Tekstdebatter · At skrive sig op i et hjørne

14 svar
Senest opdateret 5 år siden · 9 bruger(e) deltager
5 år siden

Æv, jeg har fået skrevet mig op i et hjørne eller rettere om bag et bord og to mænd, der står mellem min hovedperson og døren. Hvordan i alverden får jeg hende ud af døren uden at det involverer flyvende borde, ninjaspark og Spidermanevner? Suk, hele dagen til at skrive og så vader jeg rundt i det her ... Nå, bare et lille øf. Jeg må prøve at skrive mig ud af det.

5 år siden
5 år siden

Hvor muligt, anbefaler jeg altid flyvende borde og ninjaspark! Men det er også bare min måde.
Nu kender jeg ikke situationen, men det lyder som om du mangler noget der kan distrahere de to herrer?

5 år siden
5 år siden

Ja, de skal nok distraheres, Bo.
Eller noget ... ;-)

Jeg kender det alt for godt, Signe.
Lige nu har jeg f,eks en person der lige på diplomatisk vis skal forhindre en krig mellem dæmonalfer og lysalfer. Uden det fylder 117 sider, for jeg skal videre til noget andet i historien.

vh. Pia

5 år siden
5 år siden

Jeg har overvejet lidt kvindelig charme eller trusler om en eller anden overnaturlig hævnakt, men en distraktion ... tja, vi kunne jo lade Spiderman dumpe ned gennem skorstenen, lave ninjahejs og så kan min hp ubemærket liste ud ad døren. Måske kan den idé også bruges til dit problem, Pia? :-)

Nå, nu er der tanket op med rugbrød og overspringshandlinger, nu må vi se, om Spiderman kan iklædes noget 1700-tals tøj ...

5 år siden
5 år siden

Et forslag: Kan der opstå en situation, der er "vigtigere" end at blokere døren for kvinden? Tænker at hvis der faldt en meteor, et jordskælv eller sprang en bombe, så fik de "onde" måske travlt med at søge egen sikkerhed. Personligt ville jeg nok slippe et stort uhyre løs, men mindre kan måske gøre det? Altså noget, der naturligt fylder så meget, at dem der spærrer udgangen får andet at tænke på. Måske en pludselig og voldsom brand, eller måske kommer der pludselig nogen/noget ind ad døren/ned gennem skorstenen/op gennem gulvet, der distraherer så meget at din HP kan slippe væk?

Mikala

5 år siden
5 år siden

Pas på med at introducere et deus ex machina.

Den eneste løsning er, at du går tilbage i teksten og laver en tilføjelse, så du ikke ender med en deus ex machina. Det kan fx være at du tidligere i bogen beskriver en brandtrappe, eller at din hovedperson har inviteret en tredje person hjem i lejligheden, som læseren er klar over er på vej, og som så ankommer tidsnok til at redde dagen.

5 år siden
5 år siden

Det har JamesLei ret i. Naturligvis skal der være en forklaring på afbrydelsen. - Netop så det ikke kommer ned på scenen, som en deux ex machina. Men det ligger vel implicit, når man er Bondekonen, at der ikke trænger en tyrannosaurus ind fra højre, uden at den er introduceret først.

5 år siden
5 år siden

Magi kan løse alt, var der en venlig sjæl som fortalte mig på Facebook.
Jeg har testet det, og indtil videre er det faktisk rigtigt. c",)

5 år siden
5 år siden

Daniella - Så må det være tid til, at Harry Potter kommer ind, og stjæler rampelyset ;)

Et mobilopkald er altid en god distraktion.

5 år siden
5 år siden

En tyrannosaurus, hvorfor tænkte jeg ikke på det?

Problemet er løst med magi - eller noget, der ligner. Det er det gode ved fantasy.:-) Og ikke noget deus ex machina her.

5 år siden
5 år siden

Rart at du fik løst problemet. Dejligt med gode råd.

5 år siden
5 år siden

Det var dejligt med gode - og underholdende - råd. Det kan jo godt være lidt ensomt at sidde og bøvle med skrivning, og det lettede lidt på stemningen. Tak for det alle sammen. Skønt med et forum, hvor man også kan fjolle lidt, mens man i øvrigt er seriøs.

5 år siden
5 år siden

#0 (Bondekonen): Æv, jeg har fået skrevet mig op i et hjørne eller rettere om bag et bord og to mænd, der står mellem min hovedperson og døren. Hvordan i alverden får jeg hende ud af døren uden at det involverer flyvende borde, ninjaspark og Spidermanevner? Suk, hele dagen til at skrive og så vader jeg rundt i det her ... Nå, bare et lille øf. Jeg må prøve at skrive mig ud af det.

I en bog er du Gud. Du kan gå tilbage er redde dig ud af situationen før den opstår. Eller lægge løsningen til problemet i lommen på karakteren et par kapitler i forvejen.
= Nåe jo, jeg har jo helt glemt den Uzi jeg render rundt med i lommen. (Eller pose med peber som man kan kaste i øjnene på folk.)

