Familie, børn og parforhold · Døden

16 svar
Senest opdateret 7 år siden · 8 bruger(e) deltager
7 år siden

Et makabert emne måske. Og dog. Måske alligevel ikke. Det vedrører i hvert fald os alle.

Når man er kommet over den gennemsnitlige levealder, og helbredet er vaklende, kan det ikke undgås at tanken af og til strejfer en. Er det så med angst? Jeg kan faktisk ikke svare helt klart på det.

I romaner, film og gysere er døden den ultimative rædsel. Men er det sådan i virkeligheden?

Det meste af mig voksenliv har jeg arbejdet med gamle mennesker, og jeg har set mange dø, men jeg kan faktisk ikke huske en eneste der var bange. Og det har været det samme i familien.

På et plejehjem hvor jeg arbejdede var der en fin, munter, ja, nærmest fjantet gammel dame, og hun var meget afholdt. Men så blev hun syg, og det var klart for os alle hvilken vej det gik. Men hun forstod det ikke selv, før hun pludselig en dag lidt forskrækker spurgte: "Skal jeg da dø nu?" Vi blev lidt forlegne, men fik da forklaret hende realiteterne på en hensynsfuld måde. Hun blev lidt mere alvorlig, men indrettede sig da roligt efter dette, til hun stille sov ind.

En gammel fisker boede sine sidste dage i en lille lejlighed på Østerbro. Han kom på hospitalet, og hans tidligere hustru - de var fraskilt - kom hver dag og besøgte ham. Men da han begyndte at fable om, hvad han skulle gøre, når han kom hjem, sagde hun: "Peter, du kan da nok begribe, at du ikke kommer hjem." Det grublede han lidt over, men så accepterede han det, og døde stille og roligt.

Og min kære veninde Edith, en dejlig og storslået gammel dame kom på hospitalet, og da hun så mig nærmest råbte hun: "Dav Kjeld. Tænk, nu skal jeg dø. Er det ikke mærkeligt. Nu gik det ellers lige så godt."

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Et svært emne ja! Måske det sværeste af alt hvad angår mennesker.
Verdenshistoriens største problem: At vi skal dø. Ikke underligt at mange nægter at tro at det er sandt. At mange tror at livet vil fortsætte. Mon ikke det store flertal (globalt set) tror på en fortsættelse af livet? Det er mit gæt.

Det føles trist hvis man aldrig nåede at få svar på de store spørgsmål.
Spørgsmålene om universet.
For mig har døden været med mig hver eneste dag.
Og alligevel har jeg skubbet den foran mig.
Jeg har ikke oplevet tragedier. De der døde var i passende alder, stort set.
I den henseende har jeg været heldig. Det bør jeg være taknemmelig for.

Døden i litteraturen... Et næsten uundværligt element!

7 år siden
7 år siden

Ja, døden er helt uundværlig i litteraturen. Måske ikke altid den fysiske død, men i hvert fald døden af det gamle, så der kan blive plads til noget nyt - til udvikling. Uden udvikling bliver der kedsomhed.

Jeg har altid haft et underligt roligt forhold til den fysiske død. Det selvom jeg har oplevet, at døden hentede nogle, der i nogens øjne var for unge.

Hvis ikke vi havde døden som den ultimative stopklods, tror jeg, at en del af incitamentet til at forfølge sine drømme forsvandt lidt. Hvorfor skulle vi lette bagen og iværksætte noget, hvis vi alligevel havde hele evigheden for os? Nej, jeg tror, at det er meget godt, at man kan føle, at der kommer en deadline (dér har amerikanerne ramt hovedet på sømmet, da de valgte ordet).

Som tiden er gået, og alderens forandringer sætter ind, kan jeg også godt se, at hvis fysikken fortsatte i en jævnt nedadgående kurve, og sindet i en jævnt opadgående kurve af visdom og erfaring, så kommer der et tidspunkt, hvor jeg ikke ville ønske at leve mere, fordi jeg ikke vil være i stand til at gøre det, jeg føler, jeg har brug for at gøre.

