Selvudvikling og livskvalitet · Nye venner?

18 svar
Senest opdateret 6 år siden · 13 bruger(e) deltager
7 år siden

Lige så lang tid jeg kan huske tilbage har jeg fået venner på denne måde:

Jeg har fundet frem til dem, der er de svage.

Mere konkret: Jeg er typen, der gerne vil se andre an, inden jeg fortæller en hel masse om mig selv. Når jeg så har set de andre an, er der gået så lang tid at stort set alle andre har fundet sammen i grupper eller 2 og 2. Tilbage står så jeg og "taberne." Dem, der er sære, generte, svage eller på anden måde anderledes.

Dem "samler jeg op."

Nu er jeg voksen og de sidste mange gange, jeg er begyndt i skole eller har fået ny arbejdsplads har der ikke været nogle svage, der stod tilbage. Jo, mig. Og mig er der ingen, der samlede op.

Hvor går jeg hen og finder venner?

7 år siden
7 år siden

Jeg er også en abe mht social intelligens.
Jeg kender fra ungdommen også til det med at når andre er ensomme eller har problemer, så kan man bruges. Men når der er anden underholdning, så er man let at undvære!
Som ung var jeg heller ikke god til at invitere nogen. For sæt nu hvis de ikke havde lyst til at komme på besøg.

Folk kan heller ikke lide mig i starten. De skal lære mig godt at kende, ellers er de usikre på mig. Jeg er for sær, for mut og indesluttet. Eller jeg siger noget som andre synes er mærkeligt. Jeg har komplekser og tør ikke rigtig være charmerende. Så føler jeg mig åndssvag.
Da jeg mødte min kone for mange år siden, bakkede jeg ligesom ud af andre venskaber. Jeg kunne kun finde ud af at have ét menneske. Bekendte, som vi ses med, er nogle som min kone skaffer.

Men skriverierne har faktisk givet en vis kontakt til andre, som godt kan lide mine tekster. Og det er jo dejligt! Mest kvinder, men når man er gift skal man jo passe på ikke at blive for tovlig. Jeg arbejder et sted hvor kvinderne er i flertal, så det kan jo ikke undgås at man får snakket med nogle. Det er fint nok. Jeg har aldrig rigtig gidet have mandlige venner. Sådan noget med at snakke om sport, køre på racercykel sammen, se aktionfilm og snakke om piger - på den måde der - sådan som nogle taler om piger i omklædningsrummet. Det er ikke mig. Men hvis en mand kan snakke om litteratur, tøsede film, kunst og den slags, mere æstetiske ting, så er det mere min stil og så går det meget bedre.

Du er næppe ene om at være lidt isoleret! Op med hovedet!

7 år siden
7 år siden

På facebook. (Og nettet)

Jeg vil gerne være din facebook ven. Er du på facebook. ELSKER Facebook-venner :-D

7 år siden
7 år siden

Jeg er nok det eneste menneske i hele kongeriget, der ikke er på Facebook :-)

7 år siden
7 år siden

He he :-)
Men hvis du har interesser kan du let finde ligesindede på nettet. Der er rig mulighed for at mødes med ligesindede om den fælles interesse og derefter udvikle et venskab.

Nettet er ikke skidt. :-)

(Og så lav da lige en facebook profil så vi kan være venner på facebook! ;-) )

7 år siden
7 år siden

Jeg kunne skrive en helt stil om, hvorfor jeg ikke skal på Facebook. Det vil jeg dog undlade. Andre find-venner-sider er jeg ikke afvisende overfor.

7 år siden
7 år siden

Det er ikke så meget find venner sider som det er find folk med samme interesse.
Du skriver du er læsehest, svømmer, politisk aktiv, brætspiller mm på din profil.

Mon ikke du kunne starte en læsegruppe et sted på nettet. Eventuelt her? Eller en skrive gruppe.

Der er flere stede hvor du kan finde folk at spille brætspil med. Der må være et dusin svømmeklupper med sociale arrangementer og en del lokalpolitiske foreninger. Der er MASSER af muligheder. Og MASSER af folk der er interesseret og allerede laver den slags ting.

Så: Gå ud og erobre verden! Og bagefter kan du skrive om det på facebook (fnis)

7 år siden
7 år siden

Ikke noget Facebook! Dine andre forslag vil jeg overveje.

