Kæledyr, verdens dyr m.fl. · Høns i haven

38 svar
Senest opdateret 4 år siden · 11 bruger(e) deltager
5 år siden

Hejsa

Vi har købt en gammel gård, og min mand er nu ved at renovere hønsehuset. Vi har studeret hønsebøger og alle ydre rammer skulle der være styr på.

Jeg skal også have talt med den lokale hønseforening (okay, det var nedladende: den lokale Fjærkræsavlerforening), men ville gerne høre jeres mening om hvilke racer I har gode erfaringer med (der må være hønseejere til stede :-))

Vi vil gerne have nogle høns, der er tamme og tillidsfulde, der kan lægge en masse æg, og som af og til også vil ruge dem ud, så vi kan få kyllinger.

Vi har lidt kig på racerne Orpington og Kochin fordi, de vist svarer til vores krav.

Hvad mener I?

5 år siden
5 år siden

Vi må ikke holde høns, hvor vi bor nu.

Tidligere havde vi meget held med "røde amerikanere." De er gode æggelæggere; men er vist nok golde. Så ved jeg ikke om, de stadig krydses frem? De har meget tilfældes med hvide eller brune italienere, som også er gode og kan producere kyllinger.

5 år siden
5 år siden

Min kone har i mange år holdt gl. dansk landrace. De findes i både alm. og dværg størrelse, samt en speciel form kaldet luttehøns.
De er gode kyllingemødre og gør rigeligt med æg til vores husholdning samt naboens også.

Med venlig hilsen
Kattegat

5 år siden
5 år siden
#3 Tula

Engbo, de røde amerikanere har jeg set i min hønsebog, men dem har jeg nok bladret forbi, fordi de er golde.
Datteren vil meget gerne have små kyllinger, så sk*** være med at en anden skal lære at slagte og plukke. ;-)

Kattegat ... Gl. dansk landrace har bestemt også strejfet os, og de er såmænd nok også nemme at få fat i, tænker jeg.
Jeg skriver mig det bag øret.

Tak til jer begge!

Er der nogen der kender til racerne Orpington og Kochin?

5 år siden
5 år siden

Dejligt at har tilvalgt at holde høns Tula, det tror jeg at i bliver glade for - også fordi i har mindreårige børn.

Hos os har vi haft høns i flere omgange. Forrige gang i flere år, indtil Mikkel gik amok og dræbte alle de 17 høns vi havde. Så gik der nogle år, inden vi fik mod på det igen. Datteren og fruen tog for 3 år siden hen til et sted vi kender, hvorfra de sælger alverdens hønseracer - lige fra daggamle til voksne unghøns.

De kom hjem med nogle halve år gamle høns af racen Orpington (2 stk.) og Sussex (1 stks.) - ingen hane.

Jeg blev overrasket positivt og fik reetableret vor hønsestald; bare nogle siddepinde og en kasse med 3 reder. Et fodertrug blev hængt op og der blev købt økologisk foder samt nogle knuste skaller. Efter nogle måneder fik vi de første æg i februar.

Tilbage til racerne: Orpington er et godt valg, hvis man vil have en rolig høne der ikke flyver over alle vegne. Og det er formentligt ligegyldigt hvilken Orpington-art man vælger og den er villig til at ruge. Orpingtonhaner har lidt svært ved at 'levere klatten' pga. hønens buskede fjerdragt, så den helt store succes med avl er der ikke. Hanen er stor og lidt dvask.

Sussex er en kvik art, der også er nem at gøre tillidsfuld, men den elsker at flyve over for at gå på opdagelse. Hanen er normalt rolig og omsorgsfuld og flot.

Hvis det ikke er et must for jer at have en hane, så undgå det og køb istedet daggamle kyllinger et sted i har tillid til - hvis i vil have kyllinger og det er jo en dejlig fornøjelse at se dem vokse op. Vi gør det at vi holder øje med hvornår en høne går skruk og når hun bliver liggende flere dage i træk, sørger vi for at der går omkring 20-21 dage (det kommer sig ikke så nøje om der går nogle dage fra eller til), så køber vi de daggamle kyllinger og lægger under hende (bedst ved aftenstide). Vi har ikke haft problemer med manglende tilknytning.

