Religion, politik og samfund · Kirkeklokker

9 svar
Senest opdateret 6 år siden · 7 bruger(e) deltager
6 år siden

Jeg hører kirkeklokker her til morgen, og kommer i tanker om, at det er søndag. I gamle dage ville de klokker være en påmindelse om at det var tid at gå til kirke. En kalden. Nu er det bare en smuk morgenlyd. - I grunden lidt vemodigt, er det ikke? At kunne samle familien om sig søndag morgen og gå til kirke.

Nå, bare lidt nostalgi. Hvad synes I? Kan I finde på at gå i kirke? Og hvorfor eller hvorfor ikke?

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Jow. Det er lidt vemodigt.

I skolen lærte vi, at kirkeklokken sagde kom kom, kom kom. Men som jeg tidligere har nævnt, så var det ikke fordi, som andre har fremhævet: "Det er for kedeligt. Kunne man da ikke underholde noget bedre." Men jeg så tydeligt blandt venner og kammerater, hvordan man opdelte sig - også i kirken og ved møderne. "Du skal ikke tro vi regner dig," - synes mere at være det dominerende - eller tolkningen af ordet.

Nå, det var modsætningsfyldt. Nogle missions folk var rigtige proletarer. Andre, især dem fra de fede jorder, var mere storsnudede. Havde de kendt Jesus som barn, havde han nok fået par på kassen og fået besked om at passe sit arbejde i stedet for alt det flip.

Nå, det var klokkerne og gudstjenesten. Jo det er lidt vemodigt. Hør når Pia Rauch synger:
Kirkeklokker, når til sidst du lyder,
for mit støv, skønt det mig høres ej.
Meld da mine kære så det fryder:
Han sov hen som sol i høst går ned.

Og - spurgte skolelæren i barndommen: Hvordan går solen ned i høst - og det rigtige svar var: Stille.

6 år siden
6 år siden

Jeg kendte ikke til den sang, men hvor er det smukt.

6 år siden
6 år siden

Engang var Anders bodelsen i spidsen for en kampagne for at få forbudt klokkeringning, som han fandt forstyrrende.
Man kan da godt sige at der er noget mærkeligt noget med sådan at tæve løs på klokkeformede metalemner!

Min far citerede et udsagn fra sin hjemegn eller en eller andet tekst han havde hørt: "Nu tæver klokkerne de fromme til bøn."

Selv har jeg ikke noget imod kirkeklokker. Det sker dog kun sjældent at jeg går i kirke. Og det er kun halvhjertet hvis jeg gør. Der kan være store æstetiske glæder forbundet med kirkerne og deres anvendelse. Og jeg er tilhænger af Folkekirkens bevarelse.

Fra kriminalfilm kender vi den engelske klokketradition. Dorothy Sayers har beskrevet fænomenet. Det er ganske avanceret. Der er tale om "permuterede sekvenser" af ringning med klokker med forskellig tone. (Qva deres forskellige størrelser.)

6 år siden
6 år siden

Da jeg var ung meldte jeg mig ud af Folkekirken, i dag kunne jeg faktisk godt melde mig ind igen, men jeg har ikke gjort det. Der har ikke været nogen særlig grund til det. Men jeg har faktisk meget sympati for Folkekirken, for dens store åbenhed, en åbenhed som måske ligefrem er for meget, for det kan være svært at se hvad den egentlig står for.

Da jeg for et par år siden var indlagt på hospital i en længere periode, spurgte en sygeplejerske mig, om jeg kunne tænke mig at tale med en præst. Det kom helt bag på mig, men jeg tænkte, hvorfor ikke, så jeg svarede, at det kunne jeg godt tænke mig. Godt, det ville hun sørge for. Men der kom ingen præst, og jeg hørte ikke mere om det.

I gamle dage på landet, blev solen ringet ned hver aften. Det er man vist helt holdt op med. I grunden en skam. - Der er historien om klokkeren som holder øje med solens nedgang gennem en af disse glugger mens han ringede. Men nu havde solen gemt sig bag en sky, og så troede han at den var nede, så han holdt op med at ringe og begyndte at gå ned fra tårnet. Men da han på trappen så ud, så han at den åbenbart var kommet op igen, så han skyndte sig op igen, og ringede kraftigt til den endelig var nede. - Så kunne den lære det, og han gik tilfreds ned.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Ja, man må da passe sine pligter - også i himmelrummet. I øvrigt, når nu vi er ved vort fromm sidnedelag, så er Der står et slot i Vesterled tækket med gyldne skjolde altså også meget smuk. En god melodi og fantasi.

Solenglen svinger lysets flag.
Vandrer til fjerne lande.
Han samler nat og lys og dag
bag nattens brusende vande.

Man skal ikke have fantasi i stedet for virkelighed; men man kan godt pynte virkeligheden med lidt fantasi eller romantik.

6 år siden
6 år siden

Solen ringes skam stadig op og ned, i hvert fald i landsbykirkerne, og vist også i byerne. Eller mere præcist: Der ringes til arbejdstids start og arbejdstids ophør. Sådan efter gammel skik.
Nu er jeg selv landsbygraver/kirketjener, og hos os kom der først automatisk ringning i 10, så de første 3 års tid ringede jeg manuelt hver morgen og eftermiddag. Det var blevet besluttet at ringe kl 8 og kl 16 fordi det så passede med en otte timers arbejdsdag imellem.
Ud over at man jo - ret bogstaveligt - hang i en klokkestreng mht møde- og fyraftenstid (hele landsbyen vidste det hvis man havde sovet over sig), var det virkelig hyggeligt at ringe.

