Det danske sprog · at bande

40 svar
Senest opdateret 6 år siden · 20 bruger(e) deltager
6 år siden

I et tv-program blev der talt om at danskerne bandede meget mere end folk fra de andre nordiske lande. - Det skal nok passe.

Jeg bander aldrig selv, og har aldrig gjort det. Ikke fordi jeg er særlig puritansk, men fordi jeg er lidt fanatisk med sprog, og jeg synes bandeord er dårligt sprog.

Hvordan har I det med det, og bander I selv?

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Jeg bander! For jeg er hidsig og galsindet! Når jeg slår mit hoved, klemmer mine fingre eller oplever at visse personager er denne verdens mest hjernedøde aber ...

I normal tale er jeg også kritisk.
Ingen har hørt mig tage del i sjofel mandesnak i omklædningsrummet.

Ja, det er dårligt sprog at bande.
Men det er ikke uden kunstnerisk relevans!
Kraftige gloser hører menneskene til! Menneskene er "dårlige."
Og personkarakteristikker nyder godt af sådanne gratis præciseringer.
Altså, når man lader personer bande i litteraturen.

6 år siden
6 år siden

Jo, jeg kommer da også til at bande ind imellem. Noget der vist stammer fra min ungdoms trods mod det indre missionske- .

Men det er en dårlig vane. Vi bør værne om sproget, som Kåemer skriver.
Man kan tilgive, for folk ved ikke, hvad de selv siger. Det er Fanden eme for 0galt. De fleste ved ikke de siger: "Det er fanden æde mig f0or galt." - eller det er "kraft steile me..."Jeg tror ikke det er behageligt at blive stejlet.

Jeg tvivler nu på, at danskere er værre end vore nordiske landsmænd.Jeg husker godt sproget blandt svenske arbejdskammerater i roemarkerne. De havde "min sjæl," pynt på den daglige tale.
Det varede længe før jeg forstod, de sagde "min sjæl." For danskere lød det som min hvæl. Gad vide om de selv vidste det?

6 år siden
6 år siden

Jeg får dog også en eder ud af munden indimellem. Egentlig tror jeg at mennesker der overdrevent bander, viser mangel på ordforråd. Det understreger deres holdninger til emnet.

6 år siden
6 år siden

#3 Helt bestemt. Det er videnskabeligt bevist - og i praktisk erfaret. Hvis man ikke er i stand til at sige, "sig de ord du ved," så siger man bare løs - for Helvede da.

6 år siden
6 år siden

Jeg kunne også finde på at lade en person i en historie bande, men så var det jo ikke mig, men netop den person, så er det en karakteristik af ham - eller hende. Jeg kan dog ikke mindes, at jeg har gjort det.

Jeg har aldrig tænkt over det før. Det er bare aldrig faldet mig ind at bruge bandeord. Engbo kalder mig i anden forbindelse for åndshovmodig. Det er nok det.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Jeg bander. Og jeg ved udmærket godt at det bestemt ikke lyder pænt. Jeg bander både når jeg smadrer to tæer ind i kommoden (nogen der har prøvet det, helt uden at udtrykke sig i eder?) Jeg bander også sommetider når jeg taler helt almindeligt. Så kunne jeg æde min tunge, for det er ikke altid lige passende. Det er tit "sgu" (det er vist forresten vedtaget at det ikke er et bandeord mere) og det ord med "F" og det med "L".
Jeg synes heller ikke det lyder pænt, og forsøger at moderere mig i selskab med andre, der tror bedre om mig.

Men bandeord kan være fine. Når kaptajn Haddock bander lyder det pragtfuldt. Jeg fandt en fin side med hans bedste udtryk. Særligt holder jeg af: "interplanetariske slørhale", "væggetøjsbefængte varulv" og "bovlamme bladanblander".

Flere her:http://www.aroskur...ks-175-skaeldord/

Mikala

6 år siden
6 år siden

Mikala

Ja, kunne man bande som Haddock var det måske værd at overveje om man skulle begynde. For det er da en berigelse af sproget. Jeg har i øvrigt læst, at han bander mere farverigt på dansk end i den belgiske original.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Banderi varierer med det øvrige samfund.

