Bøger, forlag og litterært · Forlag

12 svar
Senest opdateret 7 år siden · 5 bruger(e) deltager
7 år siden

Er det bare mig, eller begynder flere og flere forlag at leve af forfatterne frem for læserne?

I gamle dage udgav et forlag en bog, de troede på, og sammen med forfatteren tjente de penge på at læseren købte bogen.

Nu satser flere og flere forlag på at hjælpe forfatteren med at udgive bogen mod betaling.

Er bøger gået fra noget læseren betalte for at læse, til noget forfatteren betaler for at få læst?

Og betaler forfatterne for det i håb om at tjene kassen på læseren, eller er forfatteren villig til at betale for at nogen læser deres værk?

7 år siden
7 år siden

Siden pc'en med skriveprogram, hvor tekst nemt kan rettes og redigeres, blev opfundet, har rigtig mange fået mulighed for at levere en god stak sværtede papirer.
Tør man gætte på at i gamle dage var de der kunne præstere flere hundrede sider skrevet med pen og blæk, dem der virkelig kunne det? Er det rigtigt, har det sin egen logik at et færdigskrevet manuskript dengang med større sandsynlighed havde tilstrækkelig lødighed.
Idag kan et forlag sige at et værk kan have så stort salgspotentiale at forlaget vil financiere, men er potentialet mindre kan forlaget kun udgive hvis forfatteren vil bære en del af omkostningerne.
Så medfinanciering kan være muligheden for de bøger der ikke er helt oplagte succeser.

Uanset om man ser et forlags investering som en satsning på et værk eller på en forfatter, så har det at drive en forretning nok sin egen logik og egne mekanismer.
Hvis et forlag møder en ung forfatter med soleklart talent, så vil det helt naturligt søge at hjælpe forfatteren til en varig karriere som forfatter. For hvorfor skulle forlaget ikke satse på unge forfattere der med stor sandsynlighed har en masse mere i ærmerne i årene fremover?
Hvis en forfatter er 100 år gammel og skriver en god bog, skal man så forvente at samme forfatter i årene fremover vil skrive endnu otte bøger?
Den dygtige unge forfatter eksisterer, men bøgerne han senere skal skrive findes ikke endnu. Derfor ser man at forlag er meget interesseret i forfatterskaber, ikke blot i enkelte gode bøger af spredt oprindelse.

7 år siden
7 år siden

Nu er det jo også meget svært at få en fod indenfor hos de store forlag. Hvor meget får de ikke ind og hvor mange bliver rent faktisk udgivet? Og selv de store forlag kan tage fejl af et godt manuskript, det har man da hørt om flere gange.

Det er da træls at man ikke kan komme til fadet uden at skulle have penge op af lommen. Men hvis det kan skabe opmærksomhed på ens kunnen og måske give plads hos et stort forlag, er det så ikke prisen værd?

Det er jo heller ikke alle der tager de samme summer for at udgive. Hos nogen skal man kun betale for at få efterset sin bog eller hvis man vil have mere reklame, men det er vel fair nok? De sidder jo stadig med hele ansvaret og har de rigtige kontakterne at trække på.

7 år siden
7 år siden

Så er der vist åbnet op for debatten om bøgers kvalitet. Det kan være for meget kassetænkning at afvise en bog skrevet af en mand på 100. Dér kan være mange kvaliteter, som ingen unge mennesker kan levere i en bog.

Det handler ikke udelukkende om at tjene penge, vi skal som forfattere også skænke det en tanke, hvilke historier folk har brug for at høre - og man vil som bekendt ikke altid høre, hvad man faktisk har brug for at høre. Så smalle bøger skal også udgives, og som situationen er lige nu, så er medudgiverforlag en løsning på den udfordring.

Personligt er jeg lige til psykiatrisk afdeling, hvis jeg ikke får skrevet og udviklet idéer, Det er mit drive, så jeg kan ikke lade pengene bestemme, om jeg skal skrive eller ej, Kan man ikke arbejde uden garantier, så skal man ikke kaste sig over skriveriet.

7 år siden
7 år siden

Jo da, vi andre gør nok klogt i ikke at tænke for kommercielt. Det regulerer nok sig selv!
Men et forlag skal jo ikke undergrave sin mulighed for at udgive gode bøger fordi det har spenderet alle pengene på de dårlige.
Så en vis kassetænkning fra deres side må man nok acceptere.

