Kunstnersnak · Hans Kirk ?

15 svar
Senest opdateret 7 år siden · 9 bruger(e) deltager
7 år siden

Hvilken holdning vil i dele med mig om Hans Kirk ? Og hvad skal man læse af ham - udover Fiskerne, på godt og ondt ?

Mvh Kalle

7 år siden
7 år siden

Daglejerne, De nye Tider, er vær at læse. Hans Kirk er en mester i at undlade at sige sin mening i nævnte eksempler; men lade mennesker og historisk udvikling tale. Vredens Søn er en historie om Jesus.

Flere kunne nævnes; men begynd med dem og lad os høre din mening.
Jeg snakkede med en boghandler i Randers, der havde kendt Hans KIrk.
Boghandleren kom fra Hadsund. Han sagde, "bare vent Hans Kirk har man endnu ikke rigtigt forstået. Han har en revanse til gode."
Jeg tro han har ret. For mange forstår hans beskrivelse af misionsfolkene som en hån mod disse; men det er helt misforstået, som han lader en entrepenør sige et sted, da de ikke ville modtage penge for syndig helligdags arbejde. A er uenig; men a respektirer jer. Hans kirk beskriver folket med kærlighed og viser en styrke, der kan bruges til noget. .

7 år siden
7 år siden

Nu har jeg aldrig fået læst Hans Kirk, men jeg har for nylig set tv-serien over bogen. Den må vel så betragtes som en tolkning af bogen, og den er bestemt ikke negativ over for dem. Tværtimod viser dem meget deres sejhed og deres evne til at klare de genvordigheder de kommer ud for. Men naturligvis viser den også de negative konsekvenser af deres fundamentalistiske kristendom. - Det er snarere den grundtvigianske præst der bliver hængt ud.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Åbenbart er HK opvokset under påvirkning af både Indre Mission (på faderens side) og mildere Grundtvigianske holdninger (fra moderens side) og det gør Fiskerne til et meget autentisk tidsbillede. Jeg er ifærd med at læse Fiskerne og det er ikke nemt for mig, fordi grundholdningen hos de IM-fiskere er så glædesløs og puritansk, og jeg holder ikke af at fordybe mig i sådanne holdninger. Men den lille læseklub jeg deltager i, har sat den på dagsordenen og så læser jeg den så godt jeg kan.

Ellers var HK jo en passioneret socialist/kommunist, hvilket de værker Engbo omtaler, skulle være et tydeligt bevis på.

Men udover de kendte romaner, skulle HK have skrevet hundredevis af noveller (til ugebladene mv.) og er nogle af jer på Pennen bekendt med dem og deres temaer ?

Tidligere var HK obligatorisk historiestof i gymnasiet. Om han vil få en genopblussen er vel svært at spå om, men han er tydeligvis læseværdig.

7 år siden
7 år siden

'Fiskerne' bliver generelt læst som en skræmmende illustration af kollektivets enorme styrke til at holde sammen over for omverden og til at nedtone indre modsætninger. Glimrende roman, som er endnu sjovere at læse, fordi dialekten er taget med i skriftsproget.

Polly

7 år siden
7 år siden

Der er sandt at HK har skrevet én del til ugeblade. Nogle hævder, at han ikke brød sig om at mindes om dem. Det var en måde at komme i gang med - økonomisk, tror jeg.
Jo Hans Kirk havde også den ære, at blive arresteret og komme i Horserød Lejren, da Danmarks Kommunistiske Parti blev forbudt, og de ledende blev arresteret. I fængslet skrev han i øvrigt en sang, hvor jeg husker et vers.
med melodi af Partisansangen.
Vennekåber usselrygge
råder nu i Danmarks land.
Men den verden I vil bygge
er en bygning rejst på sand.

7 år siden
7 år siden

Jeg vil nu også lige nævne novelle samlingen Skyggespil. Det var vist de første, jeg læste og som fangede min interesse.

De fortællinger vil du synes om Robert - og mange andre.

7 år siden
7 år siden

Hans Kirk kom i mit barndomshjem. Han var et mildt, venligt menneske og særdeles nærværende overfor alle - såvel voksne som vi børn.
Jeg har selvfølgelig læst en del af det, han har skrevet, men i sagens natur kun en meget lille del, da hans produktion var kolossal, men for størstedelen skrevet til at skaffe brød på bordet.

