Religion, politik og samfund · Et dement samfund

4 svar
Senest opdateret 6 år siden · 5 bruger(e) deltager
6 år siden

Michael Böss udgiver bogen "Det demente samfund."
Den gad jeg godt læse når lejlighed byder sig.
Den handler om hvad der sker hvis samfundet mister sin historiske hukommelse, hvilket der er tegn på i vor tid.
For eksempel havde 24% af de interviewede sat kryds ved Bismarck ved spørgsmålet: "Hvem var tysk leder af nazismens besættelsesstyrker i Danmark 1940-45?"
Og 20% mente at August Strindberg (blandt svenskere) var blevet kendt for sin indsats for at redde jøder fra koncentrationslejre i samme periode.

I tidligere epoker støder man på fænomenet kollektiv hukommelsestab. Selv mener jeg at religioner er udtryk for hukommelsestab. For hvis man ikke kan dokumentere sin fortid vil man forfalde til mytedannelse, når fortiden skal beskrives. For eksempel kan sagnet om Atlantis bero på manglende dokumentation af visse begivenheder i fortiden.
Men selv nogles forsøg på at dokumentere og beskrive forholdene i deres egen tid præges af deres mangelfulde forståelse af hvad der faktisk er forefundet.

I vor egen tid skulle vi være bedre rustede! Vi har rige muligheder for at opsamle viden og give den videre til efterkommerne.
Men hvad hjælper det hvis enten efterkommerne ikke gider lære noget eller vore undervisningsautoriteter vælger at nedprioritere fortidens/historiens fakta i undervisningsplanerne?

Man får det indtryk at mange folk gennem de seneste 60 år eller måske mere endnu har fundet det hensigtsmæssigt at ungdommen skulle dvæle mindre ved fortiden og i stedet for forme fremtiden. Og helst forme den som visse folk helst så den formet.

Jeg har sådan set ikke noget imod kulturradikalisme i sin rene form. Nemlig den der søger at udvide vores horisont. Men når man kun vil udvide og samtidig indsnævre bagud... så er jeg stået af! Så vil jeg stille mig på reaktionens side. For at glemme fortiden lover ikke godt for fremtiden.

Bogen 1984 beskrev en politik der bevidst arbejdede for åndsindsnævring af befolkningen. Det skete gennem løgne om fortiden og reduktion af sproget.

Der er netop kommet en ny dansk ordbog om gadens sprog. Fint nok! Men det skulle så ikke undre mig om visse folk i undervisningssektoren snart vil tage den til sig og laden den influere på den officielle retskrivning i skolerne.
Hvad skal en sådan bog hedde?
Vi har allerede en "Nu-dansk Ordbog."
Så jeg foreslår at titlen bliver: "U-dansk Ordbog."

6 år siden
6 år siden

Det er sandt, at det er katastrofalt hvis et land mister sin historiske hukommelse, men det forekommer mig dog at interessen for historien er stor lige nu, senest udtrykt i tv-serien "1864". Så kan man i øvrigt mene om den hvad man vil. Jeg giver den i hvert fald en chance.

Jeg er dog ikke enig i at sætte religion og historie op som modsætninger. Jeg mener at historisk hukommelse består af de tre dele: konkret historie, myter og religion, og ingen af de tre kan undværes.

Kåemer

6 år siden
6 år siden

Ja, det er et interessant emne og jeg vil da forsøge at finde bogen for at læse den. Nu har vi så tilsyneladende en vis interesse i øjeblikket med serien 1864, men er den bare et slags modefænomen i 150-året? Det tør jeg ikke selv svare på, det må tiden vise.
Det er jo sandt, at et land der mister hukommelsen, taber noget. Ja, eksemplerne med Bismarck og Strindberg fik mig til at trække på smilebåndet. Der er så også dem, der tror vores folkekirke er underlagt paven i Rom og slet ikke aner, at ham undsagde vi officielt i 1536. Eller dem, der tror at Danmark aldrig har haft slavehandel.
Men jeg prøver at finde bogen.

6 år siden
6 år siden

Historieløshed har altid og til alle tider været til stede. Det er det stof, der danner grundlaget for al historieskrivning, og dermed også den historie vi i dag får serveret som Danmarks historie i TV og andre medier.
Michael Böss er historiker, samfundsforsker, skribent og ivrig debattør. En mand med en stærk personlig opfattelse af såvel politik som kultur, og her ikke mindst kristendommens indflydelse på det fundament Danmark er bygget på. Et solidt fundament, der har gjort os til et af Verdens mest retfærdige og velfungerende samfund.
Det kan man så have en fra ham afvigende opfattelse af, men manden har mange gode pointer.

