
21Porno
1 år siden · Kåemer
6Homofobi
1 år, 2 måneder siden · Kåemer
6Brug af begrebet seksuelt
1 år, 10 måneder siden · Kåemer
1Magt mellem elskende
1 år, 11 måneder siden · Kåemer
56Utroskab
2 år siden · Engbo
33Er ligestillingen umagen værd?
2 år siden · Morpho
15Overgreb
2 år siden · Morpho
3Hvad sker der, når han dør?
2 år siden · Blækhuset
16Monogami-utroskab
2 år siden · maryanna
14Ung på vej ud i hashmisbrug- Hvad g...
2 år siden · Anita A
8Blotter
3 år siden · Kåemer
8Overgreb
3 år siden · Kåemer
9En ven opførelse og min dårlige sam...
3 år siden · smukkehjerte
7Er det i orden?
3 år siden · Kåemer
15Monogami
4 år siden · Kåemer
7Vold i ægteskabet
4 år siden · sofiesverden
9Sårbare mænd
4 år siden · Forårsglad
14Ensomhed
4 år siden · Forårsglad
5Gummistøvler, 4-årig og drama!!!
4 år siden · mejsen
6En ubærlig tanke!
4 år siden · KatrineNørregaa...
11Curlingforældre
4 år siden · Robert Kallehav...
18skilsmisser
5 år siden · Post Scriptum
18Skyld og skam
5 år siden · Charly
12Gamle lege.
5 år siden · Babyangel85
53Jeg har brug for hjælp / råd ?
5 år siden · Kåemer