7 år siden
 | hej alle,
jeg er kommet i den situation, at jeg har en ide til en roman. jeg har prøvet flere gange at skrive, men det går altid i vasken:/ - så jeg tænkte om nogen herinde vil hjælpe mig med at skrive den :)
håber på svar 7 år siden |
7 år siden
 | Daw Jaxen, en roman er et stort værk at gå igang med. Hvad med at begynde med en novelle ? Få en ide og skriv eventuelt en titel; så en begyndelse af passende længde; dernæst hovedhistorien; for tilsidst at afrunde med en slutning. Alt mellem 2 og 10 sider er at betragte som en novelle, uden at du dog skal hænge dig for meget fast i sideantallet.
Hvordan går det med selvbiografien ?
Mvh/Kalle 7 år siden |
7 år siden
 | selvbiografien har holdt pause, da jeg har al for meget skole at se til:/ , men har næsten fået udformet en disposition (staves) til den, så skal jeg bare igang :) 7 år siden |
7 år siden
 | Okay Jaxen, jeg forstår godt det med selvbiografien. Og det er godt at du har en disposition til din roman, men det er et stort projekt, der formentlig vil kræve al din opmærksomhed mens det står på.
Held og lykke med skole og dine projekter.
Mvh/Kalle 7 år siden |
7 år siden
 | Hej Jaxen
At skrive en roman er et kæmpearbejde, og det vil nok blive svært at få nogen til at hjælpe med at skrive den. Der er du i samme båd som os andre. Men selvbiografien er en god idé, for der kan du skrive direkte om det du kender, dine glæder og dine problemer.
Men at skrive noveller og korte historier er overkommeligt. Det kan være svært nok, men det er dejligt arbejde.
Kåemer 7 år siden |
7 år siden
 | Det kommer vel også an på, hvordan du vil have hjælp til at skrive den? Skal du have hjælp til det tekniske (nu kan jeg se du har skrevet en disposition, men der er masser af baggrundsarbejde ud over det, der kan laves), skal du finde ud af, hvordan du arbejder bedst, eller vil du have en til at skrive sammen med dig? Eller bare en betalæser, der kan komme med gode råd?
Jeg har ikke selv skrevet noget større end små historier, og sidder og sniffer lidt til en roman, det er en kæmpearbejde der tager flere år. Det er kun få der er så heldige, at de kan spytte en stor bog ud i løbet af kort tid :) 7 år siden |
7 år siden
 | Det er nok svært at få hjælp til at skrive en bog når folk har nok at gøre med at skrive deres egne.
Men du kan vise finde en vejledning som Helene Svolgart har begået om forfatterens værktøjskasse. Den er måske vært at kigge på.
Den er nok tilgængelig her på Fyldepennen.
Søg efter hendes navn, så kan du nok få fat i denne billige E-bog. 7 år siden |
7 år siden
 | Jaxen007 - som andre har skrevet tidligere skulle du måske konkretisere hvad det er du gerne vil have hjælp til. Er det strukturen i romanen? At gøre personerne levende? Skal nogen skrive den for dig? Er det en betalæser du efterlyser? Hvad er det helt præcist du forventer af den person der måtte svare "ja"? 7 år siden |
7 år siden
 | Det er mest strukturen, og hvordan man får personerne mere levendegjort, det er det, og senere en betalæser 7 år siden |
7 år siden
 | Hej jaxen
Struktur kommer i mange forskellige former og smage. Der er nogle grundelementer, men det kan nogengange gøre mere skade end gavn at bruge dem uden at kende baggrunden for hvorfor de er som de er. Men for at give dig et par ledetråde i forhold til strukturen, så har jeg strikket lidt sammen du kan blive inspireret af. Jeg undskylder at der er nogle engelske gloser med, men mon ikke du forstår den overordnede ide i strukturen :)
Det er noget jeg har skrevet i word (for at kunne gemme til senere), men herinde håndterer den ikke lister og indrykninger så godt...
Det er på formen:
1.
...a.
... ...i.
... ...ii.