Den art vi har haft som de bedste rugere (af de her omtalte), er Orpington. Vi prøvede i begyndelsen, at købe rugeæg, men det var en sølle affære, så vi gør konsekvent det at at købe daggamle kyllinger og vi har stort set intet tab dér. Og det er vidunderligt at lade sin høne med kyllinger gå rundt og furagere, gerne udenfor hønsegården hvis ens temperament tiillader det. Når så kyllingerne er en 3-4 måneder gamle, er det tid til at overveje om de skal slagtes eller indgå i flokken.

Jeg har ikke længere styr på æglægningsraten ved de forskellige arter, men vores høns lægger stort det et æg om dagen det første år, derefter falder frekvensen til hver anden dag og så igen kun hver anden tredie dag i de lange lyse dage.

Det blev en længere smøre, spørg endelig om mere, så vil jeg se om jeg kan hjælpe.

5 år siden
5 år siden

Min kone er akademiker og det afspejler sig også i hendes hønsehold. Det er i store træk selvsupplerende.

To treårs høns og en treårs hane
Tre- fire toårs høns og en toårs hane
Fem-seks et års høns og et par etårs unge haner

De gamle høns bruger hun som rugehøns, og de levere så kyllingerne til næste års tillæg, medens overskuddet slagtes sammen med moderhønsene og den gamle hane plus de ringeste af de unge haner.
Så har vi; æg, kyllinger, suppehøns og lidt til en af mine yndlingsretter Coq au wine.
Hver tredje fjerde år bytter hun sig så til nogle hanekyllinger gennem fjerkræforeningen, og på den måde får hun lidt blodfornyelse i flokken

Jeg står for slagteriet og produkterne ønskes leveret i grydeklar tilstand til fryseren

Med venlig hilsen
Kattegat

5 år siden
5 år siden
#6 Tula

Tusind tak for jeres gode råd og erfaringer. De er guld værd!

Robert, det er netop pga tøsen at vi skal have hønsene. Og selvfølgelig glæden ved at få æg og kylling, som man ved er produceret på ordentlig vis.
Det bliver rigtig skægt, tror jeg. :-)

Kattegat, ja, det med slagtningen skal jeg så også lige have lært. Det er jeg lidt spændt på at se om jeg kan håndtere, men hey, det kan vel læres. ;-)

5 år siden
5 år siden

Såvidt jeg husker er Orpington mere en kødrace end en æglægger. De lægger dog æg og hvis man ikke er interesseret i at drukne i æg, hvilket man hurtigt kommer til, er det jo fint. At de udruger deres egne æg skal man ikke forvente.

Men lækkert kød. Og slagtningen kan jo læres. Jeg foretrak nu at lade manden tage sig af den del.:-) Jeg ordnede dem bagefter.

5 år siden
5 år siden
#8 Tula

Tak, Signe!
Men øv at de ikke ruger, så er det da ikke dem, vi skal have fat

Tak igen, for alle rådene!

5 år siden
5 år siden

Hej Tula!

Nej, hvor er du altså heldig! Høns er herlige.
Jeg undersøgte på et tidspunkt en masse om hønsehold og ud fra det jeg læste mig frem til, så er de to racer du selv nævner helt oplagte. Især læste jeg en bunke om netop Kochin. Det er en rolig 'børnevenlig' høne. Den har fjer på tæerne så den ikke graver køkkenhaven op, og så er den både for fed og for doven til at flyve mere end en meter eller deromkring. Altså velegnet til mindre forhold eller hvis man bare ikke gider lede efter sine høns i de nærliggende sogn. De lægger ok æg, men ikke så store.
Jeg fandt en god gut på nettet som venligt deler ud af sine erfaringer.
http://www.hoenseg...rden.dk/215504792
Han skriver en del om netop den race.

Det må være såå hyggeligt at hente sine egne æg.

