Jeg er også blogger og skriver på mange grunde.

Nogle gange har jeg bruge at forklare en ting der er for kompliceret mundtlig. Eller det smerter for meget. Det er det jeg har haft med "hvorfor jeg er kommet til Danmark ?", som jeg har lyst til at oversætte på dansk men er stadig for meget nu.

Nogle gange har jeg bruge for at fortælle følelser, uden nødvendigvis én skal høre/læse. Det skal bare ud.

At skrive er i sidste ende en mekanisk proces, med mindre man har en taleskriver, der selv fortolker det man siger.
Men det er jo ikke det eneste problem. At have sit hoved fuldt af ord som brænder efter at komme ned på papir ligner lidt vore forsøg på at nedskrive vore drømme. Det er svært at samle sig om det og holde erindringen fast.
At have noget på hjerte er ikke det samme som at kunne skrive det i korrekte vendinger.
Og derfor er det svært at producere noget godt litteratur. Man skal arbejde meget med sig selv før end man kan.

Held og lykke med denne proces!

Flot blog, du har lavet der, Maria. Den vil jeg gerne følge. Først blev jeg lidt irriteret over 'stavefejlen,' indtil jeg fik tænkt mig lidt om.:-)

Jeg kan sagtens genkende den dobbelthed, du beskriver. På den ene side er det jo fedt at skrive og det gør nærmest fysisk ondt, når jeg skal trække mig selv ud af mine personer. På den anden side er det jo også besværligt, et Mount Everest af plottråde, spor, personudvikling, gentagelser og sprogforbistringer, der for en doven person som mig ret ofte virker helt uoverskueligt. Jeg går også altid i stå, også selvom jeg godt ved, hvor jeg skal hen, men hvordan er det lige, jeg får dem derhen? Og er deres motiver nu tydelige nok? Osv. Osv.

Jeg har hørt den med bare skriv og fyld alt det andet på bagefter, men det er nemmere sagt end gjort. Jeg har dog opdaget, at idéerne stort set kun kommer, mens jeg skriver, så der er ingen anden udvej end at bide tænderne sammen og hamre det næste ord ned på skærmen. Og så er det, at en underlig skræk dukker op hos mig: Før jeg skriver, er alle muligheder åbne. Har jeg først skrevet noget ned, har jeg låst mig fast. Tænk, hvis jeg nu tager det forkerte valg? Tænk, hvis der nu fandtes en bedre løsning på personens problem? Et valg er også et fravalg.

Jeg er også en mester i overspringshandlinger. Min yndlings er skrivetips. Jeg holder meget af at læse forfatteres skrivetips til os andre dødelige, men nogle gange får jeg brugt al min skrivetid på at læse skrivetips frem for selv at skrive (indsæt rullende øjne her)... På et eller andet tidspunkt må jeg overbevise mig selv om, at jeg ikke kan blive klogere på håndværket, før jeg selv skriver.:-)

Man skal skrive, fordi det er sjovt, men man må også have et mål, ellers får jeg i hvert fald aldrig gjort noget færdigt. At skrive noveller til konkurrencer med en deadline virkede godt for mig. Og nu er det endelig lykkedes mig at gøre romanen færdig. Så må vi se, hvad forlaget siger til den. Du har færdiggjort flere romaner, det er en god viden at have, at du kan. Det er bestemt ikke alle, der nogensinde får skrevet noget færdigt.

Det kunne være sjovt at høre, hvad du har kastet dig over nu?

Signe

Hej Signe

Tak for dit udførlige svar - det er så dejligt at høre, at der er andre, der kæmper med lignende kampe.

Jeg har i mange år arbejdet ud fra netop devisen med "bare skriv"... Og det er gået galt hver eneste gang. Så mit nye projekt går i høj grad ud på at lære at styre inspirationen, så den ikke løber løbsk og jeg mister overblikket undervejs. Der skulle bloggen meget gerne være et skridt på vejen - og en hjælp til at komme ud af skallen og tage tyren ved hornene og GØRE NOGET VED DET - i stedet for bare at drømme og ærgre mig over, at mine halvhjertede forsøg slår fejl. For selvfølgelig gør de det, når de kun er halvhjertede!

Jeg håber, at du vil følge med på bloggen og dele nogle flere erfaringer undervejs - så løfter jeg langsomt sløret for, hvad jeg arbejder på nu.

Det bliver i hvert fald noget helt andet, end jeg har prøvet hidtil.

Stort tillykke med, at du selv er kommet i mål med dit romanprojekt! Jeg håber for dig, at der er et forlag, der vil bakke dig op.

Novellekonkurrencer lyder slet ikke som et dårligt tip, hvor støver du dem op henne?