7 år siden
7 år siden

Godt nok er jeg på facebook, men synes nu ikke det er stedet at finde rigtige nærværende venner, det er mere sådan lidt overfladisk og man kan følge lidt med i hvad folk render og laver.

Mht. det med at finde venner har jeg ingen guldkorn, da jeg selv altid er den der står udenfor. Uanset hvad jeg gør (eller ikke gør) ender jeg altid med at stå alene og føle mig komplet udenfor selskabet. De få venner og veninder det er lykkes mig at støve op, glider altid væk igen efter noget tid. Lige nu har jeg en enkelt veninde og en halvt veninde jeg er kreativ sammen med, men vi ses sjældent.

7 år siden
7 år siden

Ja, jeg kan ikke hjælpe dig, min vennekreds består af en 2-3 stykker :) Ender nemlig i samme kategori som dig.

Men altså, jeg ville foreslå dig at komme ud. Find nogle ting, hvor du kan møde mennesker på lige fod.
Jeg hækler og deltager i en hæklegruppe og er med til hundetræning. Jeg skaffer mig ikke venner den vej igennem, da jeg er utroligt dårlig til at knytte mig til folk. Men det er en god måde at komme ud og snakke med nogen på et niveau som en selv.
Facebook hjælper dig ikke i at finde venner. Det er mere som at se fjernsyn om mennesker du kender.

Jeg har to venner jeg har mødt gennem nettet, den ene via tekstbaseret rollespil og den anden via en side for alternative mennesker. Hvis jeg møder folk uden at lære dem at kende ved hjælp af snak over nettet, så kan jeg ikke "nå" at blive venner med dem, fordi jeg holder mig væk. Det tager for lang tid at lære dem at kende.

Og nogle gange skal man bare være heldig og møde nogen man klikker med. Som jeg med min ene veninde, vi endte med at snakke uafbrudt om alt mellem himmel og jord i mange timer, første gang vi mødte hinanden uden for nettet.

Det er meget svært, det der med at få venner..

7 år siden
7 år siden

Nej, ikke den eneste der ikke er på Facebook! :-)

7 år siden
7 år siden

Den der med venner er virkelig svær hvis man er lidt tilbageholdende. Jeg har altid haft i hvert fald en- to venner.

Nu er min ene veninde flyttet til Sverige og den anden er rigtig svær at lave en aftale med.

Nettet er rigtig godt. Man kan chatte og skrive med ligesindede. Fandt min mand over nettet for snart 12 år siden. Vi startede bare som chatvenner og klikkede bare sammen utrolig hurtigt.

Venner har jeg kun nogle få. Og jeg har da fundet et par stykker at skrive med herinde fra. Det er lidt hyggeligt :-)

Også har jeg langt om længe fundet et job og em jeg arbejder sammen med er urolig søde at snakke med :-)

Så jeg slutter mig til de andre. Man må opsøge folk også er det ligegyldigt om det er på nettet eller til noget man går til. For hvis man ikke gør opmærksom på sig selv, hvordan skal andre så lægge mærke til en?

7 år siden
7 år siden

Jeg er sådan en der samler op på " svage" men jeg øver mig i at "lade være" for det kan være opslidende at skubbe bagpå, og give andre modet til at udvikle sig.
Men sætter man sig i sofahjørnet, sker der ikke noget Sofie.
Sæt en annonce i lokalavisen( 50kr) og start selv en vandreklub, cykelhold, nattergalevandring, biografhold eller teatertøsehold og skaf medlemmer selv, på den måde.
Bare et foreslag.