5 år siden
5 år siden

Bondekone, det er nu ikke rigtigt at Orpington ikke ruger. Skal vi være sikre på rugningen, tyer vi til den ene af vor Orpington-høns, som nu har ført det tredie hold frem til slagtning. Sussex var mere flyvsk i det; kun det første år og ikke særlig seriøs. Æggene fra begge, er lyse i det og ikke meget store.

Sikre rugere er også Dansk Landrace, som er en livlig lille omgængelig race. Men den er somsagt ikke særlig stor, lidt som en Fasan, lægger små æg og flyver hjertens gerne over hegnet. Hanen er flot og meget seriøs. Dem jeg har haft var meget omgængelige.

New Hampshire i forskellige racer, er en kvik høne der også gerne flyver over. Jeg syntes ikke at den er en god ruger, men den lægger flotte brune ikke voldsomt store æg.

Kochin kender jeg ikke af andet end udseendet.

5 år siden
5 år siden
#11 Tula

Hej Mikala.

Ja, netop Kochin havde jeg også hæftet mig ved, netop fordi den ikke bevægede sig så langt væk. c,") Tak for linket. Jeg har allerede snuset og tilføjet den til foretrukne.

Robert, det er da interessant, så behøver jeg ikke afskrive den race endnu? Og kan man blande flere racer sammen uden problemer?

5 år siden
5 år siden

Ja Tula, man kan blande racer uproblematisk. De små høns's livret er nok ikke en stor tung hane, men så må de jo klare sig på anden vis.

Jeg vil nu foreslå at i ikke har en hane, med mindre det er i pædagogisk øjemed. Hønsene klarer sig fint uden og går skruk alligevel, og somsagt er det næsten 100% effektivt at købe daggamle kyllinger.

5 år siden
5 år siden

Mine orpington'er kunne også godt finde på at gå skruk, der kom bare aldrig noget ud af det. Det var det, jeg mente. Har aldrig prøvet tricket med at lægge daggamle kyllinger under.

Ih, jeg kunne godt tænke mig at få høns igen. Det var så dejligt at kunne læsse sit køkkenaffald ud til dem i stedet for at smide det i skraldespanden.

5 år siden
5 år siden
#14 Hege

Der er jo også den mulighed, at have fx oprington og så en enkelt dværghøne af en slags, da de som regel er meget villige til ruge - i modsætning til store høns. Og med en overdækning af hønsegården er flyveproblemet løst... Held og lykke! PS: hvis du har ruge-ivrige høns går det ikke, at springe æg-hentningen over, da de lægger sig på alle tider af året - bare der ligger få æg sammen... :-)

5 år siden
5 år siden
#15 Tula

Hege ... vi får også en overdækket hønsegård, så det er nok ikke et problem. Men det kunne selvfølgelig også være hyggeligt, hvis de kunne gå lidt i haven af og til.

Tak for tippet om de ruge-ivrige høns. Vi napper dem direkte ud under måsen på dem. c,")

Vores plan var egentlig at få nogle store kyllinger (der kunne klare sig uden varmelampe), så vi havde dem fra små. Er der nogen bestemt årstid man skal gøre det på? (Tænker om man skal vente til foråret)

5 år siden
5 år siden

Talte lige med konen om det sidste spørgsmål, du rejste.

Foråret, og køb en skruk som du ligger daggamle kyllinger under, som tidligere foreslået.
Høns, der er opfostret af en hønemor fungerer i hønsesammenhæng bedre end kunstigt opfostrede kyllinger.

Med venlig hilsen
Kattegat

5 år siden
5 år siden
#17 Tula

Tak Kattegat. Det var også min tanke.
Altså at vi skulle vente til foråret, og så bruge vinteren på at klargøre og gøre os klogere på emnet.
Så vil jeg gå ud og finde en skruk høne og nogle daggamle kyllinger. :-)

5 år siden
5 år siden
#18

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

5 år siden
5 år siden

#18 Kim M. Blentro

Konsulterede lige hønseeksperten her i huset. Suxxex er en fin kødhøne, kødfuld og dejligt fintrevlet kød. Dertil en suveræn suppehøne.