...b.
... ...i.
2.
...a.
... ...i.
osv.
1. Hook
a. Siden slutningen er bestemt, så kan man bruge dette til at finde starten. Her kan man kigge på mulige modsætninger. Helten overkommer sikkert noget i slutningen, og er derfor i starten af historien i en tilstand hvor han ikke er i stand til det. Der mangler sandsynligvis allierede, overvindelse af indre dæmoner, mestre ydre egenskaber, viden om fjenden, viden om sig selv og andre ting.
i. Det kan være en udvikling fra svaghed til styrke eller fra en type styrke til en anden (Avengers hvor de hver især er stærke, men udvikler sig til at være stærke sammen)
b. Selve 'the hook' er et skifte fra FØR-tilstanden til begyndelsen på rejsen hen imod EFTER-tilstanden. Det er altså en scene hvor noget får hovedpersonen til at skifte retning - men ikke begynde på rejsen endnu, det er First Plot Point
2. First Plot Point
a. Skaber et skifte fra begyndelsen til Midpoint
b. Heltens træffer en beslutning der ændrer hans liv
i. Follow the white rabbit
ii. Call to adventure (Neo, Harry Potter)
c. Den Hook der blev sat op tidligere og har åbnet øjenen kan passende bruges til at sende helten i den retning
3. Pinch 1
a. Bruges ofte til at introducere antagonisten/den onde
b. Fred ødelægges
c. Noget går galt
d. De onde angriber
e. Tvinger helten til at handle
i. Inden Pinch er der ro. Vi har haft The Hook der viser lidt om hvad der skal ske, men der er forholdsvis ro omkring helten mens denne forholder sig til The Hook. Pinc 1 tvinger helten til at handle (ofte på mangelfuld information eller måske helt uden)
ii. Tvang! Helten på dette tidspunkt er ikke i stand til at vinde over det onde (som han ikke kender endnu, men som findes) derfor skal han tvinges ud i noget der får ham til at få allierede, mestre ny viden og nye evner og overvinde sine indre dæmoner
f. Applies pressure
4. Midpoint
a. Fra afventende og reagerende til angribende og agerende
i. Laver en plan
ii. Sætter mål
iii. Skaffer allierede (eller viden hos passivt allierede)
iv. Begynder at opføre sig som en HELT
v. Overvinder indre dæmoner
vi. Det ovenstående er alt sammen i kontekst til Resolutionen
b. Ny information bliver vist/afsløret der ændrer kontekst
5. Pinch 2
a. Mere pres - situationen begynder at se håbløs ud
b. En plan der blev lagt i Midpoint fejler (og har konsekvenser i form af omkostninger - gerne uventede)
c. En mentor/allierede dør/mistes så helten er alene
d. De onde ser ud til at vinde
e. Dette er høbleshedens time. Her sættes det hele under ultimativt pres, som helten skal rejse sig fra og overvinde. Jo mere håbløs des bedre, så længe at det er velbegrundet (pga. viden opnået tidligere i historien) at helten kan rejse sig. Pas på Deus Ex Machina
6. Second Plot Point
a. Bevæger os fra Midpoint til Resolution
b. I Midpoint du lægger en plan og i Second Plot Point udfører du planen
c. Der kan ikke komme ny vigtig information efter dette punkt!!!
d. Dette punkt i sig selv indeholder ofte ny og afgørende information der får helten til at gå i krig
e. Lige inden dette punkt er der udsigt til absolut nederlag
i. Absolut nederlagspunktet indeholder ofte information Helten senere bruger til at vinde med
7. Resolution
a. Alt i historien fører imod dette punkt
b. Hvad handler historien om
c. Hvor er din historie på vej hen
d. Gør dig klart hvilken resolution du vil have hstorien får
i. Plot
1. den mest almindelige resolution er at en ekstern konflikt forløses
ii. Karakter
1. En intern konflikt forløses.
e. (klimaks - ikke sidste kapitel)
Start med slutningen og find ud af hvad klimaks skal være, så resten af strukturen kan bevæge sig imod dette punkt. 7 år siden |
7 år siden
 | Jeg er tilbøjelig til at mene, at hvis man kan finde hoved og hale i #9
har man nok ikke så meget brug for hjælp. 7 år siden |
7 år siden
 | Undskyld.