Sgu betyder vist "Så hjælpe mig Gud" eller noget i den retning.
Og "såmænd" betyder også noget kradst. Noget med: Så Fanden og alle hans mænd" eller der omtrent.
En af de stygge: "kraftedeme" misforstås tit i retning af "kræft æde mig" hvad jeg mener er forkert. Det betyder at man vil lade sig binde til djævelens kraft ved en skæbnesvanger ed. Altså sælge sig til Djævelen.
Så er der også den pikante: "Fanden og hans pumpestok" - tænker folk mon på hvad det egentlig betyder?

6 år siden
6 år siden

#7 (Kåemer): Jeg har i øvrigt læst, at han bander mere farverigt på dansk end i den belgiske original. Kåemer

Ja, det skal nok passe. Det var jo Jørgen Sonnergaard (Jan Sonnergaards far), som er mester for de skønne oversættelser. Så vidt jeg husker kom der nogle nye og mere stuerene/politisk korrekte oversættelser i starten af år 2000.
Jeg ved ikke hvor meget de pillede ved Kaptajnens ordforråd, men jeg er nu glad for mine gamle eksemplarer, hvor han siger hvad der passer ham.


#8 (dino): En af de stygge: "kraftedeme" misforstås tit i retning af "kræft æde mig" hvad jeg mener er forkert. Det betyder at man vil lade sig binde til djævelens kraft ved en skæbnesvanger ed. Altså sælge sig til Djævelen.
Så er der også den pikante: "Fanden og hans pumpestok" - tænker folk mon på hvad det egentlig betyder?


Den med "sgu", har jeg også lært. I nogle år var min religionslærer en stærkt troende katolsk kvinde, som fortalte at netop "sgu" var et af de værste bandeord, netop på grund af betydningen: "Så hjælpe mig Gud". Noget med at tage Guds navn forfængeligt.

Jeg er også hoppet på den med "kræften æde mig", troede at det var betydningen. Det du skriver her, Dino, er mere logisk i mit hoved, at det skal opfattes mere 'Mefisto'-agtigt.

"Fanden og hans pumpestok" - Nej, den havde jeg faktisk ikke tænkt over. Det har jeg så nu ;-)

Godmorgen!

Mikala

6 år siden
6 år siden

Jeg bander ikke... eller det yderst sjældent, måske hvis jeg rammer forkert med hammeren...AV for fanden!. Synes det er uskønt med "Fuck" og den slags, er det også krydret med tyggegummi snasken...så er det et rent - turn off- for mig.
Jeg hører også til den ældre opdragelse, før sproget gik af lave. Jeg glæder mig over at mine børn ikke bander. De har et smukt varieret sprog.
Hilsen Poul

6 år siden
6 år siden

Dejligt, Poul, hvis du kan holde børnene fra det stygge sprog. Men jeg tror at du da tilhører en eksklusiv loge uden ret mange medlemmer.
For børn vinder prestige ved kraftige udtryk. De får sociale points ved stærke formuleringer. Fisefornem, sproglig korrekthed er noget der sjældent "skæpper i den sociale klejnekasse."
Jeg så forleden dag ved busstoppestedet to unge piger. De var meget smukke. Langbenede, flot klædte blonde yndigheder. Men deres sprog?
Tyggegummismask - "det er bare fucking nederen, mand!" - tyggegummismask. Sådan gik den hele tiden. Pigerne sender et klart signal med denne stil: De ønsker at leve sammen med en mand fra underklassen. (Hvis hele løn går til øl, smøger og tatoveringer.)

6 år siden
6 år siden

Jeg har for resten heller aldrig tygget tyggegummi. Jeg har selvfølgelig prøvet det, da det nu skulle være så smart. Det var lige efter krigen og de amerikanske soldater tyggede tyggegummi, og delte ud af det. Jeg tyggede, men da pebermyntesmagen var væk spyttede jeg det ud. Man blev jo træt i kæberne af alt det tyggeri. Siden har jeg aldrig været fristet.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Hmm jeg prøver at snakke pænt. Min far har altid bandet meget, men når jeg så besøgte min farmor og brugte nogle af min fars knap så fine ord, så rettede hun mig altid og sagde at det ikke klædte piger at bande. Og hun havde jo ret. Desværre kan jeg komme til det hvis jeg slår mig eller er sur over et eller andet, men har altid hendes sætning i baghovedet med at piger ikke skal bande. Vil nu også sige at jeg gør det mest hjemme. Der må man gerne være lidt ufin. Og jeg har da også
ladet personer i mine historier bande, hvis deres karakter var sådan.