Med venlig hilsen
Kattegat

5 år siden
5 år siden
#20 Tula

Og de ruger også?

5 år siden
5 år siden

Min erfaring med Sussex er at de ruger en gang imellem. Og som Kattegat skriver, en glimrende stor suppehøne når den er 2> år gammel.

5 år siden
5 år siden

#17, Tula jeg ved ikke om det kan lade sig gøre at købe en skruk høne - og derefter lægge daggamle kyllinger under. Skrukhønen har alt andet lige behov for fred og ro, og måske vil en omplantning bryde skruktendensen.

Måske kan du købe en høne med kyllinger under, så skulle der ikke være problemer.

Hos os begyndte vi vort hønsehold med store kyllinger og så blev den ene af dem (en Sussex-høne) skruk ca. 1 år gammel. Vi lagde så rugeæg under hende og det gik ikke så godt, vi fik kun én kylling ud af 10 æg.

Vore kyllinger dengang var omkring 3 mdr. gamle og da de var 6-7 måneder begyndte de at lægge æg.

5 år siden
5 år siden

Tula, hvis din hønsegård er færdig og klar nu, så er det nu en mulighed at købe det antal teenager-høner i havde tænkt jer. Så kan de nå at tilpasse sig jer og i dem, og de vil så blive æglæggere først på det nye år, da de bliver æglæggere når de er 6-7 mdr. gamle. Og du vil se den eller dem der kan blive skruk, gå skruk når de er omkring et år gamle.

Hvis i skal have en hane også, så kan han med fordel købes samtidigt.

Jeg tror at prisniveauet vil ligge på ca. 100-150 kr. stk. Fordelen ved køb af unghøns nu er blandt andet, at du får raske og sunde (formentlig, for intet er jo sikkert, men generelt er høns sunde og har du tillid til din hønsehandler, så så meget desto bedre) høns, der hurtigt vil tilpasse sig jeres nye hønsehus og omgivelser.

Mvh/Kalle

5 år siden
5 år siden
#24 Tula

Tak Robert.
De er først æglæggere efter 6-7 mdr gamle? Ja, så kunne vi jo med fordel købe dem nu, så vi kunne vænne os til hinanden i løbet af vinteren.
Var faktisk begyndt at overveje om man skulle vente til foråret.

Vi mangler sådan set bare volieren og så den indvendige indretning (siddepinde, redekasser mm), og så skal jeg da også lige love for at det bliver et godt stort hus. Godt 25 m2, men vi regner altså stadig kun med en 5-8 høns.

5 år siden
4 år siden

Hej Tula, har du lyst til at fortælle om hvordan det går med projekt "høns i haven" ?

Med nysgerrige og venlige hilsener/Robert

4 år siden
4 år siden
#26

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

4 år siden
4 år siden
#27 Tula

Sabbath ... jeg kan ikke helt lure om du er ironisk eller mener det, men indlægget ligger jo under en husdyrskategori, og selv om man både læser og skriver kan man jo godt have andet end lige det i sit liv. :-)

4 år siden
4 år siden
#28 Tula

Hej Robert.

Jamen det gik (går) skam fint med hønsene. Vi endte med at vælge Sølvrandede Wyandotter (http://dbastatic.d...jpg?preset=normal), som vi synes var rigtig pæne, og som vi mente udfyldte vores behov.

Vi fik dem i november og der gik laaang tid uden at de lagde æg. Nu lægger de 3-5 æg om dagen (vi har 5 høns og en hane), så nu er vi ved at drukne i æg. :-)
Til stor glæde for resten af familien.

Det sjove er faktisk at æggene er fyldt med blomme. Den er selvfølgelig meget gulere end dem vi køber, men også større. Og hvis vi får æg i store mængder (som fx i en æggekage), så får vi alle sammen dårlig mave. Jeg ved ikke om der bare er mere kraft i dem eller hvad. ;-)

Kyllinger har vi så ikke fået nogen af, men om det er fordi de var unghøns da vi købte dem i november (5-6 måneder), eller om de bare ikke kan finde ud af det, ved jeg ikke. Og nu tænker jeg måske at årstiden er forkert for kyllinger.
Måske vi køber nogle daggamle kyllinger næste år bare for hyggens skyld, for jeg tror ikke på vi kommer til at spise dem. Der er sgu nok for meget bøvl med det.

