For at være helt ærlig, så synes jeg simpelthen at det er så svinsk den måde man har rakket ned på Bornedals arbejde. Især fordi flere politikere skulle blande sig - hvad skulle de dog dét for??

Nu vil jeg først og fremmest sige, at jeg er ingen Einstein inden for det historiske og jeg er nok en ret naiv seer, der bare suger til mig. Men jeg stoler på en instruktør, når han er villig til for femte gang at gå på live TV og tale for hans sag og prøve at modargumentere de folk som siger, at serien er historisk ukorrekt. Den er selvfølgelig ikke rigtig til punkt og prikke, eftersom det ikke er en dokumentar, men en serie for underholdningens skyld. Og der er jo noget der hedder 'kunstnerisk frihed' som man også skal tage hensyn til. Men han har gjort et grundigt researcharbejde inden han skrev serien og den er derfor for korrekt til at blive kaldt ukorrekt. (Giver det mening?)

Alt i alt: jeg, helt personligt, elsker serien og mener helt seriøst, at det er en af de bedste serier vi har haft i Danmark. Så jeg synes bestemt, at du burde se den. Og hvis du er faktuelt skeptiker, så bare betragt den som underholdning på lige fod med Rejseholdet...

Jeg har det lidt svært med "1864", ikke så meget det om den er historisk korrekt, selv om det spiller ind. Jeg ved allerede en del om tiden og krigen, og det stiller sig i vejen for at leve mig udelt ind i den. Det er mere at der er så mange personer, så mange skæbner og så mange miljøer, at det er svært at leve sig helt ind i nogen af dem. Det bliver til så mange episoder, som er gode hver for sig, men helhedsbilledet er flimrende. Det er som om Ole Bornedal vil have hele Danmark på den tid og lidt af nutiden med. Det går ud over indlevelsen.

Jeg kan ikke dy mig for at sammenligne med "Matador" som jo også er en bid af danmarkshistorien. Den lader hele handlingen foregå i provinsbyen Korsbæk, og spejler der hele tiden. Desuden giver Lise Nørgaard og Erik Balling sig tid til at dvæle ved de enkelt personers skæbne. - Man vil sikkert også i den kunne påvise fejl og anakronismer, men det ændrer ikke ved at man har følelsen af virkelig at få et indblik i et vigtigt kapitel i danmarkshistorien.

En anden ting der undrer mig ved 1864 - altså ikke serien men året - er, hvor lidt samtidig litteratur der findes om krigen. Når man tænker på at nogle af Danmarks bedste forfattere levede på den tid, så er det da mærkeligt. Eneste undtagelse jeg kan komme på er Herman Bangs "Tine". Men der er masser af digte og sange.

Kåemer

@Kåemer
Måske er det ikke så mærkeligt, det var et STORT nederlag for Danmark og et KÆMPE nederlag for den Danske selv forståelse. Det har nok været svært at skrive om, OG det var trods alt 1864, information var ikke så let tilgængelig som vi er vandt til nu?

RuntOfTheLitter

Ja, du har ret. Nederlaget var mere smerteligt end vi kan drømme om. Det spillede nok også ind, at så mange af de intellektuelle gik ind for det der blev kaldt helstaten, det vil sige, at hertugdømmerne skulle indlemmes i Danmark, så det har ikke kun været nederlag for Danmark men også personlige nederlag for mange.

Kåemer

Maaske findes der ogsaa saa lidt litteratur fordi kun de, som boede der, hvor tingene skete, havde noget realistisk billede af tingene.

Forestill jer i sidder i Aalborg eller Koebenhavn, har kun skrevne beretninger om forholdene, ingen billeder. Fremherskende vil den officielle betragtning af sagen vaere. Hvad bliver der saa tilbage: Kongen er vores gode retfaerdige konge, vores stakkels soldater er helte og proejserne er dumme. Mere er der ikke til det.

Det er begraenset hvilken indflydelse saadan en krig dengang overhovedet havde paa dagligdagen i en by der laa mere end 50 km fra, hvor kamphandlingerne fandt sted.

Hvad skal der saa blive at skrive om. Og selv hvis man fandt noget, hvem ville udgive det.

Lisa_F

Åh, der var da meget at skrive om. Krigen foregik ganske vist langt fra København, men krigstraumet ramte alle. Det ramte selve en traume som dansker. Herman Bang havde mig bekendt ikke oplevet krigen direkte, men skrev dog den meget indfølende roman "Tine". Og tænk på alle digtene og fædrelandssangene der blev skrevet. Faktisk var mange forfattere, digtere og andre intellektuelle stærkt engageret i krigen. Selv H.C. Andersen som ellers levede i sin egen verden levede heftigt med, hvilket fremgår af hans breve. Han havde stærke interesser og mange venner i Tyskland, men brød med dem på grund af krigen.

Joh, der var stof nok, men det blev bare ikke brugt litterært jeg mener, i romanform.

Kåemer

Jeg er ikke sikker, men det forekommer mig at Jacobsens "Niels Lyhne" har lidt med krigen at gøre. Niels dør i hvert fald efter et skud i lungen i en krig med tyskerne. Jeg antager det er denne krig.
Men bogen handler ikke om krigen som sådan. Den er bare måden på hvilken Niels kommer af dage. For døden er en vigtig pointe i bogen.