7 år siden
7 år siden

Som kirkegårdsgraver er døden jo en ret naturlig del af min hverdag, og noget af det første jeg lærte, var at lade den anden part lægge ud og så selv sætte tonen derefter, for det er meget forskelligt HVORDAN folk har lyst til at tale om den. Døden altså.
Og dette gælder faktisk uanset om det er pårørende der lige har mistet, pårørende der er kommet ved graven i årevis, eller folk som man møder i andre sammenhænge og bare bringer emnet på bane når de hører, at jeg er graver.
Pudsigt nok er det især sidstnævnte man lige skal 'fornemme lidt', for de lægger ofte ud med stor nysgerrighed og grovkornet humor, men faktisk vil de ikke høre svarene. De vil bare have bekræftet at døden er ufarlig, og deres afdøde har det godt.

Næsten som en modsætning til trådens oplæg havde jeg en dag en samtale med en 'stamkunde' på kirkegården. Manden er 88, og indtil for et par år siden kom han trofast og rev lidt blade eller lignende, for "jeg har jo arbejdet hele mit liv, så jeg kan da ikke bare sidde derhjemme og stirre ud ad vinduet."
De seneste par år er ryggen og benene dog begyndt at drille, og i efteråret måtte han lettere undrende konstatere: "Jeg tror sgu at jeg er blevet gammel. Det er mærkeligt, for da jeg var ung, kiggede jeg på de gamle og havde lidt ondt af dem, men jeg tænkte aldrig over at det ville ske for mig selv en dag."
Og jeg kunne jo ikke sige andet end: "Det er jo den slags der sker, hvis man lader være med at dø."

Mvh
Eddie

7 år siden
7 år siden

Andres død er nok mere skræmmende end ens egen.

Da Thomas Mann hørte om de ti tusinder der døde i krigen blev han ikke særlig rystet. "Hvert enkelt menneske dør sin egen død," sagde han, så tragedien var den samme, om der døde én eller ti tusinde. Det er den enkelte der dør.

Den enkeltes død kan man næsten sætte sig ind i, den bliver ens egen. De ti tusinders død bliver til abstraktion.

Det er forfærdeligt at læse i avisen eller se i fjernsynet de mange der dræbes i krige, men vi drikker dog vores kaffe og tager en småkage til, mens vi ser det eller læser om det. Men ser vi på gaden et menneske blive påkørt og dræbt ryster det os, så vi ikke kan glemme synet igen.

Karl Ove Knausgård skriver i et essay: "Litteraturen og det onde" om de soldater der udløste bomberne over Hiroshima og Nagasaki og dræbte tusindvis af mennesker, men ikke havde dårlig samvittighed. Det var jo i en god sags tjeneste. Men havde de nu været udstyret med en kniv og personligt skulle skære halsen over på det samme antal mennesker og se hver enkelt i øjnene, så ville resultatet jo være det samme, og det ville stadig være i en god sags tjeneste - men det ville være umuligt.

Bomberne og de tusinders død bliver abstrakt, at skære halsen over på et andet menneske er personligt, og derfor umuligt for et normalt menneske.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Et kynisk argument fra Mann's side skulle jeg mene.

Hvis nu de mange blev så mange at også hans egen familie røg med? Eller endog ham selv?

Det er rigtigt at et menneske kun kan dø for sig selv.
Hvad med en mor der mister et af sine fem børn?
Ville hun mon citere Thomas Mann hvis det var alle fem børn der døde?
Thomas Mann må vist glemme at det ikke kun handler om ens egen død. Man kan faktisk sørge over andres.

Men Kåemer har ret i at det berører os mest, når vi er tæt på. Hvis noget sker langt borte og med mennesker vi ikke kender så tangerer det jo næsten, at vi slet ikke ved at det sker?