Havde I også stadig høns, Robert?

4 år siden
4 år siden
#29 Tula

I øvrigt ... Sølvrandede Wyandotter er en stor og tung race og alt for kløgtige er de heller ikke. Jeg tror der gik 1½ måned før de fandt ud af at der var en siddepind. I lang tid troede vi simpelthen at de var for fede til at få måsen derop. ;-)

Så gik der yderligere 2 måneder inden de fandt ud af at lægge æg inde i redekasserne. Vi troede ikke de kunne komme derind (redekasser findes kun i standard mål) pga deres størrelse, men nu har de da fundet ud af det også. :-)

4 år siden
4 år siden

"Får vi alle sammen dårlig mave ..." Hmmm. Er det ikke noget man skulle tænke lidt over? Og det sker ikke ved mindre mængder? Og alle æggene har været varmet tilstrækkeligt? Og undervejs til panden ... remedierne ..?
Der er nok ikke salmonella i sådan et privat hønseri. Jeg håber det var et enkeltstående tilfælde. c",)

4 år siden
4 år siden

#28 Tula, tusind tak for orienteringen. Det lyder somom i alle hygger jer med dét.

Det med de dårlige maver syntes jeg ikke om. At Wyandotter skulle fabrikere specielt store blommer har jeg ikke hørt om, men hvorfor ikke. Jeg ville nok som Dino skriver, være lidt opmærksom på problemet.

Når i købte fuglene i november, så har det formentlig været store kyllinger og kan derfor godt have ført et eller andet djævelskab med fra avleren. Men var avleren en med godt ry, så er det formentlig ikke sket.

Det er meget sjældent at man i sin egen hønseflok fremavler sygdomme, når hønsene ellers har plads nok og ikke går fugtigt og i træk.

Vi har stadigvæk høns uden haner hos os. Vi lagde 10 daggamle kyllinger under vor rugemor i maj - formedelst 60 kr. stykket fra en anerkendt avler. Mor og børn trives fint, bortset fra at 4 kyllinger blev snuppet af Råger indenfor den første uge. Hønemor er blevet bedre (tror jeg) til at gemme sig med kyllingerne nu.

Ægproduktionen ved os svinger lidt, men når vi har mange æg går en del til hårdkogte- og røræg, uden maveproblemer.

Bedste hilsener herfra/Robert

4 år siden
4 år siden

... Tula, vedr. maveproblemer, så skønner jeg at Salmonella ikke er aktuelt, da det for det meste er en overfladesmitte. Æg der kortvarigt dyppes i kogende vand, fjerner overfladesalmonella. Og æg (ex. røræg og æggekage) der tilberedes ved stærk varme, fjerner også Salmonella.

Håber at i finder en tiltalende forklaring.

Mvh/Robert

4 år siden
4 år siden
#33 Tula

Robert, tak for bekymringen, men det er så kun min mand og jeg, der oplever det. Barn, svigerforældre, søster og mor har ingen problemer, selv om de spiser æg i tonsvis.
Tror faktisk at de spiser dobbelt så mange som vi gør. ;-)

Og de ser ikke syge ud overhovedet, så om de har skjulte sygdomme ved jeg ikke. Ham vi købte dem af var da også i en avlerforening og vi betalte da også ret godt pr. høne (synes jeg nok) ;-))

Og selv om salmonellafaren skulle være minimal i DK nu, så er jeg altid meget påpasselig med at æggene altid bliver tilberedt ved høj varme og at man vasker hænder, når man har rørt ved æggene.

Men hyggeligt er det bestemt. Vi lukker dem ud hver dag når vi kommer hjem, og de elsker det! :-)

4 år siden
4 år siden

Glæd jer til i får/eller køber daggamle kyllinger. Der er ikke meget fred og hygge der overgår dét at se en hønemor gå rundt med sine små kyllinger - selvfølgeligt på dyrevelfærdsniveau.

