Ordet er frit · Foredragsholdere

2 svar
Senest opdateret 7 år siden · 3 bruger(e) deltager
7 år siden

Jeg ved ikke om traditionen med foredragsholdere der taler om alle mulige emner er særlig dansk, men jeg vil da tro at deres virksomhed har rod i højskolebevægelsen.

Gode foredragsholdere er sådan en blanding af entertainere og undervisere. Jeg har oplevet en del af dem i min tid, og når de er rigtig gode er de mere underholdende end nogen stand-uppere, samtidig med at man går fra dem både opløftet og lidt klogere.

Jeg har lige oplevet en ganske fremragende en af slagsen en uge på Tisvilde Højskole, nemlig Bjørn Steding-Jessen, som ledte os gennem alle Richard Strauss' femten operaer. Da jeg kom hjem skrev jeg om det til en ven som er Strauss-fan, og han svarede: "Femten operaer på en uge! Det lyder hårdt." - Ja, det var hårdt, men det føltes ikke sådan. Det var en vidunderlig uge på grund af Bjørns entusiasme, viden og dygtighed. - Til september skal han gennemgå hele Wagners "Niebelungens Ring" samme sted, og vi har allerede meldt os.

Kåemer

7 år siden
7 år siden

Herhjemme tror jeg i høj grad det har rødder i højskolebevægelsen og hele den medfølgende tanke om folkeoplysning. Selve foredragsformen findes også i andre lande, men der hænger det mere sammen med decideret uddannelse.

7 år siden
7 år siden

Jeg mindes kun én i min familie der - med mit vidende - har været på højskole. Det var min farmor. Hendes liv var et hårdt af slagsen med evigt slid og slæb. Hendes mand var stærk som en pramdrager og en god håndværker. Men det med åndslivet var ikke hans stærke side!
Dansk kultur, der i det jyske bondeland betød Åkjær, digte, sange, kirken (ikke ofte, men ved relevante lejligheder), Aksel Schiøtz, da radioen kom osv. - blev ikke mindst sået i hende ved hendes højskoleophold.

Dette ophold var nok hendes eneste virkelig lyse minde gennem livet.
En bedre anbefaling af højskolen kan jeg ikke give.

Hun var meget køn som ung. (Min far sagde at jeg havde arvet hendes hår. Det glædede mig. Det ses desværre ikke idag!) Men hun havde en skæv ankel og humpende gang. Måske var det derfor hun måtte tage en herregårdsbisse. (Omvandrende daglejer.)

Selv har den aldrig fristet mig. Måske har jeg kun set et katalog med mindre interessante temaer. Håndarbejde, rød-grønne studiekredse o. l.
Men der er åbenbart andre emner at vælge, når man ser bedre efter. :-)

Jeg må ønske Kåemer en spændende omgang med "Nibelungens Ring."

7 år siden

Besvar debattråd

Debatten Foredragsholdere er startet 29/05-2014 06:58 af Kåemer Asmussen (Kåemer) og er placeret under Ordet er frit.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

482Kontraster
21 timer siden · Aviaja
3928Dagens ord
21 timer siden · Aviaja
9Brug af kommentarer?
1 dag, 5 timer siden · Pia Hansen
2Efterlysning af serie
12 dage siden · Kåemer
6Skriveklub?
15 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
17 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
1 måned, 6 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
1 måned, 16 dage siden · Kafkaesque
2Skrivegruppe 45+
1 måned, 19 dage siden · HeleneHK
1Psykoterapi
1 måned, 25 dage siden · Kåemer
0Inspirationsråd til at skrive digte
2 måneder, 11 dage siden · belmindelig

Ordet er frit

482Kontraster
21 timer siden · Aviaja
0Presse meddelser
1 måned, 6 dage siden · JesperSB
20Komplimenter
2 måneder, 18 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
2 måneder, 29 dage siden · Engbo
6Dagens Dammark ,døde mink
3 måneder, 12 dage siden · Engbo
123Dagens Vits
3 måneder, 24 dage siden · Savanti
27Godt man ikke kan
5 måneder, 22 dage siden · Wernn
50Liv andre steder?
5 måneder, 25 dage siden · Wernn
157Læserbreve
6 måneder siden · Savanti
5Jalousi kontra .
6 måneder, 21 dage siden · Wernn
8Etik af begrænsninger for tekst
7 måneder, 26 dage siden · Emeli