Vi "ved" hvad vi læser i en avis eller ser på TV.
Men når det er tæt på "ved" vi det med hele vores krop.

7 år siden
7 år siden

Dino

"Et kynisk argument fra Mann's side skulle jeg mene."

Nej, ikke specielt kynisk, men en påpegning af, at det berører os mere, at én bliver dræbt end at ti tusinde bliver det, og især hvis den ene er en nær på os selv.

Selvfølgelig er vi ikke ufølsomme over for de ti tusinde, men det er på en anden måde. Og sådan må det være. Tænk hvis vi virkelig skulle føle fuld sorg over alle disse mennesker der dør, så ville vi jo selv gå til.

Jeg var for en del år siden i Egypten, og vi kom langt omkring, også i kvarterene med de fattigste. Men vi var jo bare turister og kunne intet gøre undtagen at give et på skillinger til tiggerne der strømmede om os. Men vi lærte at ignorere dem, vi kunne jo ikke give dem alle. Men da vi kom hjem igen til Danmark virkede det helt absurd, når nogen talte om fattigdom her, og i det hele taget klagede over så det ene og så det andet. Men efterhånden fandt vi da vore danske ben igen. - Dette er et sidespring, men viser hvordan sindet regulerer sig selv efter hvad der er nært og fjernt.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Jeg har hørt flere sige det samme som dig, Kåemer, når de har besøgt fattige lande. At det er helt surrealistisk at komme hjem igen. Fordi vores problemer virker så små i sammenligning.

I modsætning hertil arbejdede jeg på et tidspunkt sammen med en bulgarsk hospitalslæge. Da hun i Bulgarien forberedte sig på at skulle til Danmark og arbejde, tænkte hun, at hun skulle op til et let job - for hvilke problemer kunne vi da have heroppe? Hun blev klogere. Hun sagde til mig, at det var rigtigt, at vi ikke havde de overlevelsesmæssige problemer, de stod ansigt til ansigt med i Bulgarien. Men vi havde til gengæld store, indre problemer. Vores danske problemer er mere på det psykiske og mentale plan ... så kan man jo lige tænke over dén.

Men det er rigtigt: Det er et sidespring fra emnet om at dø efter et langt liv. Jeg tror, at den naturlige udvikling er, at man tænker mindre over det som ung og mere og mere over det efterhånden som tiden går. Som Eddie siger, så falder man i mange kategorier - afhængigt af ens oplevelser med døden. Eller mangel på samme. Hvorfor skulle det være makabert at tale om? Som nogen, mere klog end jeg, har sagt: Livet er en dødelig sygdom. Det kan da godt være at tale om døden bringer nogle ud af deres komfortzone og skaber ubehag. I så fald er der måske noget, disse mennesker skal have forliget sig med, inden turen kommer til en selv. I eget tempo og når de er klar til det. Jeg synes, at døden er for vigtig - både for den, der dør og for de efterladte - til, at man lader være med at tale om den. Jeg har i livet kun oplevet døden fra den smukke side, selvom jeg må sige, at en del af de film, jeg kan lide at se, viser den fra dens hæsligste side.

7 år siden
7 år siden

Det med den bulgarske læge - for mig at se handler det om Maslows pyramide. De problemer vi har hos os KAN man ikke have i et ægyptisk slumkvarter. Alle de andre problemer med at skaffe til dagen og vejen dominerer.

7 år siden
7 år siden

Som 14-årig kan man nu også tænke på døden, ganske lavpraktisk. Min søn spurgte mig idag: Mor, når du dør, vil du så brændes eller begraves? Før jeg nåede at forholde mig til det, fortsatte han: Hvis du vil brændes, så spreder jeg dig ud over et bibliotek ...

Tænk, det ville da ikke være noget dårligt sted at tilbringe evigheden. Det skulle så være et stort bibliotek med chesterfieldsofaer, reoler fra gulv til loft, kæmpe vinduer, der lader solen spille over støvede bogrygge. Jeg kunne måske få lov at stå i en urne i et hjørne.

