Tekstdebatter · En dig-skrivestil

10 svar
Senest opdateret 5 år siden · 6 bruger(e) deltager
5 år siden

Jeg leger lidt med tanken om, at skrive en novelle i en lidt alternativ skrivestil. Den går ud på, at hovepersonen er "dig". Du kan tænke på en jeg-foræller-historie. Dér er hovedpersonen "mig", og der står hele tiden "jeg", "mig", "min" og "mit". Her forestiller jeg mig så, at teksten i stedet vil blive fyldt med "du", "dig", "din" og "dit".
Her har jeg har omskrevet et eksempel på en jeg-fortæller, som jeg fandt, til den her skrivestil som jeg tænker på.

Original:
"Jeg er født i 1632 i staden York, af en god familie, men dog af udenlandsk oprindelse, idet min far kom fra Bremen og først bosatte sig i Hull."

Omskrevet:
"Du er født i 1632 i staden York, af en god familie, men dog af udenlandsk oprindelse, idet din far kom fra Bremen og først bosatte sig i Hull."

Kan du se hvor jeg vil hen?
Jeg vil gerne høre, hvilken effekt du kan forestille dig, det vil have på en historie, at være skrevet på denne måde, og om du kan komme på nogle eventuelle fælder, som du kan advare mig om, inden jeg begår mig ud i det.
Formålet med det er at skabe en direkte forbindelse til læseren, og derved forstærke følelserne for hvad hovedpersonen går igennem. Med andre ord, at sætte læseren direkte i handlingen.

5 år siden
5 år siden

Desuden vil jeg også meget gerne høre, om I kender til nogle værker, som er skrevet på denne måde.

5 år siden
5 år siden

Jeg tror lidt det kommer an på, hvilken genre du vil skrive i. Tror det kunne virke rigtig godt inden for fantasy eller horror.

5 år siden
5 år siden

Jeg synes det lyder interessant. Jeg får helt lyst til selv at eksperimentere. Jeg husker ikke noget konkret eksempel, men der var da engang en novelle af Ray Bradbury, om en ung mand der skulle løbe gennem en mørk dal. Det var en beskrivelse af hans angst, og det specielle var, at historien var fortalt i anden person, således at det var læseren selv, der gennemlevede denne angst. Meget intenst.

Jeg vil tro, at denne stil vil egne sig bedst til en kort historie, eller til et kort indslag i en roman. I et længere forløb vil det nok blive trættende.

Kåemer

5 år siden
5 år siden

Jeg kender kun til de gamle rollespilsromaner, hvor man sprang rundt i bogen baseret på ens handlinger, hvor man har brugt 2. Personsfortælling.
Til en almindelig roman ville jeg aldrig selv bruge 2. Person. :-)

5 år siden
5 år siden

Jeg tror også, som Krstian skriver, at den vil passe godt til horror, da der her er mange sanser og følelser involveret, som man kan plante direkte på læseren. Mht. fantasy må du gerne lige forklare engang.
Ja! selvfølgelig hedder det da anden person. Godt du nævner det Kåemer, så kan jeg også søge lidt efter det. Tak. Nu har kunnet finde dette lille blogopslag om emnet.http://larsahn.dk/...er-hovedpersonen/
Jeg har dog ikke læst nogle af novellerne, som han nævner endnu. Kan du huske hvad novellen af Ray Bradbury hedder?

Jeg frygter at det måske kan blive lidt svært at fange læseren. Jeg tror at - hvis man bare smider læseren ind i en eller anden rolle, som ligger ham for fjernt - vil han reagere på det. Man kan være heldig, at nogle vil reagere positivt på det, og opleve det som noget spændende; men der er nok flere som vil have svært ved at sætte sig selv ind i hovedpersonens situation. Så er der også lige den gruppe mennesker, som kan spejle sig selv i hovedpersonen. De vil nok være begejstrede for historien, hvis den altså også er en god historie. Dermed tror jeg, at man hele tiden må være opmærksom på, at læseren skal kunne forstå hvorfor hovedpersonen træffer visse valg. Nogle råd til hvordan jeg kan opretholde denne forståelse?
I novellen, som jeg har i tankerne, er hovedpersonen mere eller mindre vanvittig. Det skal jeg på en eller anden måde få folk til at sætte sig ind i.

I rollespilsromanerne, som Flemming nævner, har forfatterne haft den fordel læseren selv har indflydelse på hovedpersonens valg, og dermed vil hovedpersonens valg lettere afspejle de valg som læseren ville tage.

5 år siden
5 år siden

Hawk

Nej, jeg husker ikke, hvad novellen af Ray Bradbury hed. Jeg hørte den for år tilbage oplæst i radioen.

Det kan ikke nytte at du tænker på om nogen ikke vil kunne lide det. Så kunne man jo aldrig skrive i det hele taget, for ser vil jo altid være nogen som ikke bryder sig om det. Skriv så det falder naturligt for dig selv.

Kåemer

5 år siden
5 år siden

Bright Lights, Big City af Jay McInerney er et fint eksempel på, hvordan andenpersons-fortælleren kan benyttes. Den havde dog, hvis du spørger mig, været bedre i første person.

Det bliver sgu hurtigt prætentiøst, og forekommer som en decideret gimmick. Hvis karaktererne ikke er flade og har de fornødne dimensioner, så vil læseren leve sig ind i det, om det er første person eller anden (eller tredje).

5 år siden
5 år siden

Kåemer. Nej, det er svært at gøre alle tilfredse. Specielt når man forsøger noget nyt for første gang. Alligevel vil jeg gerne have fanget så mange af de fejl som muligt, jeg måtte begå, inden jeg begår dem.

