Men - ER personfarligheden et absolut kriterium på nødvendigheden af at anmelde?
Er skattesnyd til 20 mio. kr. ikke-personfarlig kriminalitet?
Smugling af forbudte substanser?

Er det gerningsmanden selv der hævder at det jo ikke var farligt for nogen?
Hvor langt skal man gå i sin tavshed og medskyldighed?

Et svært spørgsmål!
Og de personlige relationer kan jo lide skade hvis man sladrer.

Taler I om det?
Så ville jeg måske sige:

"Jeg sladrer ikke! Jeg melder dig ikke. Men du skal ikke gøre mig til medskyldig. Og hvis politiet af andre grunde kommer og spørger mig - så forvent ikke at jeg skal lyve!"

Ja, det er svært. Tænk bare på hvor mange der har gjort eller fået gjort sort arbejde. Eller fået uberettiget socialhjælp.

En gerningsmand vil være tilbøjelig til at sige: Ja det var ulovligt, men ingen kom til skade.

Så skal andre altså mene at man må gerne bryde loven når ingen kommer til skade.

Man kan aldrig vide hvornår noget bliver personfarligt.

Er der tale om kriminalitet, man kan komme i fængsel for, skal man måske stadig ikke sladre. Men man må lade vedkommende vide at man ikke accepterer hans handling. Og at det tærer på sympatien for ham.

Med personfarlig kriminalitet mener jeg, at det ikke går fysisk ud over andre! Har ingen kontakt til "gerningsmanden," men har set den kriminelle handling på tv! Udbyttet var minimalt, men kan ikke lade være med at tænke " hvad bliver det næste?" Bliver der noget, og kunne jeg have forhindret det ved at have anmeldt det første! Vægtskålen for og imod svajere frem og tilbage.

Jeg fornemmer vores samfund er blevet et stikkersamfund, ikke at jer billiger snyd, og kriminalitet.
Engang var "æbleskud" drengestreger i dag kriminalitet.
Om du skal anmelde for ikke personfarlig kriminalitet ved jeg ikke, men man kan prøve først at få en snak om problemet. Ren moralsk er er det dårlige signaler at sende til lovlydige mennesker der slider i hverdagen for at få lønnen til at slå til, at det er et tag selv bord af andres værdier, for at ""krydder røven". Så hvis det gentages må der sættes en stopper for problemet. Mit bud Turid. Kh. Fink

Æv, den er svær. Nej, jeg ville ikke melde nogen, men jeg ville have en sær smag i munden.
Tasma, du gradbøjer loven og moralen, både i dit oplæg og senere i dit svar, når du taler om "ikke personfarlig kriminalitet". Jeg forstår godt hvorfor, rent menneskeligt, det er lettere at forsvare en man kender og elsker (du nævner at der er nære familiemæssige relationer).
Men en kriminel handling, hvad enten den involverer eller ikke involverer fysisk kriminalitet, så går den naturligvis 'udover nogen' (ellers var det vel ikke ulovlig). Måske er det et indbrud eller et røveri. Måske noget der ikke fysisk kostede en tand eller et blåt øje, men noget der med garanti alligevel sætter mærke i et sind, og derudover ofte forhøjer forsikringspræmien det sted, det er gået ud over.

Jeg kender en pige, der for mange år siden stod i problemer til halsen med livet. I dag er hun sund og rask og ligner alle os andre. Men set i bagspejlet ved hun nogle ting og hun er kold og hård: "Lad dem være (de kriminelle familiemedlemmer), støt dem aldrig med penge/stoffer/alkohol, støt dem udelukkende moralsk til at gå en anden vej. Vær et eksempel. Vær støtten i det oprørte hav, den sidste rest af samfundsansvar. Hun ville sikkert melde vedkommende, bare for at hjælpe. Fordi hun taler om at man bliver medansvarlig, når man skjuler viden sammen med den skyldige eller på anden måde direkte eller indirekte bidrager til den forkerte livsopførsel (som kriminalitet vel er).

Nej, jeg ville ikke nænne at melde, men som Dino siger med kloge ord:

#2 (dino): (...) Men man må lade vedkommende vide at man ikke accepterer hans handling. Og at det tærer på sympatien for ham.

Mikala

Jeg ville ikke kunne holde ud at være i mit eget hoved, hvis jeg så en jeg kendte begå en forbrydelse og så lade være med at sige det. Alt efter graden selvfølgelig.
Huggede personen en snackbar? Okay, det kan man måske godt ignorerer, men hvis personen var på tv, kan jeg ikke se, hvordan det har været en lille ting, det handler om.
At dømme efter dine udsagn er der tale om noget i dur af butikstyveri, røveri eller indbrud - i hvert fald hvis 'udbyttet var minimalt', lyder som et forsøg på at stjæle noget, men jeg kan jo tage fejl. Jeg kan til nød forstå at ignorere butikstyveri, men hvis der var tale om decideret røveri eller indbrud, ville jeg ikke kunne lade være med at melde dem, tror jeg. Uanset om det så var min egen søster. Jeg ville ikke kunne holde ud at vide, at jeg dækker over vedkommende, og at personen er på vej ud af en sti, som jeg ikke vil have, at de følger. Jeg ville nok lave en anonym anmeldelse, siden jeg jo heller ikke har lyst til at blive lagt for had af gerningsmanden. Jeg er lidt af en kujon på den måde.

Men igen, nu ved jeg ikke, hvilken forbrydelse der er tale om, så måske er det ikke så slemt. Måske er det bare en form for snackbar-grad af en forbrydelse, men det lyder bare af mere, hvis det er kommet på tv o.o

Dino, du siger at man ikke skal gøre dig medskyldig, hvis du ikke sladrer.
Så har du bare allerede selv gjort dig medskyldig.

Har lige set denne debat - hvis du fx på et program som Station 2 ser en, du kender (familie eller ej), på filmen fra et overvågningskamera, og hvor filmen vises for at finde gernningsmanden - så ville jeg anmelde personen til Politiet.