7 år siden
7 år siden

Jep, Signe, det kan man i hvert fald. Det er da de sødeste tanker, han har gjort sig om det.

@ Dino: Nej, det kan man ikke. Jeg tror også, at hende pointe var, at problemer vil der altid være, og uanset hvilket niveau de er på, så er de vigtige at løse. Noget i retning af at starte med at redde sig selv, før man prøver at redde verden.

Mine forældre var storrygere, da vi børn var små (de holdt senere op). Jeg var - selv som 12-årig en enorm læsehest - og slugte alt, hvad jeg kom i nærheden af. I dette tilfælde var det en artikel om rygnings skadelighed. Den slog mig med sådan en rædsel, at jeg i flere uger gik rundt og troede, at mine forældre kunne skvatte døde om hvad øjeblik, det skulle være som følge af deres rygning. Jeg græd mine modige tårer, når jeg var alene, for jeg ville ikke bekymre mine forældre.

Nu er den alder jo ret sårbar, da det er her man for alvor bliver bevidst om, at ens forældre er adskilt fra en selv, så mine tanker har formentlig bundet i en vis selvmedlidenhed: Hvad skulle der ske med mig, når de var døde? Men det var jeg vist ikke så bevidst om dengang.

Døden var ikke fremmed for os børn, da vi boede på en gård, og der var med i næsten alt, hvad der foregik - også slagtning af dyr. I hvert fald som tilskuere. Da døden i en periode høstede blandt både ung og gammel i min familie, fandt mine ældre søskende frem til en måde at tackle spørgsmålet om, hvad man stiller op med børn og døden. De børn, der var over 4-5 år fik lov til at komme med i kirken og se det hele. Man talte desuden frit om dødsfaldet med alle aldersgrupper og hvad det betød for den enkelte og familien. De børn (som nu selv har børn) har i dag et sundt og naturligt forhold til døden.

7 år siden
7 år siden

Et godt råd fra graverne mht børn/unge og døden:

Hvis børn/unge skal være kistebærere ved nære pårørendes begravelse, så sørg for at have en back up der går ved siden af den unge hele vejen. Man bærer på frygteligt meget mere end kistens vægt på den tur, og det er min erfaring at 2 ud af 3 finder vægten for tung.
Jeg har oplevet en enkelt (en 17årig der gik som forreste kistebærer ved sin mors begravelse) som simpelthen slap kisten over graven, fordi han netop ved trinnet op på gangplankerne nåede sin grænse.
Andre udfører opgaven, men kæmper så hårdt at det gør ondt langt ind i hjertet at se på. I de situationer prøver vi (i hvert fald på min kirkegård) så vidt muligt at holde os i nærheden af den unge, tilbyder evt at overtage eller hjælpe, og er i hvert fald klar til at overtage, men mon ikke det vil være lettere for den unge at overlade opgaven til et nært familiemedlem end til en fremmed?

Samme råd gælder selvfølgelig med ældre eller svagelige kistebærere, men der tænker de fleste nok selv tanken. Problemet ved de der teenageknægte er at de ser så stærke og upåvirkede ud lige indtil de pludselig ikke er det mere.

Mvh
Eddie

7 år siden
7 år siden

Det lyder nok helt skørt, men hvor er denne tråd livsbekræftende.

Denne snak om døden og om at rumme den handler jo om at rumme os selv som mennesker, der kan og skal dø. Det er livsbekræftende at rumme alle sider af sig selv.

Sådan kan jeg finde på at fortolke påsken, når jeg sidder skær torsdag i kirken til påskemiddag/"den sidste nadver". Når den er indtaget med alverdens højtidelighed i nogle timer, så slukker vi lyset i kirken og sidder i mørke i et par minutter. Det er da et forsøg på at rumme døden, skulle jeg mene.