Det var faktisk i klokketårnet mere end i kirkerummet at jeg endte med at overgive mig til kristendommen. Der er en helt ubeskrivelig følelse af forbindelse eller nærvær eller noget i den stil, når man står deroppe og ringer.
Ind imellem savner jeg stadig at gå op og ringe, men må omvendt indrømme at når der skal kimes, ELSKER jeg bare at trykke på knappen. Selv her efter 4 år føles det stadig som en lettelse.

Er i øvrigt lige kommet hjem fra en rejse (i bil) i Østeuropa. Her gik folk stadig i kirke søndag formiddag. Man mødte dem alle steder på vejen i 'det fine tøj' og hele familien samlet.
Ikke i helt samme mængde som når der for eksempel er konfirmation eller bryllup, men stadig en betragtelig og tydelig tilstrømning.

Mvh
Eddie

6 år siden
6 år siden

Herude hvor jeg bor ringer kirken hver dag. I sommerperioden kl. 7 og kl. 19. I vinterperioden kl. 8 og igen kl. 16. Da jeg boede i Holstebro var der også flere kirker der ringede både op og ned. Og den i Nørreland spiller også melodier midt på dagen, det er lidt hyggeligt.

Jeg er medlem af folkekirken men går ikke i kirke om søndagen. Min mand og jeg har dog været rundt og besøge mange kirker. Det er sjovt at se hvor forskellige de egentlig er og der findes mange spændende historier tilknyttet de forskellige egne.

6 år siden
6 år siden
#8

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden

Johannes

Jeg tror nu nok, at meddelelsen om Guds død var noget forhastet fra Nietches side, når man tænker på hvad der foregår rundt om i verden i Guds navn. Det kan godt være, at det snarere er djævelen der er på spil, men han er jo også en slags gud.

Kåemer

6 år siden

Besvar debattråd

Debatten Kirkeklokker er startet 10/08-2014 08:14 af Kåemer Asmussen (Kåemer) og er placeret under Religion, politik og samfund.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

3968Dagens ord
1 dag, 12 timer siden · Savanti
0Hvad inspirerer dig
1 dag, 23 timer siden · heksemutter
489Kontraster
2 dage, 5 timer siden · Savanti
0Søger læsere!
2 dage, 16 timer siden · John Blicher Ma...
9Transgender
9 dage siden · Eddie
75Bibelen
10 dage siden · Engbo
24Skal vi starte et skrive- fortællef...
19 dage siden · Anniina
4Skrivegruppe 45+
20 dage siden · HeleneHK
0ideer og inspiration
20 dage siden · Rising star
11Brug af kommentarer?
21 dage siden · Pia Hansen
3Psykoterapi
27 dage siden · Anita A
2Efterlysning af serie
1 måned, 17 dage siden · Kåemer
6Skriveklub?
1 måned, 20 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
1 måned, 22 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
2 måneder, 12 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
2 måneder, 21 dage siden · Kafkaesque
0Inspirationsråd til at skrive digte
3 måneder, 16 dage siden · belmindelig
20En udfordring med Den fede mand af ...
3 måneder, 20 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
3 måneder, 21 dage siden · Prem
2Navne
3 måneder, 21 dage siden · Engbo
74Ligheder
3 måneder, 23 dage siden · Prem
20Komplimenter
3 måneder, 23 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
3 måneder, 23 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
3 måneder, 25 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
3 måneder, 26 dage siden · Kåemer

Religion, politik og samfund

145Hvad er du taknemmelig for i dag?
3 måneder, 23 dage siden · Prem
137Virus
5 måneder, 26 dage siden · dino
46Big Brother Is Watching You!
7 måneder, 17 dage siden · Wernn
3Socialkonstruktivisme og socialkons...
7 måneder, 19 dage siden · Wernn
0Regering ser rødt. Apoteket .dk
7 måneder, 26 dage siden · Savanti
105Skyder de; fordi, der er krig?
8 måneder, 24 dage siden · Wernn
230Forbyde kritik?
8 måneder, 25 dage siden · Engbo
11Metwo-two
9 måneder, 8 dage siden · dino
11668
9 måneder, 14 dage siden · Wernn
26JULEN
9 måneder, 20 dage siden · Wernn
14Aftægtens objektive problem
10 måneder, 20 dage siden · dino
185Den frie verdens leder
11 måneder, 15 dage siden · Wernn
0Kringsat
1 år siden · Engbo
52Treenigheden
1 år, 1 måned siden · Engbo
221Hvad betyder én menneskehed for dig...
1 år, 4 måneder siden · Wernn
27SAS
1 år, 4 måneder siden · Morpheus
379Gud
1 år, 4 måneder siden · Wernn
19Penge-tro vs. religion eller?
1 år, 4 måneder siden · dino
5Verdens økonomi
1 år, 5 måneder siden · dino
4Nytårstalen
1 år, 5 måneder siden · dino
117Statsborgerskab
1 år, 5 måneder siden · Wernn
12Julens indlæg
1 år, 6 måneder siden · dino
65Demokrati
1 år, 6 måneder siden · Wernn
39Løsrivelse - af provinser og hele l...
1 år, 6 måneder siden · Wernn
44Forskningsprojekt om konflikt og ko...
1 år, 6 måneder siden · Wernn