7 år siden
7 år siden

Jeg tror ikke du er alene om at have det sådan. Rigtig mange mennesker både unge og gamle er ensomme. Vi er blevet dårligere til at møde hinanden eller for optagede af os selv. Jeg har heller ikke mange venner, men dem jeg har kan jeg stole på. Engang gik det mig meget på, men nu har jeg lært at være glad for mit eget selvskab. I perioder kommer det igen op at jeg savner bare en veninde at snakke med. Min bedste veninde flyttede til jylland for 12 år siden. Vi ses stadig bare ikke så meget.
Jeg vil sige som de andre lav nogle ting hvor du kommer ud og møder andre. Brætspil er en god måde min mand spiller brætspil og har længe overvejet at lave en forening. Ham og nogle andre mødes en gang om ugen og spiller, og de inviterer altid nye med, hvis de er stødt på nogle. Nu ved jeg jo ikke hvor i verden du bor men der er brætspilsarrangementer over hele landet.
Jeg ville selv gerne lave en skrivegruppe men ingen har svaret på min tråd på debatten. Skrivegruppen kunne både være over nettet eller hvor man rent faktisk mødtes og læste tekster op for hinanden. Var det noget?
Facebook er slet ikke stedet. Jeg har selv lige meldt mig ud af facebook, fordi min profil blev hacket. Facebook er vildt overfladisk og selvprovonerende. Så jeg forstår godt du ikke gider facebook.

7 år siden
7 år siden

Da jeg en gang skulle flytte fra sjælland til jylland fik jeg et godt råd med hensyn til at skaffe nye venner. "Du skal bare melde dig ind i den lokale idrætsforening. Så kommer du lidt væk hjemmefra og får nogle mennesker at snakke med."

For så vidt et godt råd, men nu er jeg ikke så god til bare at snakke med umiddelbart fremmede mennesker. Så for mig hjalp det ikke så meget. Det kommer nok an på hvordan man er som person.
I stedet fandt jeg nogle venner igennem en af mine interesser (som mange også foreslår). Men man skal lige være aktiv selv og række ud efter nogen med samme interesse. Jeg holder af at løse professorterninger og da der ikke er voldsomt mange der gør det, krævede det altså lidt søgen at finde nogen. Men det lykkedes. Og det at have en fælles interesse er bare en super "ice-breaker".

Så kan man vel også søge efter en penneven. Det har jeg selv overvejet, for det kan vel være meget rart at snakke med nogen, som man ikke nødvendigvis skal møde i virkeligheden.

7 år siden
7 år siden

Tjae, for at få en ven, skal man være en ven.

Og som du kan se, så er du ikke den eneste der fravælger facebook. Jeg gjorde det for et par år siden, efter at have været på et ½ års tid og jeg savner overhovedet ikke facebook - tværtimod.

7 år siden
7 år siden
#16

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

7 år siden
6 år siden
#17 Lisa_F

Det nytter ikke at gaa et andet sted hen for at finde en anden slags venner. Man skal goere noget andet, end man hidtil har gjort, for at der sker noget andet.

6 år siden
6 år siden

En spændende måde at træffe andre, er at skrive med nogen, der deler ens egne interesser. Det kan give dybe og fine venskaber også udenfor brevenes verden.

Et oplagt eksempel er herinde: Alle der boltrer sig her, har tilsyneladende samme interesse eller stort set: bøger, tekster og det at formidle. Det er da en start. Måske har man andre fælles fodslag. når det kommer til stykket?

Medgiver at det tilsyneladende er sværere som voksen end det var som barn, at finde nye legekammerater. Derfor synes det oplagt at kigge i retning af fælles interesser, for et fællesskab, der kan udvikle sig.

En anden ting, som jeg personligt tror skygger for det at finde nye tætte venner, er at vi er så pokkers optaget af vores egen optræden og fremtræden, at vi let glemmer at se på de andres. Interessere os for dem. Det er da noget, som jeg genkender fra mig selv, og søger at ændre.

Hvis vi oprigtigt spørger ind til andre, og måske vender spørgsmål rettet til os, til nye spørgsmål om dem, så sker det tit at man har fælles venner, referencer eller bare holdninger. Også noget der kan danne grobund for nyt venskab, hvis man er til det.
Når man møder nye mennesker, oplever jeg i hvert fald tit, at jeg på under 5 min. ca. ved "hvem de er" om vi har noget til fælles overhovedet.

Arbejdspladser, hobbyklubber/foreninger og brevveksling er mine egne bedste erfaringer med kategorien "nye venner". Herinde har jeg fået nogle stykker gennem årene. Både onlinevenner og private. Det er ret fantastisk, og klart til anbefaling. FB er meget underholdende, men jeg er egentlig ikke på fb med mine private venner, sjovt nok.