Jeg vil give Engbos boghandler ret. Hans Kirk er en af vore væsentligste forfattere, som er udkommet i utallige sammenhænge og udgaver, men som nok alligevel stadig er uopdaget.
Jeg har i alle tilfælde oplevet ham meget forskelligt op gennem livet, når jeg har gennemlæst hans romaner, noveller og ikke mindst hans anmeldelser i Land & Folk.
Hans hovedværk "Fiskerne" er sammen med "Daglejerne" helt klart hovedværkerne og et klart nybrud i datidens sociale arbejder litteratur. De skildrer begge opbruddet fra den patriarkalske bondekultur og den begyndende industrialisering.
Det er ikke helteromaner, men mere skarpt opfattede tidsbilleder af almindelige menneskers vilkår og solidaritet mod en fjendtlig omverden i en turbulent tidsepoke.
Debut romanen "Fiskerne" er som Kåemer skriver filmatiseret, men filmen yder efter min mening slet ikke Hans Kirks roman retfærdighed.
Hans Kirk respekterede "De hellige" for deres stålsatte sammenhold, men udstillede dem også med deres indbyrdes kontrol og store intolerance mod de som stod udenfor fællesskabet.
"Fiskerne" er en nøgleroman og synsvinklen er den intellektuelle betragters vinkel. En interessant anden vinkel at tage med sig, kan man få gennem læsning af kusinen og forfatteren Maren Kirks/Tabitas kommentarer til "Fiskerne".
Hans Kirks ophold i Horserød og hans lange isolering fra omverdenen i Vestre fængsel kom til at præge såvel manden som forfatterskabet på både godt og ondt efter krigen.

En ting står dog fast. Kirks hovedværker er yderst læseværdige fortællinger, om de livsvilkår de fleste af os er rundet af.
Glem ikke det.

Med venlig hilsen
Kattegat

7 år siden
7 år siden

Jeg har også kun læst fiskerne af Hans Kirk.
Mit indtryk er at Kirk ikke kunne lide missionen som sådan. Men han kunne godt lide fiskerne som mennesker. Og han blæser da også en smule revolutionær ånd ind i dem. Kække var de, de sejrende i kampen om fiskeretten, hvor fjenden blev fordrevet. Den kamp var retfærdig. Men tvivlen kommer jo, hvor man må overveje om man skulle have vendt den anden kind til.
Sådan husker jeg det i hvert fald.

Faktisk har jeg lånt hans "Anton Knopper" (hed han vist) i en af mine tekster, men dog givet ham en drejning.

Jeg er enig i at hvis en forfatter i skønlitteratur blæser for kraftigt i den politiske basun, belaster det ofte den kunstneriske kvalitet.
Også Andersen Nexø forstod at holde den kunstneriske fane højere end den politiske.

7 år siden
7 år siden

Jeg har så også kun læst Fiskerne og jeg synes bestemt det var en udmærket bog, og ja, han har da nok agtelse for dem som mennesker.
Angående Martin Andersen Nexø, så er det den kunstneriske fane han holder højt i første bind af de to bøger, jeg har læst af ham (Ditte Menneskebarn og Pelle Erobreren), i bind 2 blæser han for meget i basun.

7 år siden
7 år siden

Jeg vil nu godkende hans bind 2 af Ditte Menneskebarn. For det der sker der, synes jeg hænger logisk sammen med indledningen. Ja, der er et klart politisk budskab, ikke mindst hos den unge mand, hvis navn jeg ikke husker, men i filmen blev spillet af Preben Neergaard, der er far til det barn som Ditte ikke må beholde. (Hun kommer så til København for at være malkeko for alle mulige andres børn.) Jeg synes bogen har høj troværdighed. Det gør ikke noget at politikken er med som emne, det er måden den/det håndteres på der gør forskellen.

