Gode råd fra læser til læser · Romanrædsel!

15 svar
Senest opdateret 1 år, 6 måneder siden · jespero, JamesLei, metaDrøm, Lotusviolaperle, PRESMA, westendahl, Pen, Mikala, Bondekonen, Sabbath ... (13)
2 år siden

"Tekstdebatter", "Ordet er frit", "Opslagstavlen", "Kunstnersnak", "Bøger, forlag og litterært", "Brokkassen" og "Gode råd fra læser til læser" - sig mig, er jeg den eneste som efterhånden har ret svært ved at kategorisere sine debatindlæg?? Dette indlæg kan jo snildt placeres ind i alle overstående! Nå, men nu sætter jeg det ind i sidstnævnte og så må de klogeste hoveder rette på mig, såfremt jeg har fejlkategoriseret det... Here goes:

Nu har jeg (som nogen måske allerede ved) skrevet digte i snart to år og noveller endnu længere. Jeg har flere gange forgæves forsøgt at starte på en roman, men jeg tror, at man skal nå en vis alder og derved opnå en vis portion selvdisciplin, inden sådan et stort projekt kan lykkedes og det er derfor blevet til rigtig mange halvhjertede forsøg, som aldrig er blevet til mere end et par synopselignende skitser, som ligger gemt på diverse harddiske.

For tre måneder siden startede jeg så (med en hvis portion skepsis må jeg indrømme) igen et romanprojekt op, som faktisk gik over al forventning: Jeg havde denne gang fået styr på alle tre dele af romanen inden selve skriveprocessen begyndte - altså hvad der skal ske i starten, i midten og i slutningen, jeg har researchet en hel del, så den kan blive historisk korrekt og jeg fik hurtigt lavet et rigtig godt persongalleri, så der kom styr på alle de personer som optræder i romanen. Alt det forarbejde resulterede i, at jeg allerede efter halvanden måneds tid ca. fik skrevet 17 kapitler (+ en prolog) ud af i alt 36 kapitler (+ en prolog og epilog).

Alt det lyder i sig selv rigtig godt, men så ramte tvivlen mig pga. flere ting:

Uden at gå i alt for mange detaljer (for det ville kræve resten af natten at forklare hele blottet på skrift), så handler romanen om en engelsk kvinde i 1800-tallet, som er fysisk handicappet og derfor lever i husarrest, for at familiens gode ry ikke skal blive ødelagt af bare skam over, at have fået "sådan en i kørestol". Selve blottet er spændende nok, men hvad jeg ikke havde skænket en tanke var, at det er ret svært at gøre en roman spændende, når den i halvdelen af tiden foregår i det samme miljø og hovedpersonen så i øvrigt sidder i kørestol, hvilket begrænser handlingen yderligere en del.

Udover dette blev jeg slået ret meget ud af en, som sagde til mig at "der ikke var nogen forlag i dag, som gad antage romaner der havde en alvidende fortæller, fordi det ikke var moderne". Det skal lige siges, at jeg netop har haft en kamp med min første digtsamling, Skuffedarium, som udelukkende har rim-digte og jeg kan decideret tapetsere hele min ene væg med afvisninger netop fordi den "ikke er moderne". Og helt ærligt? Så magter jeg bare ikke sådan en tur igen - og da SLET ikke med en roman, som jeg har brugt dobbelt så lang tid på at skrive, som min digtsamling!

Yderligere er min "romanrædsel" blevet vækket af, at jeg - når jeg læser min egen roman - ikke kan se den stå i en bogreol. Og jeg kan simpelthen ikke forklare hvorfor, for igen, blottet er rigtig godt og der er nogle fede replikker ind imellem. Men jeg har tilsyneladende så lidt tiltro til mig selv, at jeg ikke kan lade være med at føle, at det lidt ligner en "forvokset skolestil skrevet i 7. klasse". Hvorfor har jeg det sådan? Er det fordi det bare er overvældende at læse SÅ meget fra sin egen hånd af og man derved er blevet lidt træt af at høre på sig selv? Eller er det et tegn fra de højere magter om, at man ikke skal skrive romaner?