7 år siden
7 år siden

Dino, der er kassetænkning allerede, når forlagene sier dem fra, som ikke har en efterfølger til den første bog, eller et bredt koncept, som man kan skrive mange romaner på.

Krimi på krimi (Dicte f.eks.) keder mig og lige så Ken Follett. Det som man venter fra en mand som ham, der ellers skriver rigtig underholdende, det er nye historier og ikke bare en fortsættelse af det gamle koncept. Flere forskellige tider og flere forskellige steder i verden. Selv om han ellers kommer lidt omkring.

Leif Davidsen er også et godt eksempel. Jeg beundrer hans dybdegående viden, men jeg får godt nok ikke læst hele hans forfatterskab. Så er jeg gået videre til bøger om alle andre emner. Og hvor mange penge tjener forlagene så lige på det? Men ok, LD trækker nok alligevel den del kunder til.

7 år siden
7 år siden

Men er der ikke en fare for, at hvis forlagene tjener sine penge på forfatteren og IKKE på læseren. Så vil de udgive ALT der bliver sendt ind til dem? Og så bliver markedet oversvømmet med bøger, ingen gider læse. Eller i hvert fald ikke gider betale for.

Allerede nu er der en tendens til at folk ikke gider betale for musik, film, og bøger. Den slags er noget man finder gratis på nettet. Til nød noget man får via en streaming service, man betaler for.

Der er RIGTIG mange der skriver. Og færre og færre gider at læse. (Meget få unge læser bøger.)

Hvis vi går fra at forfattere, skal betale for at blive udgivet, og læserne ikke gider betale for at læse, hvad bliver så næste skridt?

At forfatterne betaler læserne for at læse deres ting?
Ja, det lyder overdrevent men tænk over det. Her på pennen, er der langt flere folk, der ønsker at blive læst, end der er folk, der ønsker at læse.
Nogen 'betaler' oven i købet men kommentarer, for selv at få en kommentar.

På facebook er folk også mere interesseret i at blive læst, end i at læse hvad andre skriver. Man kan oven i købet betale for at ens statusopdateringer bliver vist til så mange som muligt. Eller købe likes fra kina.

På youtube, ligger man sit liv op og gør hvad man kan for at blive set.

Måske kommer man aldrig til at betale for at folk læser ens bøger, men der er i hvert fald ved at ske ændring for hvad men betaler for og hvad man bliver betalt for.

7 år siden
7 år siden

Hvis de unge ikke gider at læse, så bliver det da et problem på et tidspunkt. Hvordan får man vent den tendens? hvordan får man egentlig folk til at læse?

Jeg kender nogen som siger de hellere vil se en film end at læse, måske er det i virkeligheden filmenes skyld at der ikke er flere som læser. En film kan man se på to-tre timer, mens en bøger som regel tager længere tid at læse.

7 år siden
7 år siden

Jacob og Jette, så er tråden og tiden vist kommet til at definere hver især som forfatter, hvilke visioner og hvilket formål I har med jeres tekster.

Jeg vil da godt selv læses, indrømmet, men min personlige vision er, at læsning skal til for at man på den måde kan lære at være menneske. Den transcendens, som finder sted, når man læser, kræver fordybelse. Og det er en disciplin, som danskerne mangler. Det er en eksistentiel ting og en psykologisk ting.

Min vision går ud på, at mennesker bliver bedre mennesker, når de får øvet evnen til at fordybe sig og læse om andre mennesker/væsner/problemstillinger/eksistentielle vilkår.

Hvorfor synes I, at folk skal læse?