Mvh. Maria, skriveblogering.dk (og ja, det er stavet helt forkert - helt med vilje ;-.) )

Åh ja det lyder jo bekendt.
tror ikke der er nogle af os skrivespirer, prof eller hobbyforfattere, der slipper helt uden om skriveblokeringerne. Hos mig kommer de altid midtvejs i projektet. Jeg elsker at starte noget nyt op. Har altid en masse ting der ligesom sætter handlingen igang. Og derefter er det så blokeringen rammer- for hvor er det lige jeg ville hen? Burde jeg have valgt en anden vej tidligere? Er der overhovedet kød nok på historien ( indsæt panisk udtryk her)

og det er så her en god betalæser er guld værd. Det hjælper altid mig med friske øjne på en tekst. Derudover skriver jeg altid på flere ting på en gang, så kan jeg lægge det lidt væk, arbejde på noget andet og så vende tilbage og se på det med friske øjne.
og vær ikke bange for at prøve flere forskellige veje i din historie. Tag en kopi og lav nogle rettelser. Det kan være en anden begyndelse, at hovedpersonen træffer et andet valg som leder til noget andet end det oprindelige. Prøv dig frem og se hvad der føles rigtigt. Du har jo originalen og kan altid gå tilbage.

Skrive det er noget jeg gør når jeg ikke maler mine billeder. Jeg har altid et eller andet at fortælle mig selv og andre. Jeg er et visuelt menneske, så jeg ser mange billeder. Jeg har lovet, at mit skriveri, bare er skriveri...så jeg ikke tror det bliver til andet end det. Så kan det pludselig være, at jeg har skrevet nok til det er noget. Derfor holder jeg mig til de små historier, noveller...så kan jeg sætte dem sammen som perler på snor.
God arbejdslyst...det kommer...det kommer.
Poul Brasch / Blækhuset

Hej Maria.

Jeg har grebet det til værks på dem måde at jeg startede med digte... nu er det så noveller der fylder...
Jeg skriver når jeg har lyst og er motiveret.
Enkelte noveller/skriveøvelser har jeg skrevet på mindre end en halv time netop fordi jeg har været Inspireret.
På sigt vil jeg gerne i gang med en roman og er sådan indstillet at den tager den tid den tager.
Jeg har intet hastværk så hellere bruge tiden når jeg har den og lysten.
For mig er det en måde at undgå skrive blokering på.
Havde jeg en deadline ville jeg sikkert bruge lange gåture i naturen...brain stormings teknikker til at få energien til at flyde.
Bevæger jeg mig i det daglige rim suger jeg til mig af indtryk der kan bruges fremadrettet litterært.
Desuden har jeg for det meste en notes bog på mig til at skrive inspiration ind i.

Håber mine råd var lidt brugbare.

Mvh René

Hej,
Det er nogle gange svært. Jeg er ret meget på linje med Signe :-)

Min motivation er desuden nøje forbundet med andre ting. Hvis jeg har enormt travlt f.eks på arbejde har jeg enormt svært ved at finde overskud (læs måske inspiration) og jeg har måske selv brug for et godt råd om hvordan man kommer udenom det? Tænker på at prøve med at stå tidligt op og have en blok reserveret I tid hver morgen??

Det er sjovt at starte på noget end det er at gøre det færdigt - eller det er I hvert fald min erfaring. Når man starter er alle ideer gode ideer, alle veje er åbne og man kan bare skrive løs på skift mellem forskellige steder I historien. Det er fantastisk :-)

Når så det lidt mere hårde arbjede med at binde alle enderne sammen starter er det lige præcis mere hårdt arbejde end et spørgsmål om inspiration. Lav en god indholdsfortegnelse, bliv bevist om hvad hvert kapitel er og hvordan det skal bidrage til historiens fremdrift og sæt dig ned for at arbejde. For mig virker det at have et mål om hvor mange ord jeg skal nå inden for en given periode (per dag, per uge, per måned - vælg det der passer dig :-) ) og flølge forholdsvist stramt op på om jeg når det. I den process er det bedst for mig at sikre at jeg arbejder lidt hver dag så jeg ikke kommer for langt væk fra materialet - så tager det for lang tid at samle op igen :-) jeg er på den måde kommet I mål med en roman som jeg jo nok skulle prøve at se om jeg kan finde et forlag til - indtil nu kun til skuffen :-)

Nogle gange går ting så op I andre aktiviteter og jeg får ikke lavet noget som helst... vi er tilbage ved spørgsmålet om hvordan men undgår den fælde??

Håer det kan bruges til noget :-) og ser frem til at følge din blog
Hanne

Hej Maria

På facebook er der en gruppe, der hedder Forfatter deadlines og ellers er Bjarke fra skrivekrampen.dk som regel opdateret på, hvad der er af konkurrencer rundt omkring. Jeg kan kun anbefale at prøve. Det er meget tilfredsstillende at få noget forholdsvis hurtigt færdigt og måske også at få noget udgivet giver sådan en rar forfatterfølelse i maven.:-)

Hej Signe,

tak for tippet! Den gruppe har jeg nu tilmeldt mig.

Hej Hanne,

at skabe ro til at skrive er altid problemet - især når der er familie, job og alle mulige pligter, der også fylder. Jeg prøver at planlægge min skrivetid og holde den hellig, men det er ikke altid det kan lade sig gøre. Ligesom du kan jeg have svært ved at finde inspirationen når jeg kommer træt hjem fra arbejde, hvor jeg i forvejen har brugt en hel dag på at skrive. Så prøver jeg at starte med at genlæse lidt af mit tidligere materiale, og så tvinger jeg mig selv til at skrive noget - et eller andet - hvad som helst. Når først jeg er i gang, glider det som regel. Men det kræver virkelig en benhård selvdisciplin.

God skrivelyst!

Hilsen Maria