Jeg er ret ærgerlig over alt det her har resulteret i, at jeg nu har holdt en rigtig lang pause med romanen, for jeg vil jo gerne have den færdig. Jeg er kommet til at holde utroligt meget af personerne i bogen og mener da også, at selve historien og moralen fortjener at blive hørt. Men hvad skal jeg gøre for at komme over min "romanrædsel"? Skal jeg bare lade som ingen ting, klø på og fortsætte mine skriblerier eller skal jeg takke af nu og derved måske / måske ikke undgå at spille mere af min tid? Ja, jeg er i tvivl...

Lad mig det endeligt vide, jer af jer som har skrevet romaner før, hvordan I har båret jer ad, samt hvordan I har haft det under skriveprocessen!

Nu har jeg lidt tabt tråden fra denne lange smører, men såfremt der var nogle reelle spørgsmål i dette indlæg, så skal I have på forhånd tak fordi I vil svare på dem!

Fortsat god lørdag til alle!

Mvh,
PRESMA

2 år siden
2 år siden

Prøv at betragte dit skriveri som et instrument. Ville du forvente at få en pladekontrakt så snart du har lært at spille på det og kan lave dine egne melodier?
Nej, vel? Man spiller ikke på et instrument for at få en pladekontrakt. Man spiller fordi man selv finder det spændende, sjovt og fascinerende. Og man spiller lige præcis de toner man har lyst til, så længe man selv kan vælge.

Det er præcis lige sådan med skriveriet.
Jeg har selv skrevet romaner siden jeg var 15. De første to har aldrig været på turné. Den tredje sendte jeg til et forlag og fik afslag, men et meget venligt og detaljeret et af slagsen. Den slags som man skal være virkelig, virkelig heldig for at få i dag, simpelthen fordi forlagene får så mange manuskripter at de ikke bruger tid og penge på at lade konsulenter udtale sig om mere end en procentdel, hvis overhovedet.
Så fik jeg børn, og skriveriet forsvandt ud af mit liv i 7 års tid.
Da jeg atter fik lysten til at skrive, skrev jeg en roman på 3 måneders tid. Mange ord havde åbenbart hobet sig op. Den røg til et forlag og kom retur med et standardafslag. Øuv!
Siden hen skrev jeg på to forskellige romaner sådan lidt på skift og faldt samtidig over Pennen. Havde ellers opgivet de der forlag, men opdagede herinde at afslag er helt almindelige og ikke betyder at man totalt skal droppe tanken om at blive udgivet.
Under alle omstændigheder skrev jeg videre, nu med mere blod på tanden alene pga responsen herindefra. Udgivelsen betød ikke en skid. Det var bare sjovt at skrive og umuligt at lade være, så jeg skrev.
De næste to romaner blev faktisk skrevet sideløbende efter hvad jeg havde mest lyst til. Måske en måneds tid på den ene, et par måneder på den anden, tilbage til den første osv.
Den ene af de to romaner røg igennem nåleøjet i første forsøg. Eller ... andet. Det første forlag returnerede det inden for et par dage med besked om at de ikke længere udgav danske forfattere, så ... Det andet sagde ja.

Min pointe er at jeg skrev 5-6 romaner før jeg fik antaget 1. Og set i bakspejlet var det helt rimeligt. De andre - dem som fik chancen - var simpelthen ikke gode nok.
Dermed ikke sagt at DU ikke kan skrive en udgivelsesværdig roman i første forsøg. Nogen kan. Men det er de færreste.
Så skriv din roman som DU synes at den skal være, og skriv den fordi du kan lide det. Fordi den er sjov, spændende og fascinerende, og fordi du ikke kan lade være.
Hvis det til sidst viser sig at du/den ikke er udgivelsesværdig (endnu), har du lært en masse af at skrive den og forhåbentlig nydt processen. Og bare fordi forlagene siger nej, betyder det ikke at det er en dårlig roman eller at du er en dårlig forfatter.
Tænk på alle de amatørbands der findes. Der er fantastisk dygtige musikere imellem. Nogle få af dem får måske en pladekontrakt en dag. De fleste gør ikke. Det ændrer ikke på at de stadig har talent, kan nyde deres musik og lade os andre nyde den.
Det samme gælder for forfattere.