Jeg er dog trods alt delvis enig. For i begge bøger præsenterer han os først for personer og materiale. I bind 2 stiller han spørgsmålet: "Hvad skal vi så stille op med disse åbenlyst uretfærdige tilstande?"
Personerne får en politisk bevidsthed. Men jeg synes der stadig er meget langt fra Nexø til kulturrevolutionens Kina.

7 år siden
7 år siden

Martin Andersen Nexø rager jo tårnhøjt op i dansk arbejderlitteratur, men var en kamæleon, der skiftede farve og ståsted alt efter, hvilken vej vinden blæste.
Det indlod Hans Kirk sig aldrig på.

Det fleste har læst Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn og er så stoppet op der. Det er så det billede, der står tilbage af Martin Andersen Nexø og hans forfatterskab.
Prøv at læse hele forfatterskabet eller pluk ud fra det allertidligste til det sidste manden skrev. Spring gerne de af kritikerne højt besungne erindringsromaner over. De er litterære perler, men for det meste resumer af tidligere præstationer.
En sammenligning mellem Hans Kirk og Martin Andersen Nexø kan hverken drages mellem deres forfatterskab eller livsholdninger.
Hans Kirk var fra ungdommen og til sin død fast i kødet. Han betjente sig i sit forfatterskab af indlevelse og forståelse for menneskene og samfundsforholdene i sin samtid.
Martin Andersen Nexø er en af vore største kunstnere udi sproget, men var uden virkelig fundament i virkelighedens verden.
Arbejder digter og social realist var han af ord, men ikke i livsholdning.
Her var han opportunist.

Med venlig hilsen
Kattegat

7 år siden
7 år siden
#12 Engbo

Det med kulturrevolutionen i Kina, dino, tror jeg nu heller ikke, du kan fornærme Nexø med.

Nexø sluttede jo sine dage i DDR og var højt placeret blandt forfattere i Det Der Var.

Filmen Ditte Menneskebarn begynder med at vise en stjernehimmel og en stemme citerer noget om , at ind imellem oplyses rummet af et stjerneskud. Et kort øjeblik oplyses kloden af det lys.
Ditte, lyset stod ved vaskebrædtet - ikke på en dronningetrone eller som model for et firma med smart undertøj.

Vel, når vi taler om dansk kultur, danske forfattere hører Nexø, Hans Scherfieg, Holdberg, Jeppe Åkjær og mange flere gode da med - ikke bare Hans Kirk.

Den tykke bog er i grunden et udtryk for det lille sekundt, Ditte et menneske barn var ambassadør i vor bevidsthed.

7 år siden
7 år siden

Jeg vil da lige nævne - og varmt anbefale - "Djævelens Penge" af Hans Kirk.

Pia H

7 år siden
7 år siden
#14 Engbo

"Djævelens Penge er der grund til at nævne. Det var jo netop der entrepenøren udtrykte sig om, han var uenig; men respekterede deres synspunkter, da de ikke ville modtage penge for syndig helligdagsarbejde.

Djævelens Penge var jo, der ud over, også udtryk for de, der forstod at arbejde (lade arbejde) for tyskerne, når det var budskabet og roligt forsætte med at udbygge det amerikanske ditto. Der en tråd i historien - ikke bare rød.

7 år siden
7 år siden

Skyggespil er ikke nogen novellesamling, men vel mere en roman bygget over Hans Kirks eget liv. Den er i hvert fald værd at læse, og selvom Daglejerne også yderst væsentlig i hans forfatterskab, vil jeg nok anbefale at læse Skyggespil efter Fiskerne. Specielt sidste kapitel er fantastisk: det tidspunkt, hvor han står over for sin rektor på det fine Sorø Akademi og siger: "Jeg er med arbejderne". Det er mindeværdigt.
Hans Kirk er en af mine absolutte yndlings i dansk litteratur, og kvalitetsmæssigt vurderer jeg ham til at være deroppe, på højde med Pontoppidan :)

7 år siden

Besvar debattråd

Debatten Hans Kirk ? er startet 17/01-2014 22:59 af Robert Kallehave og er placeret under Kunstnersnak.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