Fruen og jeg sad i eftermiddagssolen, nede i baghaven og havde de 6 kyllinger med høne omkring benene. En skruk høne ændrer adfærd og bliver tilnærmelig og vennesæl, og vé den kat eller andet der kommer for tæt på kyllingerne (desværre var det jo så ikke lige nok i begyndelsen, hvor Rågerne løb om hjørner med hende, men den lektie har hun åbenbart nu lært at imødegå).

:-) R.

4 år siden
4 år siden
#35 Tula

Nåårh, hvor kært. Jeg tænker vi vil prøve med daggamle kyllinger til næste forår, men jeg havde egentlig troet at det var den forkerte årstid at gøre det på?

Og synd at rågerne tog nogle af dem, men det kan vel næsten ikke undgås.

4 år siden
4 år siden

Man må vel holde dem inde? Under et tag af trådnet?
Og ja, gule kyllinger er rigtig kære!

4 år siden
4 år siden
#37 Tula

Dino, det gør vi skam også når vi ikke er hjemme. Men når vi er hjemme, så lukker vi dem ud, så de kan gå og hygge sig.
Og de elsker det. Problemet er så bare at vi så ikke altid finder æggene igen. c,")

4 år siden
4 år siden

Kan helt heart anbefale Orbinton. Vi har ca. 50 høns, rene racer, men mest blandinger af Lohmann, skæghøns, Italiener, Orbinton og sussex

Vi kan ikke mærke forskel på hvor tamme de kan blive, det kommer an på hvor meget de har været i hænder, da de var små og hvor ofte man håndfodrede dem. Min favorit er skæghøne og orbinton.

Sussex, er gode æglæggere og kødhøns.
Orbinton er gode æglæggere, dårlige til at ruge, da de ofte træder æggene i stykker også gode kødhøns.
Italienere er super gode kødhøns.
Lohman lægger mange æg, ruger sjældent.
Skæghøns er gode rugere og gode kødhøns.

Prøv med et par forskellige racer, det er altid sjovt at se de flotte kryds, der kommer ud af det!!!

4 år siden

Besvar debattråd

Debatten Høns i haven er startet 10/08-2014 21:26 af Tula og er placeret under Kæledyr, verdens dyr m.fl..