Eller kortere sagt (hvis jeg var i stand til at begrænse mine udgydelser):
Skriv for din egen skyld, ikke for forlagenes. :-)

Mvh
Eddie

2 år siden
2 år siden

Hej Daniella!
Rigtig god instrument-metafor! Og du har ret - selvfølgelig skal jeg skrive for min egen skyld og ikke for forlagenes. Men... Det kan godt være, at det her lyder en kende ucharmende, men det er samtidig mit helt klare mål at blive anerkendt for det jeg kan. Ikke kendt, bare anerkendt. Og det gør man - ifølge mig - ved at blive udgivet, så det er noget, som jeg alligevel bliver nødt til at have i baghovedet, hvis jeg skal opnå mit livsmål.

Men nu skriver jeg den færdig og får den rettet igennem de der tusind og én gang eller hvor meget det nu bliver og hvem ved? Måske bliver det endelige bogmanus så meget bedre end råmanusset - ofte er der en kæmpe forskel på de to!

Tusind tak for dit udførlige svar - det var en stor hjælp for mig! :)

Mvh,
PRESMA

PS: Jeg vil gerne lige kort nævne, at jeg nu føler mig en anelse Blottet, fordi jeg i min søvnige tilstand konsekvent har stavet Plottet med B. Jeg store fjols...:p

2 år siden
2 år siden

At tvivle på sit værk er noget man må vænne sig til xD
Jeg blev antaget af et forlag her sidste efterår, og jeg er stadigvæk ikke helt sikker på, hvad i alverden de ser i mit manuskript. Hvilket jo ikke giver mening, da jeg selv holder meget af det :S Men man går ofte med en konstant nagende tvivl. Før tvivlede jeg på, om et forlag overhovedet ville bryde sig om historien. I dag er jeg så mega nervøs for at skulle sende værket ud i verden, hvor jeg aldrig kan rette i det igen, og så er man selvfølgelig i tvivl om, hvorvidt der er nogen som helst, der vil gide læse det :/
Så det der med skrivning er en proces fyldt med tvivl. Og ja, ikke alle ens historier er udgivelses-venlige. Det er noget, som man må lære at leve med. Det og så tvivlen. Der er ikke meget andet at gøre ^^'

2 år siden
2 år siden

Jeg er heller ikke i første division når det gælder udgivelser. Og jeg må idag takke for at mine første forsøg ikke nåede så vidt!

Den med kørestolen - jeg forstår vist godt hvad du mener med at hvis verden ses derfra, så bliver romanen ligesådan.
Men du kan bruge et trick!
Forsøg - oh skræk! - at flytte kikkerten fra personen i stolen til en af de andre!
Jeg mindes en filmatisering af "Lady Chatterlys lover." Og ja, den er erotisk, men en smuk af slagsen! - her er husets herre bundet til kørestolen. Men han er derfor heller ikke hovedpersonen. Det er hans kone, og da hun forelsker sig i en jæger/skovarbejder under godset, så har hun tydeligvis forfatterens sympati. Eventyret får ende. Det kan ikke blive ved med at gå godt.
Men det er klart at skulle alt ses fra mandens stuer - så kom der nok ingen bog ud af det.
Hvad nu hvis der er to søstre? Og den ene er i stolen, den anden er hende der fortæller? Så får du i hvert fald mulighed for at rykke ud af huset og se verden i større perspektiv.

Vi, der forsøger at skrive bøger, er sårbare overfor revolutioner i vores plots. Men giv det en chance. Der sker jo ikke noget ved at lege med tanken. For der kan ske en masse i bogen hvis den foregår OMKRING pigen i stolen.

Det er rigtigt også at umodenhed er et problem ved skrivning af bøger. Jeg har selv kæmpet imod umodenhed længe efter at jeg blev voksen! Selv idag kan jeg opleve at netop umodenhed kan give inspiration til mangt og meget. Ikke mindst selve lysten til at skrive. Det gustne overlæg kan lægge sig som en kvælende dyne af opgivelse over en. (Jeg er en idiot, jeg dur ikke til noget. Jeg skulle aldrig være begyndt på det")

Man har hørt om en Mozart indenfor musik. Men en Mozart i litteratur? En seksårig der skriver en bog som man ville tillægge en voksen og velskolet forfatter? Hmm. Jeg kan ikke nævne nogen.
Men så børnebøger da? Kan et barn så ikke skrive en børnebog? Nej, det er nok lige så svært, desværre.