7 år siden
7 år siden

Ja, mørket benyttes vist traditionelt i påsken. Lysene slukkes gradvist. Det kaldes efter italiensk "Tenebrae."
Megen katolsk musik har således denne betegnelse.
Det er ofte særdeles smukt.

7 år siden
7 år siden

Vi havde skønsang i kirken med høje stemmer og vistnok en violin til klaveret. Døden blev fejret (hvis man er eksistentialist som mig), eller naturligvis Jesu Kristi død (hvis man er af mere kristen overbevisning).

7 år siden
7 år siden
#15 Engbo

En god sag kan knuses, fornedres, ja, udryddes; men opstandelsen vil altid komme en dag.
Sådan forstår jeg påskens budskab.
Et budskab der kan bruges til noget. Men misforstå ikke. Jeg er helt enig i den gode, brigene musik, der er opstået ud fra budskabet.
...Venligst Engbo

7 år siden
7 år siden

I vores familie har har vi mistet både een alt for ung og flere, som heldigvis fik et langt liv.det har været vigtigt for os,at vores børn fik et naturligt forhold til døden, og derfor er dem vi har mistet, stadig nogen vi taler om, hvorfor de stadig er en de l af familien.vi mener, at vi har fundet balancen mellem at bevare mindet om de afdøde og samtidig acceptere, at de ikke er her mere.fornylig har vi også haft alvorlig sygdom inde på livet, og den åbenhed og ærlighed(tilpasset børnenes alder), som vi har haft, medførte naturligt nok mange spørgsmål, som vi var taknemlige over blev stillet. På den måde, er der størst chance for at hverken børn eller voksne går alene med angst og usikkerhed. Til alt held fik det en lykkelig udgang, og familien fik en tid sammen , som skærpede følelserne for hinanden,tror jeg. VH Margit

7 år siden

Besvar debattråd

Debatten Døden er startet 13/04-2014 09:26 af Kåemer Asmussen (Kåemer) og er placeret under Familie, børn og parforhold.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

1Hvad inspirerer dig
11 timer, 18 minutter siden · Inghard
3968Dagens ord
2 dage, 17 timer siden · Savanti
489Kontraster
3 dage siden · Savanti
0Søger læsere!
3 dage siden · John Blicher Ma...
9Transgender
10 dage siden · Eddie
75Bibelen
11 dage siden · Engbo
24Skal vi starte et skrive- fortællef...
20 dage siden · Anniina
4Skrivegruppe 45+
21 dage siden · HeleneHK
0ideer og inspiration
21 dage siden · Rising star
11Brug af kommentarer?
22 dage siden · Pia Hansen
3Psykoterapi
28 dage siden · Anita A
2Efterlysning af serie
1 måned, 18 dage siden · Kåemer
6Skriveklub?
1 måned, 21 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
1 måned, 23 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
2 måneder, 13 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
2 måneder, 23 dage siden · Kafkaesque
0Inspirationsråd til at skrive digte
3 måneder, 17 dage siden · belmindelig
20En udfordring med Den fede mand af ...
3 måneder, 21 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
3 måneder, 22 dage siden · Prem
2Navne
3 måneder, 22 dage siden · Engbo
74Ligheder
3 måneder, 24 dage siden · Prem
20Komplimenter
3 måneder, 24 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
3 måneder, 25 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
3 måneder, 26 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
3 måneder, 27 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
3 måneder, 27 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
3 måneder, 28 dage siden · Kafkaesque
5Bekræft dit køb med nemid
4 måneder, 1 dag siden · mlsj
9Limericker på Vendelbomål
4 måneder, 3 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
4 måneder, 6 dage siden · Engbo
6Hvem kan italiensk?
4 måneder, 6 dage siden · Kafkaesque
10Skriveblokering/flow
4 måneder, 15 dage siden · Prem
1Leder af betalæsere til up-and-comi...
4 måneder, 17 dage siden · Aurelian
2opbygning
4 måneder, 17 dage siden · Avj81
6Dagens Dammark ,døde mink
4 måneder, 18 dage siden · Engbo
7Novelle vs Kort Roman
4 måneder, 20 dage siden · mlsj
7Kalle er død
4 måneder, 20 dage siden · Pia Hansen
1Litteraturlæsning sci-fi/fantasy - ...
4 måneder, 23 dage siden · Kafkaesque
0Hej Alle sammen!
4 måneder, 24 dage siden · mlsj
2Antal digte i digtsamling
4 måneder, 24 dage siden · dino
0Betalæsere søges til kvindelitterat...
4 måneder, 26 dage siden · Djani
2Må eller må man ikke?
4 måneder, 28 dage siden · Savanti
9Voldtægter og overgreb
4 måneder, 29 dage siden · Ormstunge
52Skrivegruppe søges - København og o...
5 måneder, 1 dag siden · Clara de N
123Dagens Vits
5 måneder, 1 dag siden · Savanti
3Ja ja, ser man det.
5 måneder, 6 dage siden · dino