Mine børn bander heller ikke ret meget. Men kan godt høre at de sommetider lære nye ord fra skolen og de større børn. Og jeg kan blive så chokeret over hvordan de taler til hinanden. På et tidspunkt fik vi ros fra en pædagog fordi vi lærte vores børn at tale pænt og det synes hun mange kunne lære noget af. Hun brød sig ikke om når børn på bare 3-4 år pludselig mit i en sætning sagde bandeord eller andre ord som bestemt ikke hørtehjemme i en børnehave. Og det har hun jo helt ret i, men desværre kan børn hurtigt lære fra nogen der er større og det er nok ikke nemt at undgå bandeordene.

6 år siden
6 år siden

Flemming Dalsgaard...jeg nikker samtyggende (ha..ha) fik du den, ja de piger som du omtaler...jeg synes det er synd, at de ikke gør sig en tanke om deres image/budskab og fremtidsudsigter...jeg arbejder i Ballerup kommune og ser dem overalt, det gør mig trist. Den social/Kulturelle arv er meget tydelig i disse omegns kommuner. Ikke en fordom fra min side, men arbejdsmæssige observationer...jeg tager mig af følgerne, uden at uddybe dette. Har tavhed løfte.

6 år siden
6 år siden

Jeg synes ikke så meget at det kommer an på om sproget er pænt eller ej, men mere om at det er godt dansk. Jeg mener, at dansk er hårdt presset i disse år, særlig af engelsk. Så er det vigtigt at sørge for at dansk bliver ved med at være et godt og smidigt redskab til kommunikation.

Kaptajn Haddock er belgisk, og taler vist nok fransk, men han bander nu på rigtig godt dansk.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Når jeg skriver, så ynder jeg, at lege med sproget og bruge farverige ord i stedet for bandeord. Når det er sagt, må jeg indrømme, at jeg bander rigtig meget i dagligdagen. Det er ikke for at sende et bestemt signal, det er faktisk slet ikke bevidst. Nu har jeg altid bandet, så for mig, lyder det slet ikke så slemt.

Jeg tror måske også, at det har noget at sige, hvor man kommer fra og i hvilke miljøer man omgås. Jeg, har altid færdes i et miljø, der for andre nok ville synes "hårdt", med slåskampe, druk, stoffer og hvad der ellers hører sig til. I dette miljø, bandes der meget, og det er måske smittet af på mig. Bliver i hvert fald, lidt irriteret, over den kommentar, der omhandler, at man bander, fordi man har et ringe ordforråd. Det synes jeg bestemt ikke, at jeg har :-)

6 år siden
6 år siden
#17

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden

Jessica

Der er meget i hvad du siger, men jeg synes nu stadig at bandeord er dårligt sprog. Men da vi jo ikke er fundamentalister her, så må man jo sige, at der er dem der kan bruge også denne side af sproget på en fantasirig måde, hvilket jo også både kaptajn Haddock og Egon Olsen beviser. Ganske vist bruger de ikke "officielle" bandeord, men ikke desto mindre bander de så svovlet ryger.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Personligt tror jeg det at bande er en mere yderliggående udtryksform, hvor den der bander bevist forsøger at understrege sin pointe. Eller så er det blot mangel på dannelse generelt.

Personligt forsøger jeg at undgå at bande, men der kan sagtens opstå situationer hvor jeg blot slipper kontrollen og bander som en i helvede.

Jeg syntes samtidig der er blevet en gevaldig forråelse i det danske sprog, blot de sidste 30 år, og hvis man kigger endnu længere tilbage i tiden, kan man virkelig se en markant forskel i det danske sprog.

Jeg syntes også at der er en stor forskel på hvilke bandeord man brugte tidligere og dem man bruger i dag. Endnu en gang en forråelse der er til at få øje på.

6 år siden
6 år siden
#20 Lisa_F

Man har altid kunnet se en markant aendring i det danske sprog, naar man gik 30 aar tilbage. Ligegyldigt hvor i historien man betragter det.