Lad mig se om jeg kan strukturere det pænere.
Der er i de fleste fortællinger 7 overordnede punkter (denne model er ofte refereret til som 7 point plot structure).
1)
The Hook:
Dette er der hvor du fanger læseren. De første par linjer skal få læseren til at ville vide mere. De første par paragraffer skal give læseren et indtryk af stilen/stemningen/genren af teksten. De første par sider skal give læseren nogle "løfter" som skal opfyldes i bogens afslutning. Ofte er det introduktionen af bogens overordnede konflikt. Harry Potter bor under mærkelige forhold (under en trappe) og snakker med en slange. Han får glasset i Zoo til at forsvinde.
2)
First Plot Point:
Det er dette punkt hvor hovedpersonen står over for et valg. Her er ofte bogens første konflikt mellem hovedpersonen og de onde kræfter. Det er her hovedpersonen kan vælge ikke at gøre noget - og så er der ingen historie - eller på den ene eller anden måde acceptere de forandringer der er ved at ske. Harry Potter accepterer at han er magisk og tager til Hogwarts. Hvis han i stedet havde valgt at hanikke ville afsted, så havde der ikke været nogen historie.
3)
Pinch 1:
Her introduceres den onde ofte for alvor. Det der før var relativ harmoni bliver ødelagt og hovedpersonen tvinges til at handle. Harry Potter finder ud af at nogen har lokket Hagrid til at fortælle hvordan man kommer forbi de trehovedet hund, og Harry samt venner må handle for at beskytte det hunden beskyttede.
4)
Midpoint:
Her skifter hovedpersonen fra at være reagerende til at være handlende. Sætter et klart mål og lægger planer. Han skaffer allierede og ressourcer til at udføre sin plan. Han begynder at opføre sig mere som en helt. Alle handlinger omkring dette punkt skal være noget der bevæger hovedpersonen imod resolutionen. Harry Potter vil fortælle Dumbledore at de vise sten ikke længere er beskyttet, men finder ud af at han væk, og må derfor selv handle.
5)
Pinch 2:
Pres på hovedpersonen. Han mister sine venner eller planen der blev lagt tidligere slår fejl. Omkring dette punkt oplever hovedpersonen at det hele ser umuligt ud. Alle forsøg hidtil har slået helt eller delvist fejl. Han har færre ressourcer en nødvendigt og hans allierede er enten væk, ukampdygtige eller vendt imod ham. Harry Potter oplever dette nede i kammeret under den trehovedet hund hvor han må efterlade Ron ved skakspillet og Harry Potter må fortsætte uden Hermione. Han er nu helt alene over for den onde kræft.
6)
Second Plot Point:
Efter dette punkt må der ikke komme ny inforation frem, ellers vil det føle som en dårlig forklaring. Hovedpersonen rejser sig fra den absolutte håbløshed der er i det tidligere punkt. Harry Potter er alene, men fortsætter og konfronterer Squirrel.
7)
Resolution:
Alt i bogen skal føre til dette punkt. Ofte er det en ekstern konflikt der afsluttes, hvor hovedpersonen bruger viden fra tidligere til at vinde over det onde. Det kan også være en intern konflikt men det er mere sjældent. Det er her det endelig opgør står, men gem et kapitel til at "falde ned på" bagefter. Harry Potter overvinder Quirrel/Voldemort og holder julefest på Hogwarts, hvorefter han drager hjem til Dursleys.
Som sagt tidligere, så er dette kun en af de mange forskellige strukturer, og primært en der er brugbar hvis man er en outliner. Den er beskrevet i detaljer i denne bog:http://www.amazon...s+by+larry+brooks 7 år siden |
7 år siden
 | Det er et flot initiativ! Og prisværdigt at nogen kan sætte sådan struktur på tingene.