En af de væsentligste er globaliseringen og den for nuværende manglende historiske ballast, der gør det muligt for Danmark, at overleve; kulturelt, sprogligt og på alle andre måder som national enhed i et uundgåeligt fremtidig multietnisk samfund.
Her går han ind for, stærk integration, åbenhed, dialog og konsensus som stærke traditionelle danske værdier.
Adspurgt om hvilke grupperinger i det danske samfund han er mest uenig med fremkommer nedenstående:
"Erklæret anti-nationale, postmoderne værdirelativister og anti-religiøse, der f.eks. afviser kristendommens medbetydning for skabelsen af det danske samfunds sekulære værdier."

Med en så stærk politisk ladet udtalelse er det klart, at vi har at gøre med et partsindlæg for en bestemt politisk holdning. En politisk holdning, der bevidst udskriver væsentlige politiske og kulturelle elementer fra påvirkning af vores danmarkshistorie.

Med venlig hilsen
Kattegat

6 år siden
6 år siden

D'herrer får mig til at tænke på Joseph Campbell og hans mytologier. Men tråden får mig også til at tænke på aboriginernes "dreamtime".

"Dreamtime" synes mig umiddelbart ikke en forkert form for historieløshed, men jeg indrømmer, at vi i DK kan bedst med vores måde at opbygge identitet på. Der er folkeslag omkring i verden, som bygger deres identitet op på myter, og det fungerer for dem.

Jeg er historieløs, når jeg modtager nadverens sakramente. Der er en tid til historie, og der er en tid til at være historieløs.

6 år siden

Besvar debattråd

Debatten Et dement samfund er startet 25/10-2014 20:47 af Flemming Dalsgaard (dino) og er placeret under Religion, politik og samfund.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

3968Dagens ord
1 dag, 13 timer siden · Savanti
0Hvad inspirerer dig
2 dage, 1 time siden · heksemutter
489Kontraster
2 dage, 7 timer siden · Savanti
0Søger læsere!
2 dage, 18 timer siden · John Blicher Ma...
9Transgender
9 dage siden · Eddie
75Bibelen
10 dage siden · Engbo
24Skal vi starte et skrive- fortællef...
19 dage siden · Anniina
4Skrivegruppe 45+
20 dage siden · HeleneHK
0ideer og inspiration
20 dage siden · Rising star
11Brug af kommentarer?
21 dage siden · Pia Hansen
3Psykoterapi
27 dage siden · Anita A
2Efterlysning af serie
1 måned, 17 dage siden · Kåemer
6Skriveklub?
1 måned, 20 dage siden · Andreas9000
0Kritik / personlig / offentligt
1 måned, 22 dage siden · Brehmer
0Presse meddelser
2 måneder, 12 dage siden · JesperSB
1Copyright af navn
2 måneder, 21 dage siden · Kafkaesque
0Inspirationsråd til at skrive digte
3 måneder, 16 dage siden · belmindelig
20En udfordring med Den fede mand af ...
3 måneder, 20 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
3 måneder, 21 dage siden · Prem
2Navne
3 måneder, 21 dage siden · Engbo

Religion, politik og samfund

145Hvad er du taknemmelig for i dag?
3 måneder, 24 dage siden · Prem
137Virus
5 måneder, 26 dage siden · dino
46Big Brother Is Watching You!
7 måneder, 17 dage siden · Wernn
3Socialkonstruktivisme og socialkons...
7 måneder, 20 dage siden · Wernn
0Regering ser rødt. Apoteket .dk
7 måneder, 26 dage siden · Savanti
105Skyder de; fordi, der er krig?
8 måneder, 24 dage siden · Wernn
230Forbyde kritik?
8 måneder, 25 dage siden · Engbo
11Metwo-two
9 måneder, 8 dage siden · dino
11668
9 måneder, 14 dage siden · Wernn
26JULEN
9 måneder, 20 dage siden · Wernn
14Aftægtens objektive problem
10 måneder, 20 dage siden · dino
185Den frie verdens leder
11 måneder, 15 dage siden · Wernn
0Kringsat
1 år siden · Engbo
52Treenigheden
1 år, 1 måned siden · Engbo
221Hvad betyder én menneskehed for dig...
1 år, 4 måneder siden · Wernn
27SAS
1 år, 4 måneder siden · Morpheus
379Gud
1 år, 4 måneder siden · Wernn
19Penge-tro vs. religion eller?
1 år, 4 måneder siden · dino
5Verdens økonomi
1 år, 5 måneder siden · dino
4Nytårstalen
1 år, 5 måneder siden · dino