JamesLei. Tak for tippet om Bright Lights, Big City. Jeg kan læse mig til på nettet, at der er meget delte meninger om den. Jeg synes at den som udgangspunkt lyder spændende. Måske vil jeg kunne hente inspiration til håndtering af anden person fortælleren derfra.

5 år siden
5 år siden

Jeg har godt nok ikke selv læst den, men Nicole Boyle Rødtnes' ungdomsbog 'Bitchen imellem os' er, så vidt jeg har forstået, skrevet i 2.person. Der er to jeg-fortællere, der henvender sig til en tredje, som så bliver til du, så det er nok ikke helt det, du efterlyser. Men det er da et eksempel på, at alt kan lade sig gøre. Regler er til for at blive brudt, som Lars også skriver. Første gang, jeg læste hans 'Langt ude i skoven', tænkte jeg faktisk slet ikke over, at det var skrevet i 2.person. Det har vel været, fordi det var gjort godt. Jeg forestiller mig, at det vil passe godt at skrive i nutid og ikke have for mange baggrundsoplysninger som den, du indledte med om fødestedet. Det kommer nok til at virke kunstigt. Men prøv dig frem.

5 år siden
5 år siden

Det, at der er to jegfortællere, udelukker ikke denne andenperson, som vi snakker om. Selvom der i historien skrives i en andenpersonform, er der stadig nødt til at være en gængs fortæller. Når man skriver "dig", må der være en første eller tredje person; den person som netop siger "dig". Den person kan være en anden karakter i historien. I så fald er det en jegfortæller, som henvender sig direkte til "dig". Det kan også være en tredjeperson, som henvender sig til "dig" hele tiden. I så fald må der være tale om en tredjepersonsfortæller. Man kan også forestille sig, at det er hovedpersonen der omtaler sig selv i andenperson, men så er der vel egentlig også tale om en jegfortæller.
Det betyder altså, at andenperson er noget, som man tilføjer skrivestilen, og ikke noget, som erstatter en fortælleform.

Jeg er helt enig i, at det nok vil fungere bedst i nutid. Hvis man skriver på den måde i datid, virker det som om, at man fortæller en person om noget, som personen selv engang har oplevet. Det tror jeg vil skabe en det-ved-jeg-for-fanden-da-bedst-selv-agtig følelse hos læseren.
Den jeg indledte med om fødestedet var også bare et teksteksempel, som jeg fandt i en bog og skrev om, for at vise selve ideen om at henvende sig til "dig".

Undskyld at jeg skriver så lange besvarelser. Jeg vil bare være helt sikker på, at selve forklaringen også kommer med.

5 år siden

Besvar debattråd

Debatten En dig-skrivestil er startet 07/08-2015 23:37 af Johann Franksen (Hawk) og er placeret under Tekstdebatter.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

3568Dagens ord
1 time, 44 minutter siden · Fink
0Hjælp søges til at finde fejl
3 timer, 36 minutter siden · olejensen
3Etik af begrænsninger for tekst
8 timer, 44 minutter siden · Prem
5skrive start hjælp
1 dag, 18 timer siden · JuliaS
2Hvad hedder det når
1 dag, 20 timer siden · Engbo
11Hvad hedder det modsatte
2 dage, 11 timer siden · Nicolas Jessen
446Kontraster
3 dage siden · Engbo
11Metwo-two
4 dage siden · dino
17Down to Earth . Med zac efron.
5 dage siden · Wernn
18Kunst og digte
9 dage siden · Engbo
226Forbyde kritik?
9 dage siden · Wernn
30Hvad er meningen med
10 dage siden · Wernn
11668
10 dage siden · Wernn
26JULEN
16 dage siden · Wernn
4Sortering af dagbog
17 dage siden · Prem
1Dagens Had
18 dage siden · Prem
32Er kunst mulig eller umulig?
18 dage siden · Prem
11Hvem er du?
18 dage siden · Prem
13Dagens anekdote
18 dage siden · Prem
64Lykken
19 dage siden · Prem
5Livsbane . Livsveje. Livsvalg.
23 dage siden · Savanti
4Hvornår er en tekst mest for børn?
24 dage siden · Pia Hansen

Tekstdebatter

4Hvornår er en tekst mest for børn?
24 dage siden · Pia Hansen
31Hvad mener i?
4 måneder, 8 dage siden · Jack the Rapper...
5Direkte tale i udlandet
4 måneder, 11 dage siden · Kafkaesque
33Forfatteri og ensomhed
6 måneder, 23 dage siden · Wernn
1HJÆÆLP
7 måneder siden · Morten Vesterga...
2Hvedekorns bud på hvad et godt digt...
7 måneder, 21 dage siden · hermanøv
3Fatter du det?
9 måneder, 3 dage siden · Wernn
7Redigering
9 måneder, 5 dage siden · NAHansen
5Bøger om at skrive
11 måneder, 13 dage siden · neran
1En god slutning
1 år, 1 måned siden · dino
8Voldtægter og overgreb
1 år, 5 måneder siden · maryanna
3Hjælp til handling
1 år, 5 måneder siden · Det Anonyme Pun...
1Dagbøger
1 år, 5 måneder siden · dino
6Sprogproblemer
1 år, 6 måneder siden · Marver
102Kontraster
1 år, 6 måneder siden · Engbo
4Plagiat, inspiration, kopiering ell...
1 år, 7 måneder siden · Hellerhigh
7Råd til hvordan man starter på en 2...
1 år, 8 måneder siden · NAHansen
1Hej hej
1 år, 8 måneder siden · Engbo
9Skriveblokering/flow
1 år, 9 måneder siden · Polo
2Mødregruppen
1 år, 10 måneder siden · Savanti
1Digte/ tekster om månen
1 år, 10 måneder siden · Kåemer
7Redigering - og ikke mindst slutnin...
2 år siden · Mitmit