Men der findes kvikke og velbegavede ungen mennesker der godt kan! Men de skal ligesom de ældre gide arbejde grundigt med teksten.
Mennesker modnes forskelligt. Flid og arbejdsiver er gode tegn på modenhed. At man ikke giver op, at man gerne skriver om igen og igen. Er man en sådan arbejdsmaskine vil man nok være bedre rustet til at få noget ud af den lærdom man siden kan tiltuske sig.
Et menneske (også en forfatter) er både sjæl og krop. Selv har jeg i ungdommen fået alt for lidt ud af min sjæl fordi min krop var for doven. Det har kostet mig meget.
Et simpelt eksempel: Jeg er kejthåndet og skriver dårligt i hånden. Jeg begyndte tidligt at benytte skrivemaskine. (Årtier før computeren!), men jeg gad aldrig gennemføre et ordentligt kursus i maskinskrivning, så jeg kunne lære denne teknik ordentligt. Jeg meldte mig til det på aftenskole, men stoppede hurtigt. Jeg kedede mig og gad ikke vente på at min krop skulle blive dygtigere, lidt efter lidt. I små, tunge skridt.

Du har tiden for dig, så slid med det, utrætteligt. Så skal det nok komme!

2 år siden
2 år siden

Hej Ditte

Interessant indlæg det her. Formet som et nødråb fra en rigtig forfatter i svøb.

Men desværre ingen redningskrans til den dame. Der må henvises til din egen kamp. Kun en sær form for opmuntring gennem påpegningen af lutter trængsler. Plus et enkelt råd.

Jeg taler med en vis vægt, da jeg selv arbejder på et romanprojekt og har gjort det længe. Og jeg kan sige - det er surt slid. Der skal hænges i og helst i en disciplineret, fortløbende proces uden alt for mange forstyrrelser undervejs. Der skal skrives om og om igen i fuld koncentration og med 100 % engagement i sagen. Der skal dræbes "darlings" i hobetal, til gråd og tænders gnidsel, før der kan jubles over en enkelt vellykket sætning osv., osv. Blod, sved og tårer altså, så stædighed, udholdenhed og gåpåmod er nødvendige redskaber.

Ingen lave gærder at springe over. Heller ikke i form af nogen forfatterskole, eller nok så mange skrivekurser. Det er et udpræget individualistisk foretagende, og forbandet ensomt desuden.

Du har fået nogle gode fif af Daniella og Dino. Bl.a. ikke at give op trods nok så mange skuffelser. En god mentalhygiejnisk foranstaltning i den forbindelse er at minde sig selv om, hvor mange bitre afslag også de store forfattere har måttet sluge, inden de slog igennem.
Apropos mestrene. Læs dem, sideløbende med dit eget virke. Det lærer man utroligt meget af, også med henblik på at finde sin egen stil.

Jeg frygter min smøre har lydt for pedantisk og selvfølgelig i en ung sjæl, der synes stopfyldt med klogskab, fornuft og modenhed. Så derfor nu til det ovenfornævnte råd: Det allervigtigste for en prosaforfatter, og en digter i det hele taget, er, at han eller hun har noget at skrive om.
Indlysende? Næh! Det har vor tids forfattere langt fra altid. Det er snarere normen med variationer over samme temaer, samme holdninger og samme uoriginale, jævnt kedsommelige forudsigelighed. For mig betyder det oftere og oftere, at jeg må klappe en roman i allerede efter første kapitel. Så ved jeg, hvad resten handler om og orker ikke bruge mere tid på det.
Det sker ikke i dit tilfælde. Dertil er dine ting for forfriskende anderledes. Og derfor er det for dig værd at satse.

Til slut vil jeg lige udrydde en udbredt misforståelse, der også har indsneget sig i dit indlæg. At en fortællestil med udpæget brug af refleksive forfatterkommentarer skulle være en gammeldags facon. Tværtimod er den faktisk kendetegnende for den litteratur, der intonerede modernismen i sin tid, med romaner som Joyces "Ulysses", Döblins "Berlin Alexanderplatz" og Musils "Der Mann ohne Eigenschaften". Det kunne jeg skrive meget mere om.

