Jeg er begyndt at forberede min datters konfirmation til maj næste år. Jeg har lavet et udkast til en tale men ved ikke om den holder eller bare er plat.
Så I må hjertens gerne komme med kritik og ideer.
---
Kære Sarah
Tillykke med dagen. Jeg elsker dig ubegribelig meget. Jeg ønsker at du må få et langt godt liv. At du når de mål du sætter dig og får en masse gode tider og oplevelser.
Det var det vigtigste!
Her gik jeg lidt i stå for hvad skal jeg ellers holde tale om?
Der er 1000 ting jeg gerne vil fortælle dig om livet, verdenen og om hvad fremtiden måske bringer. Noget med at
...her skal være 3-4 gode korte råd el. tanker om livet...
Men det er jo mine erfaringer og som jeg ser det. Det giver ingen mening. Du skal selv leve og opleve livet, først der vil du forstå det og se meningen med det jeg ville kunne fortælle. Selv der er der ikke to liv der er ens og mine konklusioner er forældet eller irrelevante ifht. det liv du skal leve.
Jeg kunne også bruge jeres opmærksomhed til at fortælle jer om Sarah. Hendes historie indtil nu. Hvordan hun var som lille, lidt større og nu som snart voksen. Sarah kender jo ikke sig selv som barn. Jeg kunne krydre med små hyggelige og sjove fra hendes liv. Om dengang da
...her skal være 2-3 historier der fortæller om hvem Sarah er uden for mange detaljer...
Men mange af os kender historierne og vi kender Sarah.
I disse selvcentrerede tider, med unge mødre og andet reality kan jeg også snakke om mig selv. Hvordan jeg blev mor. Eller det ved I nok godt...
Men hvordan jeg altid har tænkt på og håbet på at få en pige som Sarah. Jeg troede godt nok at det blev en Victoria, men en Sarah er MEGET bedre.
... Jeg har et brev jeg skrev til min fremtidige datter, da jeg var i hendes alder jeg kan bruge passager fra...
Jeg kunne også over-øse Sarah med den stolthed og kærlighed jeg har til hende og fortælle jer alle om den fantastiske pige hun er og om alle de kvaliteter og gode evner hun har.
Men Sarah er "pro" og ved det godt at hun er
... enkelt sætning med ord der beskriver Sarah...
.
Imens vil andre vil få trang til at åbne et vindue og lufte ud i skamrosen. (intern joke)
Så når alt kommer til alt kan jeg bare at gentage det jeg sagde fra starten:
Sarah, Vi håber at du må få en fantatisk rejse livet igennem, vi elsker dig og KÆMPE tillykke med dagen.
Skål!
---
Jeg håber at i kan forstå ideen trods de "blanke felter"
Men er det fjollet når man alligevel snakker om alt det man "kunne have holdt talen om"?