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

3113Dagens ord
3 timer, 17 minutter siden · Engbo
57Demokrati
10 timer, 37 minutter siden · Wernn
0Brug af navne i bøger?
12 timer siden · BMSimmelsgaard
3Hvem ejer og driver fyldepennen.dk
14 timer siden · Vina
28Løsrivelse - af provinser og hele l...
2 dage, 5 timer siden · Wernn
7En lille opgave
2 dage, 9 timer siden · Morten Vesterga...
23Ligheder
3 dage siden · Engbo
326Kontraster
3 dage siden · Savanti
3Er der en vinkender tilstede?
4 dage siden · ordkløver6
6Entropi og evolution
5 dage siden · Wernn
10El-biler
5 dage siden · Wernn
6Noget galt i halsen? Sprog og biolo...
6 dage siden · dino
108Homofobi
7 dage siden · Wernn
6Er E-sport sport?
7 dage siden · dino
2Er man tvunget til tavshed?
9 dage siden · Eddie
9Udslettelse af selvet
9 dage siden · Blækhuset
29Sentimentalitet
11 dage siden · Wernn
5Pengetroen
11 dage siden · Wernn
14Kunst og digte
13 dage siden · rasmusgron
35Forskningsprojekt om konflikt og ko...
16 dage siden · Wernn
19Lykke
16 dage siden · Engbo
53Politiske ideologier anno 2019
17 dage siden · Wernn
2Gådemagerens Gade aka Svendborg Mys...
22 dage siden · Jes B
1Det store intet
25 dage siden · dino
106Dagens Vits
27 dage siden · Savanti
5Bøger om at skrive
1 måned, 9 dage siden · neran
16Køn
1 måned, 13 dage siden · JohannesB
0Sekterisk aggression
1 måned, 15 dage siden · dino
0Diskrimination af kvindesport?
1 måned, 16 dage siden · dino
0Skrivegruppe Midtjylland
1 måned, 20 dage siden · MissJPHC
47Er mænd mere jaloux end kvinder?
1 måned, 22 dage siden · dino
0Gode fonde til rejselitteratur
1 måned, 22 dage siden · Rejseforfattere...
2Uartige børn i gamle dage og idag
1 måned, 25 dage siden · Engbo
6Lige margener?
1 måned, 26 dage siden · Pia Hansen
1Hvad betyder
1 måned, 27 dage siden · dino
3Børnebogsforfatter Søges
1 måned, 29 dage siden · NAHansen
0Internet
1 måned, 29 dage siden · Savanti
2Redigering
1 måned, 29 dage siden · Machula T.
1Margit Sandemo
2 måneder, 8 dage siden · dino
1Kvindelige betalæsere søges
2 måneder, 10 dage siden · dino
6Jalousi
2 måneder, 10 dage siden · dino
12Min nye bog er netop sat i salg
2 måneder, 11 dage siden · Fink
19Mere end almindelig klangfuld
2 måneder, 22 dage siden · dino
1Synonymer
2 måneder, 25 dage siden · JohannesB
0Min pc nægter mig adgang til Facebo...
2 måneder, 29 dage siden · sofiesverden
4Vil I venligst lade være med.
3 måneder, 2 dage siden · knudkp
30Kristendom
3 måneder, 5 dage siden · Engbo
2Hjælp - flyt af tekst til anden kat...
3 måneder, 7 dage siden · knudkp
1En god slutning
3 måneder, 8 dage siden · dino
2Skrivegrupper eller blot makkere
3 måneder, 10 dage siden · heksemutter
2Kulturkanon
3 måneder, 11 dage siden · Engbo
23folkeafstemning
3 måneder, 16 dage siden · Engbo
18Dinosaurus.
3 måneder, 18 dage siden · JohannesB
3Sletning af profiler
3 måneder, 18 dage siden · NAHansen
0DI Georges syndrom. Helbreds opdate...
3 måneder, 21 dage siden · Savanti
6Samtykke
3 måneder, 22 dage siden · dino
1Beskyttelse af truede dyrearter
3 måneder, 22 dage siden · dino
12Forfatteri og ensomhed
3 måneder, 22 dage siden · NAHansen
2Har du osse været ude for det?
3 måneder, 22 dage siden · NAHansen
1Redigering af kategori efter public...
3 måneder, 22 dage siden · NAHansen
4Livsbane . Livsveje. Livsvalg.
3 måneder, 24 dage siden · Nicolas Jessen
4Grammatikkurser?
3 måneder, 24 dage siden · Mette-Maj Ronja
63Hvad er meningen med livet?
3 måneder, 24 dage siden · dino
0Spam fra profilen : Ellen baby
3 måneder, 29 dage siden · knudkp
1To Liv
4 måneder, 4 dage siden · Engbo
10Danmark
4 måneder, 15 dage siden · dino
16Chettoer
4 måneder, 19 dage siden · Engbo
5Norges bjerge
4 måneder, 21 dage siden · Engbo
74På'n igen.
5 måneder, 2 dage siden · Engbo
0Otiumstol - anbefalinger
5 måneder, 4 dage siden · Machula T.
3Sonateform
5 måneder, 7 dage siden · Muhkovending

Kæledyr, verdens dyr m.fl.

18Dinosaurus.
3 måneder, 18 dage siden · JohannesB
1Beskyttelse af truede dyrearter
3 måneder, 22 dage siden · dino
2Er det virkelig rigtigt?
8 måneder, 9 dage siden · dino
5Kødspisere kontra vegetarer kontra ...
1 år, 1 måned siden · dino
10Fluer
1 år, 3 måneder siden · Savanti
38Høns i haven
4 år siden · Josefine Hyldah...