Valget VAR en overraskelse. Selv havde jeg tænkt at når nu Mrs. Clinton vandt burde hun se Trump som en påmindelse om at hun nok ikke skulle tonse sin egen politik igennem med brask og bram. Hun skulle tage Trump som et vink med vognstangen osv. Om at folk var nær ved at vælge det ekstreme for ar udtrykke deres utilfredshed.
Som i England, hvor mange nok stemte for udmeldelse for at vise at man skulle føre en lidt anden EU politik, selvom de måske ikke havde tænkt på at netop deres stemme var den der fik resultatet til at tippe mod "brexit."

Som dansker har jeg sagt de ting, som Uffe Elleman Jensen senere har skrevet i en kronik: Det må være bekymrende for folkene i de baltiske lande (for ikke at nævne os selv) hvis Putin ser valget af Trump som en garanti for at en besættelse af Baltikum ("Det russiske mindretal i Baltikum må beskyttes") ikke medfører at USA bakker om om en modreaktion. En modreaktion der uden USA ikke bliver til noget overhovedet.
Kort sagt: Gælder Natos "musketer-ed" endnu?

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det lyder jo pænt med tanken om at USA og Rusland kunne slutte fred. Måske endda enes om en ikke-angrebspagt.
Det lyder bare som noget man har hørt om før. Hvor landene på mellemhånd kort efter ophørte med at eksistere.
Som Brecht vist sagde: "Når store mænd taler om fred - - lille mand, skriv dit testamente!"

Men OK - fred er en god ting. Hvis den er velment. Det er klart at hvis store mænd taler om krig, derimod, så er det nok heller ikke noget der lover godt for den lille mand.

Når to antagonister enes om fred er det måske ikke en ægte fred, men kun et taktisk mellemspil.

EU-præsident Jean Claude junsker blev omtalt i avisen idag (som jeg lige vil indsparke her) hvor han bebrejdede Trump for sin udtalelse om at man ikke kunne forvente amerikansk hjælp hvis man ikke skruede sig op over to procent militære udgifter. Man kunne ikke køre på friløb.
Men Juncker havde nok glemt at han for ikke ret længe siden sagde det samme til England, da de meldte sig ud af EU. England kunne skam ikke køre på frihjul og forvente fuld adgang til det indre marked osv.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Hvad er det egentlig der er så godt ved Rusland, så du altid forsvarer dem? Hvilke værdier har de fremfor f.eks USA?

Citat: "Jeg finder det oprørende, at man så godt som intet høre fra de borgerlige om de mange menneskeliv, det har kostet med krigen mod Irak og Afghanistan."

Det synes jeg da jeg er meget godt oplyst om. Jeg kan ikke se, at noget er skjult eller fortiet. Og dine egne oplysninger kommer vel også fra frit tilgængelige kilder.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Engbo

Du svarer ikke på, hvad der er så godt ved Rusland. Det behøver du selvfølgelig da heller ikke, jeg undrer mig bare.

Jeg behøver ikke at kommentere hvad du skriver om Saudi Arabien og i det hele taget de indviklede forhold til forskellige krige, da jeg i det store og hele er enig med dig.

Du skriver: "De der vil kan få rigtige oplysninger." - Det mener jeg også, men jeg er ikke sikker på, at vi mener det samme.

Kåemer

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Ser du virkelig Rusland som en stakkels mand der får smidt flasker efter sig? Jeg mener nu, at det er et ret magtfuldt land og ikke specielt stakkels, boykot eller ej.

Du taler tit om den skyld og det ansvar USA og de vestlige lande har, hvilket du for det meste har ret i. Har Rusland slet ingen skyld og intet ansvar?