4033Dagens ord
5 timer, 15 minutter siden · Savanti
0Din søndag min søndag
6 timer, 29 minutter siden · MariaMolgaard
84Ligheder
1 dag, 4 timer siden · Savanti
3Spørgsmål om promovering af sin bog...
3 dage siden · Savanti
1Hvad synes i
3 dage siden · Henrik German Q...
3Hvordan har du det
5 dage siden · Engbo
2Hvordan finder du mere tid i hverda...
5 dage siden · Kåemer
0Spiller i også online spil?
6 dage siden · 1976majbrit
0Hvis du kunne vælge
9 dage siden · Savanti
0Forstå Michael strunge og David Bow...
10 dage siden · MariaMolgaard
493Kontraster
11 dage siden · Savanti
0Gensidig betalæsning af Krimi/spænd...
12 dage siden · HeleneB
5Sparring på krimi-roman
15 dage siden · MariaMolgaard
0Aften scenerie
15 dage siden · MariaMolgaard
7Korrespondent
18 dage siden · Dmitri Burdykin
17Hvilken sprogstil foretrækker i?
20 dage siden · Blækhuset
8Freddy - drengen fra skoven
20 dage siden · Pia Hansen
0Lejlighed insperation vintage art
28 dage siden · MariaMolgaard
1Filosofien kedsomhed hvad er det?
28 dage siden · Engbo
0Hvad skal du i aften du lyst til at...
29 dage siden · MariaMolgaard
1Internationalt
1 måned siden · MerakiPLyhne
1Søger app til og skrive. Historie
1 måned siden · MerakiPLyhne
27Skal vi starte et skrive- fortællef...
1 måned, 11 dage siden · Anniina
11Transgender
1 måned, 12 dage siden · Inghard
22Lykke
1 måned, 13 dage siden · Engbo
2Søger læsere!
1 måned, 14 dage siden · Dahlenborg
4Troen og kirken
1 måned, 19 dage siden · Engbo
6Teater stykke
1 måned, 22 dage siden · Nicolas Jessen
149Hvad er du taknemmelig for i dag?
1 måned, 28 dage siden · Inghard
4superhelt vs superskurk?
1 måned, 29 dage siden · Engbo
11Hvad inspirerer dig
2 måneder, 4 dage siden · MariaMolgaard
2Skrive-software?
2 måneder, 5 dage siden · Mons1957
75Bibelen
3 måneder, 10 dage siden · Engbo

Kunstnersnak

1Hvad synes i
3 dage siden · Henrik German Q...
0Lejlighed insperation vintage art
28 dage siden · MariaMolgaard
7Kalle er død
7 måneder, 19 dage siden · Pia Hansen
18Kunst og digte
1 år siden · Engbo
32Er kunst mulig eller umulig?
1 år siden · Prem
34Musikinspiration
1 år, 7 måneder siden · dino
1Margit Sandemo
2 år siden · dino
12Benny Andersen er død
3 år siden · dino
9Stærke start- og slutsætninger.
3 år siden · dino
13Portræt
4 år siden · Morpho
22Bedste bog
4 år siden · Anni Idorn
10Matador marathon
4 år siden · dino
32Kætteri?
4 år siden · Kåemer
27Er forfattere kloge?
4 år siden · DenFrieNukleoti...
024syv
5 år siden · Fink
25Fungerer oversættelser af store lit...
5 år siden · JamesLei
5Liv eller værk?
6 år siden · dino
19Derfor du ikke skal forsøge at bliv...
6 år siden · FlemmingHansen
6sekretær kassetteafspiller ?
6 år siden · Robert Kallehav...
1Skriveeksperiment...
6 år siden · Lisa_F
35Klaus Rifbjerg
6 år siden · Lisa_F
14Sympati contra fordom ?
6 år siden · Robert Kallehav...
26koncertskrigeri
6 år siden · Robert Kallehav...
4Karen Blixen ?
6 år siden · Kåemer
19Malerkunst
6 år siden · dino
1Stemninger med musik
6 år siden · smukkehjerte
71864 ?
6 år siden · dino
14musikersjæl ?
7 år siden · dino
1Musik
7 år siden · Mons1957
15Hans Kirk ?
7 år siden · Rasmus90
2The walking dead
7 år siden · dino
6Livets forvandlende faser
7 år siden · Francisco Dyhr
24Kongefamilien
7 år siden · Fink