6 år siden
6 år siden
#21

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden

OleMadsen

Jeg er ganske enig med dig, undtagen på et punkt. Jeg lader gerne personerne i mine historier bande - men kan nu ikke huske, om jeg nogensinde har gjort det. Litteraturen er jo en hel verden, og alle slags mennesker har plads i den, også tølperne. Vi kan ikke forlange at skurkene skal tale som pæne mennesker som du og jeg. Du vil nok heller ikke tale som kaptajn Haddock og Egon Olsen, men levende og spændende figurer det er de da - også med deres blomstrende sprog.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

At bande kan være behovsbestemt, enten udvider man sit ordforråd, eller også forsimpler man det. Jeg bander ikke til hverdag, kun om søndagen - ahemm - og ikke når der er andre tilstede.

Olemadsen velkommen til Pennen. Udover hvad du får ud af at se på diverse forfatteres forskellige arbejder, så vil vi her på debatten med glæde se frem til både sognepræstens, såvel som privatpersonen Ole Madsens kommentarer.

6 år siden
6 år siden

Det er også en dårlig vane. Jeg kendte en ældre dame der i mange år arbejdede på en fabrik. Når man så hende privat bandede og svovlede hun i et væk. Hun mente ikke noget ondt med det. Det var bare det sprog de havde på det job. De hyggede sig med de stærke gloser.
"Nu skal vi sateme' have en kop kaffe! Og tag bare to kager, du har kraft ede me' ingen skade af en smule til sidebenene! Av for helvede mand, den kaffe er sgu varm så man brænder sig på den! Men pyt, der er fandme da heller ikke noget ved kold kaffe!"

6 år siden
6 år siden
#25

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden

Jamen så fuck Eder - nej, nej, nej, hvad siger jeg. Jeg mener selvfølgelig hjerteligt velkommen OleMadsen.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Ja, "eder" er gammelt, men måske ikke egentlig "fint."
Jeg opfatter det som "Dem." Altså således:
"Vil De sige Eders mening om denne sag? Hvis det altså kunne passe Eder at komme med en tilkendegivelse."
Der står "Eder" når personen (med hvem man vil tale høfligt) omtales uden at være subjekt i sætningen. Ved "De" er han subjekt. Men som "Deres" eller "Dem," er han det ikke.
Sådan ser jeg det, uden at være ekspert.

6 år siden
6 år siden

Efter den store sprogrensning i halvtredserne, hvor sprogrøgterne med både magt og ikke mindst vold fik fjernet egnsdialekterne fra talesproget til fordel for et fint og dannet seminarie dansk, er der opstået helt nye dialektformer.
Vi kan så diskutere om de er smukkere, mere beskrivende eller anvendelige end det danske sprog, vi hver især fik ind med modermælken dengang i fortiden.
Med venlig hilsen
Kattegat

6 år siden
6 år siden

Jeg justerer mit ordforråd efter hvem jeg er sammen med, amen.
Men når jeg skriver, er jeg nødt til at lade mine personer tale det sprog, der bruges af det miljø han/hun befinder sig i.
Hvis en grovsmed smadrer en tommelfinger er det ikke rigtig realistisk at lade ham sige: -U hada, der slog jeg sandeligen min tommelfinger, vel?Eller som jeg læste engang, da det var en præst, der kom ud for det samme og en tilskuer sagde: - U ha, det gjorde da vist ondt, skal jeg bande for Dem hr. pastor.
Karl Fr. Nielsen

6 år siden
6 år siden

Ja, man må indrette sin tale efter forholdene. Det må præsten i Nevada sande.



Kåemer

6 år siden
6 år siden
#31

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden

Hvorfra stammer banderiet egentlig?

Det er klart at i visse situationer er der brug for markerede tilkendegivelser. Det findes også hos dyrene. Man råber eller skriger når man overfaldes af et eller andet, om det så er en dødsfjende eller en værktøjskasse hvis indhold man har anvendt uheldigt.