Kåemer

Kåemer! Du skulle måske engang besøge Rusland og helst et område vest for Ural.
Jeg vil tro, at du så får lidt mere forståelse for Rusland og russernes måde at agere på.
Den almindelige russer bekymrer sig meget mere for en ny stor krig indledt af NATO's krigsmaskine, end vi i Vesten er bekymrede for et angreb fra Rusland.
Det kan vi så i Vesten ryste på hovedet af, men for en russisk borger taler historien sit tydelige sprog.
Vi kan intet godt forvente os fra Vesten. De er imperialister og vil aldrig lade Rusland i fred.
Det er den russiske befolknings holdning uanset, hvem der har regeringsmagten.
Kan man egentlig bebrejde dem det?

Med venlig hilsen
Kattegat

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Kattegat

Jeg har skam ikke noget imod Rusland, og forstår godt at befolkningen er bange for angreb udefra. Men er de da virkelig i fare? Hvori skulle faren bestå? Af angreb fra USA og Nato?

Jeg er imidlertid mistænksom over for Putin og det han står for. Jeg ser ham som en efterfølger af Stalin, Breschnew osv. Men han regerer selvfølgelig i en anden tid, og har ikke den magt som disse diktatorer havde. Rusland er i dag et demokratisk land, men et spinkelt demokrati, og jeg kan i hvert fald ikke se Putin som særlig demokratisk, selvom han formelt er valgt af befolkningen.

Nato er en forsvarsalliance, som blev oprettet med meget god grund. Den har så i nogle tilfælde handlet ud fra princippet, at angreb er det bedste forsvar, og det kan de lande der har deltaget kritiseres for, og bliver det da også.

Kåemer

Kåemer!
"Jeg har skam ikke noget imod Rusland, og forstår godt at befolkningen er bange for angreb udefra. Men er de da virkelig i fare? Hvori skulle faren bestå? Af angreb fra USA og Nato?"

Spørgsmålet er ikke, hvad du og jeg: Tror, føler og mener.
For almindelige russere føles truslen reel og nærværende. Den fylder meget i deres bevidsthed om os.

Med venlig hilsen
Kattegat

Kattegat

Det tvivler jeg ikke et øjeblik på, men derfor må det da alligevel være relevant at spørge, om truslen er reel.

Vi kan jo også ind imellem frygte, hvad Rusland, og især Putin kan finde på. Er det en reel fare?

Kåemer

Kåemer!
Du væver.
For russerne og velsagtens også Putin er NATO truslen reel.

Hvad vi mener om det er ligegyldigt.

Med venlig hilsen
Kattegat

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Kattegat

Nej, jeg væver ikke. Hvis vi, Danmark eller Nato, er en reel trussel mod Rusland, er det os der skal gøre noget ved det. Hvem ellers? - Og er vi ikke nogen trussel, påhviler det vel os at overbevise dem om, at det er vi ikke. Jeg ved godt, at det gør man ikke med boykot.

Og er Rusland en trussel mod os? Jeg tror det ikke som forholdene er nu. - Jeg kan være urolig over meget af hvad der foregår i verden, men ikke lige det.

Hvor meget den tryghed jeg føler skyldes Nato, er jeg slet ikke sikker på - eller skyldes usikkerheden netop Nato? Det kan jeg ikke overskue.

Kåemer

Engbo

"Det jeg skriver er ikke et forsøg på at modgå kritik af Stalin og andre; men et håb om at verden snart må indse, at samarbejde om fred og udvikling bør være målet - også, når man er kritisk."

Jeg ved godt de forfærdelige problemer Rusland stod overfor efter krigen. intet af det er skjult, men jeg ved også at intet er entydigt. Det var jo Stalin der regerede på den tid, og for ham var tab af menneskeliv et mindre problem. Og det var jo da Nato blev oprettet. Om Nato så har overlevet sit formål er et spørgsmål, og det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Men Donald Trump truer jo med at trække USA ud af Nato eller i hvert fald reducere USAs bidrag. Hvad mon der så vil ske?