Familie, børn og parforhold

9Transgender
10 dage siden · Eddie
11Jalousi
3 måneder, 27 dage siden · Kåemer
7Arbejde og bil
7 måneder, 15 dage siden · Wernn
4Det primitive holdbare.
10 måneder, 20 dage siden · Fink
16Køn
1 år, 8 måneder siden · JohannesB
47Er mænd mere jaloux end kvinder?
1 år, 9 måneder siden · dino
6Jalousi
1 år, 9 måneder siden · dino
6Samtykke
1 år, 11 måneder siden · dino
21Porno
2 år siden · Kåemer
6Homofobi
2 år siden · Kåemer
6Brug af begrebet seksuelt
3 år siden · Kåemer
1Magt mellem elskende
3 år siden · Kåemer
56Utroskab
3 år siden · Engbo
33Er ligestillingen umagen værd?
3 år siden · Morpho
15Overgreb
3 år siden · Morpho
3Hvad sker der, når han dør?
3 år siden · Blækhuset
16Monogami-utroskab
4 år siden · maryanna
14Ung på vej ud i hashmisbrug- Hvad g...
4 år siden · Anita A
8Blotter
4 år siden · Kåemer
8Overgreb
4 år siden · Kåemer
9En ven opførelse og min dårlige sam...
5 år siden · smukkehjerte
7Er det i orden?
5 år siden · Kåemer
15Monogami
5 år siden · Kåemer
7Vold i ægteskabet
5 år siden · sofiesverden
9Sårbare mænd
5 år siden · Forårsglad
14Ensomhed
5 år siden · Forårsglad
5Gummistøvler, 4-årig og drama!!!
5 år siden · mejsen
6En ubærlig tanke!
6 år siden · KatrineNørregaa...
11Curlingforældre
6 år siden · Robert Kallehav...
18skilsmisser
6 år siden · Post Scriptum
18Skyld og skam
6 år siden · Charly
12Gamle lege.
6 år siden · Babyangel85
53Jeg har brug for hjælp / råd ?
6 år siden · Kåemer
24Tryghed
6 år siden · Camra
21Utroskab
6 år siden · Kenny
14Du skal behandle andre som du selv ...
6 år siden · Fink
24At slå hånden af en forældre eller ...
6 år siden · smukkehjerte
5om alder og venner
6 år siden · knuram
18At blive misforstået
6 år siden · Mons1957
41Hvad tænder I ikke på ?
6 år siden · smukkehjerte
8Dilemma
7 år siden · Vicky
16Døden
7 år siden · Maripytta
34Mænd og kvinder
7 år siden · maryanna
12Partner i et minefelt ang. delebarn
7 år siden · Vicky
13gravsted
7 år siden · Kattegat
19Fri porno på nettet
7 år siden · dino