Men et er råben og skrigen, et andet er det diabolske vocabularium.
I bund og grund tror jeg at bandeordene har til formål at neddæmpe skriget! Banderiets egentlige hensigt er beroligelse! "Av for Fanden da!" De kraftige eder afleder den stress der ellers ville have ført til endnu højere ytringer, som et skrig.
Men disse evindelige henvisninger til pagter med djævelen ... For det er jo det det er! Man sælger (på skrømt) sin sjæl blot for at få ret, søge styrke til sit argument. "Det dovne svin har kraftedeme' aldrig haft hænderne oppe af lommerne undtagen når han skal tørre sig i røven!" Det betyder egentlig at man stærkt vil binde sig til djævelen om man skulle tage fejl.
Det lyder grimt, vulgært og er også dårlig stil. For naturligvis har han haft hænderne oppe af lommerne af andre grunde, doven eller ikke. Men sådan lyder meget arbejdspladssprog, tro det eller ej!

Men banderiets formål er at belægge ordene. Velformulerede folk kan gøre det uden at bande. Men raseriet/smerten kan få selv sprogvirtuoser til at forglemme sig og tage det grimme sprog i anvendelse.
I gamle dage troede man på djævelen. (Jeg tror egentlig at mange gør det endnu!) Og derfor løb man en risiko hvis man bandede. Hvis man dengang bandede viste man at man var stor i slaget, man var modig ... en fandens karl, så at sige. De andre, pæne menneskers mishag skyldes desuden frygten for at hvis man kalder Fanden ved navn ... så kalder man på ham. Og hvem ønsker hans tilstedeværelse?

Så er der de pæne omskrivninger: "Av for sa-gomel!" "Av for fa-nø!" "Av for hel-goland!"
Og de er da ganske sjove.

6 år siden
6 år siden

Er ret sikker på jeg har læst et sted, at sprogforskere har påvist at banderi hos børn er et udtryk for kreativitet og evner.

Jeg bander, ja, men det er ikke noget jeg holder regnskab med. Jeg vil hellere sige at jeg taler strategisk, sæligt når jeg er på arbejde. Når jeg er fri har jeg enkelte gange en tendens til at overkompensere ved at udtrykke mig ekstra groft og politisk ukorrekt. Særligt det sidste anser jeg for at være vigtig i disse tider.

6 år siden
6 år siden

Når jeg taler og skriver bruger jeg naturligvis de ord og udtryk jeg til enhver tid har brug for, og havde jeg brug for at bande ville jeg naturligvis gøre det, men jeg har aldrig i hele mit liv været i en situation så jeg har haft behov for at bande. Og jeg har da kunnet udtrykke mig endda.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Jeg kan godt lide at bande, jeg gør det tit og elsker det! Jeg bruger det til at udtrykke mine følelser. ISÆR NÅR FOLK SIGER AT DET ER KLAMT AT VI KNÆKKER FINGRE!!! <3

6 år siden
6 år siden
#36

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

6 år siden
6 år siden

Nu må enhver jo tale det sprog de selv synes er bedst, men der har vist aldrig været nogen der har syntes mig sprog er mangelfuldt fordi jeg ikke bander. Får sproget mere kraft når man bander? Det synes jeg ikke, jeg synes tværtimod at det svækker. Men sådan er der jo så meget.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Kan huske da jeg var lille så blev min mor i min vrede kaldt fiske måge.. :-D har aldrig været den store til at bande hehe :-)

6 år siden
6 år siden

#35 (RiaEmma): Jeg kan godt lide at bande, jeg gør det tit og elsker det! Jeg bruger det til at udtrykke mine følelser. ISÆR NÅR FOLK SIGER AT DET ER KLAMT AT VI KNÆKKER FINGRE!!! <3
Synes mere det er synd at dine fingre skal have gigt og være så ømme når du er gammel at du ikke kan bevæge dem. . Men som alt her i livet, træffer man jo valg som i fremtiden kan have en dårlig effekt :-)

6 år siden
6 år siden
#40 Lisa_F

OleMadsen Citér

Og selvom jeg ikke bander, har jeg tænkt, at udtrykket "Fuck eder" er interessant. "Eder" som i høflig tiltaleform og "fuck" som det mest almindelige bandeord eller vulgærord i vores tid.



Ja, Ole, den er jeg helt med paa. Jeg ver allerede begyndt at undre mig over, at de mere moderne udtryk (brugt i dansk sprog) som "fuck", "fucking" og hvad man ellers har overtaget, ikke var blevet naevnt. Og der kommer det fra en helt anden vinkel.