Venlig hilsen
Sabbath

PS. Noget af det, jeg kommer ind på her, har jeg også luftet i min hyldest til nogle af de gode prosaister her i forummet ("Prosaen på Fyldepennen").

2 år siden
2 år siden

Det lyder som om du har ladet Den Store Stygge Kritiker komme ind i dit hoved for tidligt. Ham skal du helst holde væk, indtil du er færdig med råmanuskriptet. Så er han god til at finde fejlene og de steder, der skal ændres. Indtil da, hold ham væk.

Men lige netop det er bare rigtig svært, især under en lang proces, som romanskrivning jo er. Jeg er selv røget i fælden netop nu igenigenigen. Jeg mangler kun et sølle kapitel i en roman, som jeg har arbejdet på on/off i mange år og jeg er simpelthen så nervøs for ikke at kunne gøre det godt nok, om slutningen er for dum, om den passer til historien og hvad andre vil mene om den. Sådan nogle tanker blokerer i stedet for at åbne op for kreativiteten. Så der er ikke rigtig andet at gøre, end at tage Kritikeren ved vingebenet og sætte ham uden for døren. Det er trods alt bedre at have noget tekst at arbejde med frem for ingenting.

Ja, den alvidende fortæller er ikke moderne i øjeblikket, men det kan jo være den bliver det igen, hvem ved? Måske er det en god idé at gøre fortælleren personbunden, måske ikke, det er dig, der bestemmer det.

Under alle omstændigheder er hver eneste sætning, du skriver, ikke spildt, om det bliver udgivet eller ej. Du får øvet dig. Eddie sammenligner det med et instrument, jeg kan give dig en anden version:

Min søn er skrap til at tegne. Han drømmer om at blive animator på de store Hollywood-film. Ja, når man er 15, er det tilladt at drømme stort:-). Men han er da helt sikker på ikke at opnå noget som helst, hvis ikke han øver sig. Og hvad vi ikke har liggende af skitser og papirbunker og lærreder ...

Kort og godt: Skriv!

Jeg synes forøvrigt, det lyder spændende. Også den hovedperson, som er et usædvanligt valg. Netop det kan jo også være en fordel.

2 år siden
2 år siden

Hvor er I søde alle sammen! Tusind tusind tak! Jeg ville inderligt gerne skrive et personligt svar til hver af jer, men skal jeg svare lige så udførligt som I har gjort, så bliver det da en roman i sig selv ;-)

Kort og godt vil jeg bare skrive, at det er utrolig dejligt for en lillebitte 20-årig, som absolut ingen erfaring har i det her komplicerede univers, at have nogle "forfatter-forældre", som kan give et par kærlige skub i ryggen ud af reden. Om jeg så kan flyve op igen eller rammer jorden med et klask, må tiden jo vise! :-p

2 år siden
2 år siden

Hej Ditte!

Du har fået nogle kloge og gode råd af andre forfattere herinde, og de har rigtig meget ret i det de skriver. Jeg vil gerne bidrage med en idé til dig, som du kan overveje. Det er sandt at det er svært at finde et forlag, der vil tage et ubeskrevet blad, hvis de også har en etableret forfatter de kan udgive. Altså at der er en vs sum penge til udgivelser og et forlag let kan tænke at det er sikrest at holde mønten på den forfatter, som allerede har vist sit værd.

Men mulighederne er jo mange i dag. Man kan betale sig fra udgivelse, eller man kan udgive gratis. Den sidste mulighed er rigtig god, fordi det er overkommeligt og fordi det er en mulighed for at se om vingerne bærer. En e-bog som ikke koster noget at hente for læseren kan blive et stort hit, og kan blive delt og læst af langt flere end man regner med. Senere kan samme bog (eller andre) udgives som trykt bog, hvis man fornemmer potentialet er der. Enten via selvudgivelse eller måske på et forlag der er interesseret. Det er en rigtig god måde at få læsere på, at udgive gratis e-bøger. Hvis talentet er der, skal læserne nok finde dig. Næste gang du indsender en roman til et forlag, og kan skrive at din forrige bog blev hentet 25.000 gange (eller et andet dejlig tal), så vil du nok vække større interesse hos redaktøren, end hvis han fornemmer, at han er den første der læser noget fra din hånd. Tænk over den mulighed. Du kan udgive kvit og frit herinde og få din bog ud i verden. Igen, hvis du har noget spændende at byde på, skal dine læsere nok finde dig!