5 år siden
5 år siden

Hvis du får skrevet en situation, som du ikke ved hvordan du skal skrive dig ud af, er du nødt til at analysere situationen dybdegående, hvis du vil finde den bedste vej ud. Spørg først dig selv, hvad "bedst" egentlig betyder i situationen her. Betyder det "naturligt", eller måske "overraskende". Hvis karakteren har specielle kræfter, giver situationen måske netop mulighed for, at de kan demonstreres her, og give et indtryk på læseren.
Tag en dyb indånding, luk eventuelt dine øjne og se situationen visuelt for dit indre øje. Nu skal du finde ud af, hvilke muligheder de relevante karakterer har. Som det tidligere er nævnt, er du Gud i din egen historie. Derfor skal du ikke være snæversynet, og kun tænke på karakterenes muligheder netop i situationen, men tag nutiden, fortiden og fremtiden i betragtning. Jeg opfordrer dig til at undersøge de tre tider én ad gangen.
Når du tænker på fortiden, skal du tænke på, hvad der tidligere er sket i din historie, som har ført til denne situation. Hvad skete der? Hvordan har det indflydelse på situationen? Hvordan kan det ændres, for at gøre situationen mere håndterbar?
Tænk nu nutiden (altså selve situationen) igennem. Hvilke muligheder har karaktererne? Har de mulighed for at tale? Hvad kan de sige for at komme videre? Kan der foregå fysiske aktiviteter? Kan karakteren bare flygte? Kan karakteren bruge sine specielle evner?
Gør nu det samme med fremtiden. Forestil dig, at din karakter ikke tager noget initiativ i situationen. Hvad vil det føre til? Kan det skabe en ny situation, som måske er lettere for dig at håndtere?
Der skulle gerne opstå en masse tanker, som du også skal stille nye spørgsmål til. Dem skal du også besvare. Spørg: hvad betyder det? til dine mange tanker. Afviser du en idé, så sørg for at spørge: hvorfor er denne idé ikke god nok? Så bliver du mere klar over, hvad der er brug for.
Der er masser at tænke over, og du kan godt komme til at bruge lang tid på bare at tænke. Det er det tiden værd, fordi det vil give dig et bedre overblik over historien, hvilket gør det lettere for dig, at være kreativ. Hvis du sørger for at slappe helt af inden du begynder at grave dig mentalt ned i din historie, fokusere du mere af din energi på at tænke frem for at spænde muskler i kroppen unødvendigt. Det er både behageligt, og kan være ret sjovt.
Mange mennesker tænker meget analyserende, mens mange andre tænker meget intuitivt. At få historien til at hænge sammen, kan være lidt af et puslespil. Du løser det bedst ved både at være analyserende og intuitiv. Den her fremgangsmåde tvinger dig til at være begge dele. Når du stiller de rigtige spørgsmål, er du analyserende. Når du besvarer dem, er du intuitiv. Når du så argumenterer for dit svar (det gør du for at sikre, at du forstår dit eget svar) er du analyserende igen.
Held og lykke :)

5 år siden
5 år siden

Tak for flere svar. Det er lidt sjovt, Hawk, det var nogenlunde det samme, jeg gjorde. Ikke nogen specielle evner, men usikkerhed og trusler om samme fik reddet dagen - håber jeg.:-)

5 år siden

Besvar debattråd

Debatten At skrive sig op i et hjørne er startet 22/09-2015 11:30 af Signe Fahl (Bondekonen) og er placeret under Tekstdebatter.

Log på for at skrive et indlæg i denne debat. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

Seneste debatter

3908Dagens ord
16 timer siden · Engbo
0Presse meddelser
2 dage, 7 timer siden · JesperSB
1Copyright af navn
12 dage siden · Kafkaesque
2Skrivegruppe 45+
15 dage siden · HeleneHK
1Psykoterapi
20 dage siden · Kåemer
469Kontraster
22 dage siden · Engbo
0Inspirationsråd til at skrive digte
1 måned, 6 dage siden · belmindelig
21Skal vi starte et skrive- fortællef...
1 måned, 8 dage siden · Anniina
20En udfordring med Den fede mand af ...
1 måned, 10 dage siden · Morpheus
7Gratis TV-kiggeri
1 måned, 11 dage siden · Prem
2Navne
1 måned, 11 dage siden · Engbo
94Dagens Had
1 måned, 12 dage siden · Prem
74Ligheder
1 måned, 13 dage siden · Prem
20Komplimenter
1 måned, 13 dage siden · Prem
145Hvad er du taknemmelig for i dag?
1 måned, 14 dage siden · Prem
710 trælse brølere...
1 måned, 15 dage siden · K.B. Assenholm
11Jalousi
1 måned, 16 dage siden · Kåemer
3Saxo Publish eller Book on Demand (...
1 måned, 16 dage siden · TheProject
4Gensidig betalæsning - Roman
1 måned, 17 dage siden · Kafkaesque

Tekstdebatter

0Inspirationsråd til at skrive digte
1 måned, 6 dage siden · belmindelig
10Skriveblokering/flow
2 måneder, 4 dage siden · Prem
2opbygning
2 måneder, 6 dage siden · Avj81
7Novelle vs Kort Roman
2 måneder, 9 dage siden · mlsj
0Hej Alle sammen!
2 måneder, 13 dage siden · mlsj
9Voldtægter og overgreb
2 måneder, 18 dage siden · Ormstunge
3Ja ja, ser man det.
2 måneder, 25 dage siden · dino
20Hvad hedder det modsatte
4 måneder, 4 dage siden · Wernn
30Hvad er meningen med
7 måneder, 4 dage siden · Wernn
4Hvornår er en tekst mest for børn?
7 måneder, 18 dage siden · Pia Hansen
31Hvad mener i?
11 måneder, 2 dage siden · Jack the Rapper...
5Direkte tale i udlandet
11 måneder, 5 dage siden · Kafkaesque
33Forfatteri og ensomhed
1 år, 1 måned siden · Wernn
1HJÆÆLP
1 år, 1 måned siden · Morten Vesterga...
2Hvedekorns bud på hvad et godt digt...
1 år, 2 måneder siden · hermanøv
3Fatter du det?
1 år, 3 måneder siden · Wernn
7Redigering
1 år, 3 måneder siden · NAHansen
5Bøger om at skrive
1 år, 6 måneder siden · neran
1En god slutning
1 år, 8 måneder siden · dino