6 år siden

Besvar debattråd

Debatten at bande er startet 04/09-2014 19:13 af Kåemer Asmussen (Kåemer) og er placeret under Det danske sprog.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

6Brug af kommentarer?
16 timer siden · Kafkaesque
2Efterlysning af serie
1 dag, 4 timer siden · Kåemer
474Kontraster
1 dag, 21 timer siden · Engbo
3918Dagens ord
4 dage siden · Engbo
6Skriveklub?
4 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
5 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
25 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
1 måned, 5 dage siden · Kafkaesque
2Skrivegruppe 45+
1 måned, 8 dage siden · HeleneHK
1Psykoterapi
1 måned, 14 dage siden · Kåemer
0Inspirationsråd til at skrive digte
1 måned, 29 dage siden · belmindelig
21Skal vi starte et skrive- fortællef...
2 måneder, 2 dage siden · Anniina
20En udfordring med Den fede mand af ...
2 måneder, 3 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
2 måneder, 4 dage siden · Prem
2Navne
2 måneder, 5 dage siden · Engbo
94Dagens Had
2 måneder, 5 dage siden · Prem
74Ligheder
2 måneder, 6 dage siden · Prem
20Komplimenter
2 måneder, 7 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
2 måneder, 7 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
2 måneder, 9 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
2 måneder, 10 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
2 måneder, 10 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
2 måneder, 10 dage siden · Kafkaesque
5Bekræft dit køb med nemid
2 måneder, 13 dage siden · mlsj
9Limericker på Vendelbomål
2 måneder, 16 dage siden · Prem
1DAGENS KÆRLOGHED
2 måneder, 18 dage siden · Engbo
6Hvem kan italiensk?
2 måneder, 19 dage siden · Kafkaesque
10Skriveblokering/flow
2 måneder, 27 dage siden · Prem
1Leder af betalæsere til up-and-comi...
2 måneder, 29 dage siden · Aurelian
2opbygning
3 måneder siden · Avj81
6Dagens Dammark ,døde mink
3 måneder, 1 dag siden · Engbo
7Novelle vs Kort Roman
3 måneder, 2 dage siden · mlsj
7Kalle er død
3 måneder, 2 dage siden · Pia Hansen
68Bibelen
3 måneder, 3 dage siden · Engbo
1Litteraturlæsning sci-fi/fantasy - ...
3 måneder, 6 dage siden · Kafkaesque
0Hej Alle sammen!
3 måneder, 6 dage siden · mlsj
2Antal digte i digtsamling
3 måneder, 7 dage siden · dino
0Betalæsere søges til kvindelitterat...
3 måneder, 8 dage siden · Djani
2Må eller må man ikke?
3 måneder, 10 dage siden · Savanti
9Voldtægter og overgreb
3 måneder, 12 dage siden · Ormstunge
52Skrivegruppe søges - København og o...
3 måneder, 13 dage siden · Clara de N
123Dagens Vits
3 måneder, 13 dage siden · Savanti
3Ja ja, ser man det.
3 måneder, 18 dage siden · dino
3Betalæsere søges til fantasy roman
3 måneder, 21 dage siden · dino
2jeg søger feedback
3 måneder, 28 dage siden · Ormstunge
1Skrive-software?
3 måneder, 29 dage siden · Anlou
10Hvilken sprogstil foretrækker i?
4 måneder, 1 dag siden · hermanøv
137Virus
4 måneder, 9 dage siden · dino
1Mangler kritik
4 måneder, 18 dage siden · Nicolas Jessen
13Hvorfor kan jeg ikke det samme som ...
4 måneder, 19 dage siden · dino
4Sparring på krimi-roman
4 måneder, 19 dage siden · Emilsch
12Kynisk frelse
4 måneder, 25 dage siden · Wernn
20Hvad hedder det modsatte
4 måneder, 27 dage siden · Wernn
3En læser(e) søges til noveller
5 måneder siden · Michael But
27Godt man ikke kan
5 måneder, 11 dage siden · Wernn
50Liv andre steder?
5 måneder, 14 dage siden · Wernn
33Din dag.
5 måneder, 18 dage siden · smukkehjerte
157Læserbreve
5 måneder, 19 dage siden · Savanti
7Arbejde og bil
5 måneder, 28 dage siden · Wernn
46Big Brother Is Watching You!
6 måneder, 1 dag siden · Wernn
3Socialkonstruktivisme og socialkons...
6 måneder, 3 dage siden · Wernn
0Finding Forrester
6 måneder, 6 dage siden · Kafkaesque