Ang. problematikken med den aktuelle roman. Dino er inde på noget interessant med "Lady C. lover". vinklen i den. En anden mulighed er at lave din hovedperson se og opleve verden gennem de mennesker, som hun ser i huset. Måske sker der ting og sager blandt dem, som vil influere på hovedpersonens liv og opfattelse af livet. Selv om din hovedperson ikke selv går ud i livet, kan hun jo sagtens opleve livet set fra vinduet eller bare gennem de mennesker hun møder, der opsøger hende. Det kan der komme meget interessant ud af. Måske har hun ikke fysikken til at bevæge sig ud i verden, men måske har hun andre evner, som nogen misunder hende, eller måske en viden, som interesserer andre. Måske bliver hun opfattet som "potteplante/paraplystativ" af de andre, men i virkeligheden hører og ser hun alt det, som de andre ikke gør? Indgangsvinklen om kvinden med et handicap kan sagtens bære en stærk historie. Bare husk at der skal være en form for konflikt og et persongalleri som interesserer andre end forfatteren selv.
- Alvidende forfatter eller ej. Blæs på hvad "moden" er. Skriv historien som den skal fortælles. Der er masser af eksempler på forfattere, der brager igennem med lige præcis det som ikke var på mode på det tidspunkt. Altså lige som humlebier, der jo slet ikke ved, at de ikke kan flyve.

Bedste hilsner

Mikala

2 år siden
2 år siden

Jeg tror mange der skriver rigtig gerne vil udgives. Om ikke andet så for at dele deres historier med andre - og det er der bestemt ikke noget i vejen for.

Jeg tror bare, man skal være lidt forsigtig i den forbindelse. Ens ambitioner om at blive udgivet kan blive en hæmsko for en, hvis man fokuserer for meget på Udgivelsen fremfor vejen derhen.

Som Eddie skriver, så kræver det nogle historier og noget erfaring at nå så langt. Hvis man slår sig selv i hovedet med, at man stadigvæk eller endnu ikke er "god nok" til at blive udgivet ... jeg tvivler på det hjælper på motivationen.

Det skal være SJOVT (i det mindste en del af tiden) at skrive :) At skrive er i lange perioder noget man gør alene og hvor man ikke får respons af nogen art, medmindre man da er så heldig at have nogle gode private læsere, der kan heppe på en.

Så for mig skal man nyde den historie man skriver lige nu. Man kan sagtens bekymre sig om, hvordan man gør den til det bedste den kan være, men at lave være med at skrive den, fordi den nok ikke bliver udgivet ... det er da en ret svær bedømmelse at lave på en historie som ikke er færdig.

Hvis din historie brænder efter at blive skrevet, så skriv den og nyd det og bekymre dig og gør dit bedste. Jeg tror, det er sådan vi alle gør det, historie efter historie indtil den dag vi måske er så heldige at få en igennem forlagenes nåleøje :)

2 år siden
2 år siden

Hej Ditte.
Jeg dumper lige tilfældigt ind i en debat om det at skrive en roman.
Mange kloge ord og gode råd er givet og skrevet,så jeg kan ikke tilføje noget nyt.

Blot lige at du bør følge Mikalas råd om at udgive gratis her på Fyldepennen.
Jeg har selv udgivet 3 e-bøger og er faktisk overrasket over så mange der er blevet downloaded.

Det giver, om ikke klingende mønt, så i hvertfald selvtillid og det er spændende at følge med i antallet af downloads.
Det, at skrive er en ensom proces og man tvivler mange gange undervejs.
Når det lykkes at gøre romanen færdig en dag, før eller siden, ( der er jo heldigvis ikke nogen deadline,) så giver det en forløsning og glæde i ens eget sind.
Så alene af den grund, så skriv endelig videre og videre.
Du har jo hele livet foran dig til at modnes gennem egne og andres erfaringer.
De/vi har alle været nybegyndere engang.
God skrive lyst

Kram
Jytte

2 år siden
2 år siden

Mikala, Pernille og Jytte - hvor har I dog sendt nogle fantastiske ord i min retning! Mange tusind tak skal I have! I har givet mig ord som jeg kan trøste mig ved, ord jeg kan huske og ord jeg altid vil tage med mig. Det betyder uendeligt meget for mig! Tak :-)

2 år siden
2 år siden

Lad være med at tænke for meget over hvad du skriver men skriv bare løs.
Den bedste bog kommer fra den forfatter der ikke har tænkt over hvad han/hun har skrevet.