7 år siden
7 år siden

Jeg må høfligt erklærer mig uenig i, at der er meget få unge der læser. Jeg er selv 22 år, så jeg vil allernådigst kalde mig selv 'ung' - lidt endnu. Jeg kender måske en eller to personer, der ikke læser. Selv blandt teenagere, synes jeg, at det er overdrevet at sige, at det er meget få der læser. Om ikke andet har bøger som Harry Potter, Twilight, The Fault In Our Stars og The Hunger Games bevist, at bøger stadigvæk har muligheden for at blive kæmpestore fænomener blandt teenagere. Men ja, hovedparten af teenagelæserne er nok piger - i følge de fleste undersøgelser i hvert fald. Jeg er også inde på Movellas, hvis demografi stort set er teenager, og der læser 90% af brugerne i hvert fald også, og der er alligevel pænt mange medlemmer derinde, så jeg vil vove at påstå, at unge læser mere, end den ældre generation lige tror ;)

Jeg synes egentlig ikke, at jeg har oplevet særlig meget medfinansering? Nu er jeg selvfølgelig aldrig blevet udgivet, men jeg ser ikke på forlags sider, at de beder om, at forfatteren skal spytte lidt i kassen. Ud over forlagene der faktisk sigter mod selvudgivelse og medfinansering selvfølgelig. Men det er måske fordi jeg har kigget hos de store forlag?
Jeg tror, at der findes masser af læsere. Om det så er folk der køber bøgerne i bog-form eller i ebogsform hos elektronisk udbyder.

I forbindelse med et af mine fag blev vi undervist af en der er blevet 'hvervet' til Danmark Læser-projektet, og jeg valgte at tale om det projekt i min eksamen. Det havde mange af de stereotype holdninger omkring læsning - hvor meget mere 'dannende' læsning er, hvilke folk der ikke læser og den slags. Bare lige for at sige at staten har fuld gang i tiltag for at få folk til at læse mere, hvilket jo bare er positivt for os, der gerne vil have læsere. Men nu er vi jo på en hjemmeside for FORFATTERE, så selvfølgelig vil vi alle læses? Var hjemmesiden for LÆSERE ville tingene nok være noget anderledes :P

7 år siden
7 år siden

Folk skal læse for underholdningen, fordybelsen, og skabe sine egne billeder for det der står (hvilket tv jo ikke giver en lov til). Jeg ser også læsning for en form for flugt fra hverdagen. Et sted hvor man kan koble af, men samtidig gå på opdagelse. Også skal man selvfølgelig læse fordi man får mange flere detaljer med i en bog, end man gør på film ;-)

Anne Christine V. Eriksen der burde inviteres lidt flere læsere herind, så vi kunne høre deres meninger ;-)

7 år siden
7 år siden

Det glæder mig da usigeligt, hvis der stadigt er mange der læser. Jeg kender nu flere voksen der læser meget lidt, eller stort set aldrig.

Og jeg ved at der spyttes mange penge i projekter, der har til formål at få børn og unge til at læse mere. Og til at benytte bibliotekerne mere.

Jeg ved også at der er mange elever i folkeskolen, der KUN læser det de SKAL i skolen.

7 år siden
7 år siden

Som Camra siger: " Den transcendens, som finder sted, når man læser, kræver fordybelse. Og det er en disciplin, som danskerne mangler. Det er en eksistentiel ting og en psykologisk ting."

Ja, lige præcis!
Læsning er som midten af et timeglas. På hver side er der verdener: Den virkelige og den der udfoldes i læserens fantasi.
Men for at en verden kan udfolde sig, må læseren lukke sig ude fra den anden verden.
Og det er det modsatte af at spille fodbold. Her er man totalt tilstede med sin krop. Man er blandt andre i nærkontakt. Her er kamp, vold, glæde, jubel, sved og brølet fra publikum. Og det har ikke min interesse!
Hellere ligge på en sofa, med et krus kaffe, en pakke kiks og en god bog. Her kan man glemme verden og lade sjælen søge et hul til den anden, virtuelle virkelighed.
Derfor er der skrevet meget der handler om en have, hvor en låst dør viser ind til en anden hemmelig have. Nogle kan ikke finde nøglen til døren og de giver op. De vil hellere spille fodbold.