Det danske sprog

3918Dagens ord
4 dage siden · Engbo
94Dagens Had
2 måneder, 5 dage siden · Prem
74Ligheder
2 måneder, 6 dage siden · Prem
10Hvilken sprogstil foretrækker i?
4 måneder, 1 dag siden · hermanøv
18Forstyrrende elementer i læsning
9 måneder, 22 dage siden · JohannesB
3Synonymer
1 år, 3 måneder siden · Engbo
4som der
1 år, 3 måneder siden · dino
1Hvad betyder
1 år, 7 måneder siden · dino
9Humor .
1 år, 11 måneder siden · Engbo
9Komma
2 år siden · Dyppepennen
7Moderne fraser og vendinger.
2 år siden · Rimon Waad Herm...
2Smil
2 år siden · Mitmit
1Velvalgte ord
2 år siden · Engbo
3Brug af ordet 'dog'
3 år siden · Theplayer1978
2Valg af stedord
3 år siden · DenFrieNukleoti...
1Stavefejl -.-' (suk)
3 år siden · dino
17Bandeord
3 år siden · Engbo
0drilsk beskrivelse
3 år siden · DenFrieNukleoti...
3Underlig sætning
3 år siden · DenFrieNukleoti...
8Min moders stemme
3 år siden · Engbo
21Ligger-lægger
3 år siden · solvejgh
6Beskrivelse af lyde...
3 år siden · amandastorgaard
5ABC
3 år siden · dino
7Redigering.... tekstpandex
3 år siden · dino
8Forskellen mellem at udskyde og at ...
3 år siden · Kattegat
7Den Lyriske Genres Væsenstræk
3 år siden · Morpho
6To pun or not to pun?
3 år siden · DenFrieNukleoti...
16De og du
3 år siden · Polo
2Bedste
3 år siden · dino
8Ords placering
4 år siden · heksemutter
8Et par dage...
4 år siden · smukkehjerte
17Boom
4 år siden · Fink
5datid problemet
5 år siden · Willow Gram
4Sammenblanding af forskellige tider
5 år siden · JamesLei
7Et par timer - hvor lang tid er det...
5 år siden · Didi
7Du kan sagtens
5 år siden · Fink
2Kriminalkommisær
5 år siden · Stine Mai
1Hjælp en studerende
5 år siden · dino
9Det engelsk sprog
5 år siden · dino
7Hen ... i vejret?
6 år siden · dino
2Må en hovedpersons opfattelse præge...
6 år siden · Benjaminrk
40at bande
6 år siden · Lisa_F
15Fortællertype spørgsmål: alvidende ...
6 år siden · Benjaminrk
3Spørgsmål om brug af førdatid i fla...
6 år siden · Benjaminrk
29Ords alder?
6 år siden · dino
27W-ord?
6 år siden · PRESMA
6Sætninger som slutter på i hvert fa...
6 år siden · Benjaminrk
24Neger
6 år siden · dino
8Dæmring
6 år siden · Post Scriptum
6Viral?
6 år siden · Ragn A Rock
7Anførelsestegn i word
6 år siden · Tawhilla
3Problem vs. udfordring
6 år siden · dino
8Fodbold-nutid? Politi-nutid? Har de...
6 år siden · Septimus
9Minotaur/Minotaurus
6 år siden · Camra
13Fortrydelse i flertal?
6 år siden · PRESMA
8Opdeling af ord - HJÆLP!!!
6 år siden · Pia Hansen
5Hjælp til helsætninger/ledsætninger...
7 år siden · Life
5Inddeling i afsnit
7 år siden · Madambond
3Korrekt anvisning af tanker?
7 år siden · Madambond
4Struktur?
7 år siden · SuneSorento
4Ligge lunt i svinget
7 år siden · Kåemer
2Nogensinde/nogen sinde
7 år siden · Post Scriptum