2 år siden
2 år siden

Rent pedantisk, så kaldte man det altså en rullestol i 1800 - ikke kørestol.

Men et af de det bedste råd jeg har set angående romanskrivning:

"At du ikke føler det du laver er godt nok er ikke nogen undskyldning!"

2 år siden
2 år siden

Hey allesammen! Jeg ville bare lige anbefale denne bog: http://www.amazon...+courage+to+write

Den tager fat på lige netop dette emne. Altid beroligende at læse om andre forfattere med tilsvarende frygter - så føler man sig ikke så alene!

2 år siden
1 år, 6 måneder siden

Hej Ditte
Du skrev "Nu har jeg lidt tabt tråden fra denne lange smører, ". Har din roman samme problem?

Jeg tror at du har filtret det kreative ind i det kritiske. Går ikke. Først skrive.

Bagefter læse, sæt mærke ved de passager hvor du har den svageste usikkerhed og lav om, for det er også de steder hvor læseren snubler.

Du er åbenbart tilfreds med plottet. Godt for det er den sværeste del.

Det er længe siden at denne tråd opstod, jeg håber at du er kommet over din tvivl nu. Måske er der ingen der læser det jeg skriver her. Sådan kan det gå.

1 år, 6 måneder siden

Besvar debattråd

Debatten Romanrædsel! er startet 09/05-2015 21:42 af Ditte Amalie Hagelund Johansen (PRESMA) og er placeret under Gode råd fra læser til læser.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