Jeg har dog en fornemmelse af at en så principiel, næsten algoritmisk model for hvordan en bog bygges op er en avanceret efterrationalisering, der ikke ligner vilkårene for den nye forfatter der er på vej mod sin første længere tekst.
Jeg tror ikke man kan sige: "Jeg har aldrig skrevet en bog før. Men nu vil jeg gå videnskabeligt frem, og baseret på formelen for udvikling af en roman, vil jeg skrive den første."
Alligevel er det interessant hvordan nogen taler om at en computer måske kan lære at skrive romaner. Og det må jo være baseret på erfaringer der siger at rigtig mange bøger har så stærke fællestræk, at man faktisk kan udkrystallisere en model for sådan noget.
I opskriften som den præsenteres ovenfor i #11 lægges der vægt på begrebet "helt." Nu behøver det jo ikke være "Prins Valiant." En "helt" kan nok fortolkes mere bredt. Selv en "antihelt" kunne bruges, som for eksempel "Forest Gumb." En helt er det immerweg stadig.
Man kan spørge sig: Alle de forfattere der uden opskrift, men blot ud fra deres eget hjerte og fantasi, skriver en roman - opfinder de bare den dybe tallerken igen og igen? Jeg ser her bort fra verdenslitteraturens virkeligt originale skrifter.
Ugebladsnovellen er nok det første "offer" man kommer i tanker om. 7 år siden |
7 år siden
 | Vedrørende denne slags struktur er det næsten et spørgsmål om religion. Min grundlæggende holdning er at der ér en formel. Der ér en fælles opbygning. Der er nogle træk vi kan blive enige om. Slutningen kommer efter starten. Der skal være en konflikt. Den slags ting. Men selvom vi ikke på forhånd kan blive enige om mere, så mener jeg at du netop har slået hovedet på sømmet. Dem der skriver uden struktur og efterfølgende redigerer og redigerer - hvis de ender med en god historie er det fordi de uforvarende har formet historien så den følger disse grundlæggende træt. De 7 punkter ovenfor.
At alle historier (alle regler har undtagelser) deler denne opbygning betyder at den gode historie kan man komme hen til på to måder. Enten overlagt med en plan om at bygge historien efter denne struktur, eller ved at skrive mere frit, og enten bevidst eller ubevidst komme frem til denne struktur efterfølgende. Ingen af de metoder er mere rigtig end den anden, begge metoder kan der komme fantastiske historier ud af og det er et spørgsmål om arbejdsproces.
Hvis man godt kan arbejde efter struktur, så er den planlagte vej næsten altid "hurtigere" end at friskrive og efterfølgende redigere. Grunden til at jeg valgte at ridse den op, var at der blandt andet blev spurgt efter struktur. 7 år siden |
7 år siden
 | Også inden for musik har man i en lang periode (typisk 1800 årene)
haft sonateformen. I en sats har man intro af hovedmotiv, bimotiv, udviklingsdel hvor motiverne varieres m. m. Så en repetition af motiverne og en afslutning. Sådan"skulle" det bare være.
Og vi indrømmer også at i mange bøger vi har læst er der en almindelig struktur som vi har fundet behag i og er blevet underholdt godt af.
Men hvor vigtigt er det at skrive så det rammer den almindelige smag?
Tjah - det kunne da være fedt om man kunne! Så kunne man måske endda tjene lidt penge på det?
Man kan sagtens nedgøre de "kommercielle" der tjener penge.
Sagen er at det ville vi jo også gerne selv!
Men midt i tanken om at eksperimenter og fornyelser også kunne omhandle strukturelle eksperimenter, så står vi måske i erkendelsen at de bøger vi synes om faktisk har genkendelige strukturelle opbygninger, der adlyder en sådan model. Interessant. 7 år siden |
6 år siden
 | Jeg kender det samme problem. Når jeg skriver skal den helst skrive på en dag ellers sletter jeg alt incl. titlen.
Men jeg kan godt være din betalæser hvis du ønsker det. 6 år siden |