6 år siden

Besvar debattråd

Debatten Nye venner? er startet 03/06-2014 18:57 af Sofie Frost (sofiesverden) og er placeret under Selvudvikling og livskvalitet.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

3930Dagens ord
19 timer siden · Aviaja
483Kontraster
1 dag, 9 timer siden · Engbo
9Brug af kommentarer?
2 dage, 16 timer siden · Pia Hansen
2Efterlysning af serie
13 dage siden · Kåemer
6Skriveklub?
16 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
18 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
1 måned, 8 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
1 måned, 18 dage siden · Kafkaesque
2Skrivegruppe 45+
1 måned, 21 dage siden · HeleneHK
1Psykoterapi
1 måned, 26 dage siden · Kåemer
0Inspirationsråd til at skrive digte
2 måneder, 12 dage siden · belmindelig
21Skal vi starte et skrive- fortællef...
2 måneder, 14 dage siden · Anniina
20En udfordring med Den fede mand af ...
2 måneder, 16 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
2 måneder, 17 dage siden · Prem
2Navne
2 måneder, 17 dage siden · Engbo
94Dagens Had
2 måneder, 18 dage siden · Prem
74Ligheder
2 måneder, 19 dage siden · Prem
20Komplimenter
2 måneder, 19 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
2 måneder, 20 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
2 måneder, 21 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
2 måneder, 22 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
2 måneder, 22 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
2 måneder, 23 dage siden · Kafkaesque
5Bekræft dit køb med nemid
2 måneder, 26 dage siden · mlsj
9Limericker på Vendelbomål
2 måneder, 28 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
3 måneder, 1 dag siden · Engbo
6Hvem kan italiensk?
3 måneder, 1 dag siden · Kafkaesque
10Skriveblokering/flow
3 måneder, 10 dage siden · Prem
1Leder af betalæsere til up-and-comi...
3 måneder, 12 dage siden · Aurelian
2opbygning
3 måneder, 12 dage siden · Avj81
6Dagens Dammark ,døde mink
3 måneder, 13 dage siden · Engbo
7Novelle vs Kort Roman
3 måneder, 15 dage siden · mlsj
7Kalle er død
3 måneder, 15 dage siden · Pia Hansen
68Bibelen
3 måneder, 16 dage siden · Engbo
1Litteraturlæsning sci-fi/fantasy - ...
3 måneder, 18 dage siden · Kafkaesque
0Hej Alle sammen!
3 måneder, 19 dage siden · mlsj
2Antal digte i digtsamling
3 måneder, 19 dage siden · dino

Selvudvikling og livskvalitet

12Kynisk frelse
5 måneder, 8 dage siden · Wernn
33Din dag.
6 måneder siden · smukkehjerte
4Hvad hedder det når
6 måneder, 26 dage siden · Savanti
64Lykken
8 måneder, 19 dage siden · Prem
5Livsbane . Livsveje. Livsvalg.
8 måneder, 23 dage siden · Savanti
20Udslettelse af selvet
1 år, 5 måneder siden · Morpheus
4Grammatikkurser?
1 år, 9 måneder siden · Mette-Maj Ronja
82Perfekt?
2 år siden · Engbo
23Efter døden
2 år siden · dino
2Pigen på piedestalen
2 år siden · dino
3Lidt om dig og mig :-)
3 år siden · nillepoulsen
11Kønsskifte
3 år siden · smukkehjerte
9Ensomhed
4 år siden · Fink
20OCD
4 år siden · michalik82
5Fortrydelse og anger
5 år siden · dino
7Hedonistisk tilvænning ?
5 år siden · Engbo
8Alderdom
5 år siden · dino
8At se sig selv udefra
5 år siden · Fink
14Viser
6 år siden · dino
54Beskrivelse af lykke?
6 år siden · den-naive-reali...
18Nye venner?
6 år siden · Mikala
41jeg ruger over fortiden
6 år siden · Fink
26Kan I finde jer selv, horoskop ?
6 år siden · frivole
4Særlig sensitiv
6 år siden · Fink
12Kognitivitet ?
7 år siden · xanadue
1Jeg
7 år siden · Babyangel85
18Har vi én bestemt personlighed elle...
7 år siden · Sabbath
61Hvad er meningen med livet?
7 år siden · Peter Busk
2Kender du det, at du med et starter...
7 år siden · k. s-k salsa
24Kan lykke købes for penge?
7 år siden · kapa