0Betalæser søges til tre noveller
2 timer, 7 minutter siden · Syrene Hvid
0Ørehængere
7 timer, 31 minutter siden · Kåemer
13Skrivegruppe Midtjylland
7 timer, 56 minutter siden · LineG
12Nogen der har gang i noget
8 timer, 14 minutter siden · nillepoulsen
10Et sted jeg kan gemme min tekst
8 timer, 40 minutter siden · nillepoulsen
23Åh nej! - Ikke igen!
17 timer siden · Engbo
1652Dagens ord
19 timer siden · Engbo
12Hvad er du taknemmelig for i dag?
1 dag siden · Syrene Hvid
9Det at skrive
1 dag, 4 timer siden · kirstine12
7Gode danske udviklingsromaner?
2 dage, 9 timer siden · Vacca foeda
21Erfaringer med forlaget Mellemgaard
3 dage siden · Gorm Winther
37Dagens Vits
3 dage siden · leviP
0illustrationer
5 dage siden · kirstine12
2Lysets Engel
8 dage siden · Engbo
1Skrivekursus KBH
8 dage siden · Bondekonen
17Bandeord
12 dage siden · Engbo
26Evolutions forskning.
13 dage siden · Inghard
3smerter når jeg læser
13 dage siden · cronio
11Sand identitet på Fyldepennen
13 dage siden · Dyppepennen
6Verdens bedste roman
14 dage siden · Morpho
5Skal vi skrive en gyser sammen?
18 dage siden · smukkehjerte
3Kontraster
18 dage siden · smukkehjerte
0drilsk beskrivelse
20 dage siden · DenFrieNukleoti...
2Forfatterskole Århus
21 dage siden · Kato
3Et kuk om kommentarer
22 dage siden · Morpho
0Kritik
26 dage siden · Brehmer
0Irrelevante kommentarer
26 dage siden · vinterberg
22#metoo
1 måned siden · dino
3Underlig sætning
1 måned, 5 dage siden · DenFrieNukleoti...
2Fortælle bogens historie på en visu...
1 måned, 10 dage siden · Dizzy76
5Skriveblokering
1 måned, 11 dage siden · Dizzy76
13Forfatterhøjskole - God ide eller s...
1 måned, 13 dage siden · Miana
2Musik og maleri
1 måned, 15 dage siden · dino
8Min moders stemme
1 måned, 17 dage siden · Engbo
8Glædeligt jul og godt nytår!
1 måned, 23 dage siden · Engbo
17Musik man kan lide, men ikke ved hv...
1 måned, 25 dage siden · Kåemer
2Slagtryk
1 måned, 28 dage siden · heksemutter
42Utroskab
2 måneder, 1 dag siden · Kåemer
6Et Spørgsmål
2 måneder, 11 dage siden · Bondekonen
109Selvforsvar
2 måneder, 12 dage siden · thevoid
33Er ligestillingen umagen værd?
2 måneder, 13 dage siden · Morpho
1Forbrugersamfund
2 måneder, 16 dage siden · Camra
30Gentleman eller kvinde
2 måneder, 16 dage siden · Morpho
8Uforståelige digte
2 måneder, 19 dage siden · Agrippo
12Hurra nu nåede bogen frem.
2 måneder, 21 dage siden · heksemutter
15Overgreb
2 måneder, 24 dage siden · Morpho
0Fed guide til at skrive dialog
2 måneder, 25 dage siden · Dizzy76
0Bruger du cliffhangers i din tekst?
2 måneder, 25 dage siden · Dizzy76
4Svarkommentar
2 måneder, 29 dage siden · Kekko
4Når det kommer til at skrive beskri...
2 måneder, 29 dage siden · Brownie Jannik
21Ligger-lægger
2 måneder, 29 dage siden · solvejgh
24Skuespil
3 måneder, 3 dage siden · Kåemer
1Kursus / Online undervisning
3 måneder, 6 dage siden · kmjensen
8Filmen over alle
3 måneder, 7 dage siden · dino
4Illustrator og forfatter, samt inds...
3 måneder, 10 dage siden · prefu
6Beskrivelse af lyde...
3 måneder, 13 dage siden · amandastorgaard
2Ny facebookgruppe: Forfattertricks ...
3 måneder, 15 dage siden · Dizzy76
21Eternal DarkRay udkommer i 2 dele
3 måneder, 19 dage siden · Jeremy Dusk
1Lokation reception - København
3 måneder, 20 dage siden · Bondekonen
5ABC
3 måneder, 21 dage siden · dino
3Litteratur festival for Horror m.m.
3 måneder, 22 dage siden · Fink
8Novelle - input til håndtering af t...
3 måneder, 23 dage siden · Pino
32Afslag
3 måneder, 24 dage siden · prefu
3Hvad sker der, når han dør?
3 måneder, 26 dage siden · Blækhuset
8NaNoWriMo - National Novel Writing ...
3 måneder, 28 dage siden · Syrene Hvid
11Kønsskifte
3 måneder, 29 dage siden · smukkehjerte
18Din dag.
3 måneder, 29 dage siden · smukkehjerte
6Inspiration
4 måneder siden · leviP
3cliffhang...
4 måneder, 3 dage siden · dino
15Oplæsning ved festuge-event i Aarhu...
4 måneder, 4 dage siden · Syrene Hvid
13publiceringsbesvær - kan nogen hjæl...
4 måneder, 5 dage siden · Anni Idorn

Gode råd fra læser til læser

1Skrivekursus KBH
8 dage siden · Bondekonen
13Forfatterhøjskole - God ide eller s...
1 måned, 13 dage siden · Miana
4Inspiration af regn
6 måneder siden · dino
9Følgebrev?
6 måneder siden · DenFrieNukleoti...
2adressse
6 måneder, 4 dage siden · Kåemer
1Søvnproblemer
1 år, 2 måneder siden · Kåemer
15Romanrædsel!
1 år, 6 måneder siden · jespero
4Leje en bil på Mallorca
1 år, 7 måneder siden · finniqan
5Skriveblokade/Hvordan skal jeg star...
1 år, 7 måneder siden · kreativ
2Søren Kirkegaard
1 år, 9 måneder siden · Kåemer
3Hjemmehjælpen.
1 år, 10 måneder siden · Amolovia
3Sparringspartner
2 år siden · Lyngholt
0Online kurser forfatterskole.dk
2 år siden · Lillemor
3Fordybelse
2 år siden · Lotusviolaperle
0Forfatter tips
2 år siden · Lotusviolaperle
7En tur i Londons gader...
2 år siden · PRESMA
3Svært valg
2 år siden · Cathrine Hay