7 år siden

Besvar debattråd

Debatten Forlag er startet 05/07-2014 22:33 af Jacob k og er placeret under Bøger, forlag og litterært.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

4001Dagens ord
7 timer, 12 minutter siden · Engbo
21Lykke
1 dag, 6 timer siden · Inghard
149Hvad er du taknemmelig for i dag?
1 dag, 7 timer siden · Inghard
4superhelt vs superskurk?
2 dage, 14 timer siden · Engbo
25Skal vi starte et skrive- fortællef...
7 dage siden · MariaMolgaard
11Hvad inspirerer dig
7 dage siden · MariaMolgaard
2Skrive-software?
8 dage siden · Mons1957
0Internationalt
21 dage siden · Savanti
492Kontraster
21 dage siden · Engbo
0Søger læsere!
1 måned, 5 dage siden · turkdaddy
9Transgender
1 måned, 12 dage siden · Eddie
75Bibelen
1 måned, 13 dage siden · Engbo
4Skrivegruppe 45+
1 måned, 23 dage siden · HeleneHK
0ideer og inspiration
1 måned, 23 dage siden · Rising star
11Brug af kommentarer?
1 måned, 24 dage siden · Pia Hansen
3Psykoterapi
2 måneder siden · Anita A
2Efterlysning af serie
2 måneder, 20 dage siden · Kåemer
6Skriveklub?
2 måneder, 23 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
2 måneder, 25 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
3 måneder, 15 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
3 måneder, 25 dage siden · Kafkaesque
0Inspirationsråd til at skrive digte
4 måneder, 19 dage siden · belmindelig
20En udfordring med Den fede mand af ...
4 måneder, 23 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
4 måneder, 24 dage siden · Prem
2Navne
4 måneder, 24 dage siden · Engbo
74Ligheder
4 måneder, 26 dage siden · Prem
20Komplimenter
4 måneder, 26 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
4 måneder, 28 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
4 måneder, 29 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
4 måneder, 29 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
5 måneder siden · Kafkaesque
5Bekræft dit køb med nemid
5 måneder, 3 dage siden · mlsj
9Limericker på Vendelbomål
5 måneder, 5 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
5 måneder, 8 dage siden · Engbo

Bøger, forlag og litterært

75Bibelen
1 måned, 13 dage siden · Engbo
11Brug af kommentarer?
1 måned, 24 dage siden · Pia Hansen
20En udfordring med Den fede mand af ...
4 måneder, 23 dage siden · Morpheus
710 trælse brølere...
4 måneder, 28 dage siden · K.B. Assenholm
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
4 måneder, 29 dage siden · TheProject
1Litteraturlæsning sci-fi/fantasy - ...
5 måneder, 25 dage siden · Kafkaesque
2Antal digte i digtsamling
5 måneder, 26 dage siden · dino
11Bestillingsforfattere?
11 måneder, 14 dage siden · dino
5Corona og forlagsbranchen
1 år, 3 måneder siden · JohannesB
16Fusk i forlagskonstrakten?
1 år, 3 måneder siden · Skribenten47
10Hvor pænt/positivt er dette afslag?
1 år, 4 måneder siden · NAHansen
4Tilskud til udgivelse???
1 år, 4 måneder siden · NAHansen
3Findes der mon sådan en bog???
1 år, 6 måneder siden · Savanti
2Er man tvunget til tavshed?
1 år, 8 måneder siden · Eddie
6Lige margener?
1 år, 10 måneder siden · Pia Hansen
1hvilke lande, hvilke genrer?
2 år siden · Muhkovending
7Saxo.com
2 år siden · Lauhan
1Hvordan er Saxo Publish?
2 år siden · Paolosaks
3Hvilke børnebogsforlag skal jeg kon...
2 år siden · mandeniskoven
8Ros til Forlag mellemgaard .
2 år siden · Savanti
2Salg af digtsamling
2 år siden · Savanti
20Forlagsbranchen er i opbrud!
2 år siden · tope
2Lektørudtalelse på en af forfattern...
2 år siden · NAHansen
5hvad er fordelen ved ISBN nr?
2 år siden · vikingo
3Boganmelder, hvordan?
2 år siden · NAHansen
2At sende en PDF til tryk...
2 år siden · little T
0No country for old men.
2 år siden · Mitmit
5Krimier
2 år siden · dino
14Verdens bedste roman
2 år siden · dino
31Erfaringer med forlaget Mellemgaard
2 år siden · tope
7Nu er jeg moden på udgivelse
3 år siden · tope
1Hvilken genre er dette?
3 år siden · dino
9Er det ok?
3 år siden · Polo
1Det der følge brev?
3 år siden · dino