Kåemer

Kåemer!
Jeg aner ikke, hvad jeg skal svare dig.
Jeg refererer bare mine egne oplevelser gennem snak med almindelige mennesker, som du og jeg.

Med venlig hilsen
Kattegat

Var valget af Donald Trump som USA's næste præsident nu så overraskende?
Jeg synes det ikke, når man ser på den politiske udvikling i Verden og især de vestlige demokratier gennem de sidste 20-30 år.
En udvikling, som vi nu ser en foreløbig kulmination på med Hollands nej til EU's Ukraine aftale, Brexit resultatet i England, den danske hovedrysten til retsforbeholdene, Belgiens modstand mod Canada aftalen og nu Donald Trumps valg til præsidentposten i USA.
Hvad er det der sker? Står vi overfor et folkeligt oprør i USA og Europa?
Talen om oprør tror jeg nu ikke på. - Endnu.

Jeg tror derimod, at vi bevæger os hen mod en situation, hvor demokratierne og institutionerne i Vesten langsomt, men sikkert udvandes til intetsigende begreber for almindelige mennesker - altså flertallet.
Vi ser, hvordan de gamle etablerede partier i enighed samler magten i egne hænder uanset politisk ståsted, hvordan vore folkevalgte hurtigt skifter partifarve og holdninger, når deres bagland vover at irettesætte dem.
Partierne bliver mere og mere topstyrede, er selvsupplerende gennem: nepotisme, centraliseret økonomi og beslutninger, undertrykkelse af gennemsigtigheden i de politiske processer og fjerner sig generelt mere og mere fra de mennesker, hvis velfærd og interesser, de er valgt til at varetage.
Uanset, hvor den enkelte borger sætter sit kryds til de folkevalgte forsamlinger, er det den samme menu, der serveres for ham eller hende.
Hvordan er det kommet så vidt, at forskellen på den udmøntede politik kun er til at få øje på i retorikken, men er usynlig i praksis?
Jaeee! - Politikkere har alle dage ladet sig inspirere og påvirke af omgivelserne: De lokale vælgerforeninger, faglige organisationer, Arbejdsgiverorganisationerne, erhvervslivet, finanssektoren m. fl.
I dag sker det samme. Forskellen fra tidligere og til i dag er dog markant anderledes. Politikkere har afstået retten til at føre politik; til embedsmændene, de utallige spin doktorer, og alle andre af de større institutionelle beslutningstagere, der omgiver og vejleder dem.
De er alle, så vel de politiske kandestøbere som politikkerne produkter af det samme mix af; uddannelse, omgangskredse og ofte familier tillige.
De er de etablerede eller The establishment, som angelsakserne siger.
Man får derfor, hvad man kan forvente. Det samme input må nødvendigvis være lig outputtet, når intet nyt og anderledes tilsættes undervejs.
De taler, med få undtagelser på de yderste fløje, om globaliseringens velsignelser.
Ganske rigtig. - Globaliseringen har givet store værdistigninger for finanssektoren og for veludviklede lande som Danmark især, men også lagt landes og menneskers livsvilkår øde i langt større omfang, end man kan vedblive at forsvare politisk.
Selv i et lille område som Danmark er mere end halvdelen af befolkningen ved at blive frakoblet og efterladt uden repræsentanter i besluttende organer og institutioner.
Derfor ser vi nu, at der er åbnet plads for demagoger til at drive deres uhæmmede spil med udstilling af syndebukke og afgivelse af løfter, der kun kan gøre ulykken større og måske tragisk tillige. Det vil ske, når drømmene endnu engang brister, og almindelige mennesker må samle stumperne op.
Her er Reagan og Thatcher perioden og det efterfølgende finansielle sammenbrud en grim periode og bestemt ikke egnet til gentagelse.

Jeg tror ikke vore folkevalgte er dumme, onde, eller hver især ikke kun vil det bedste for landet, vælgerne og lidt for dem selv også.
Det synes dog som om, at de økonomiske modeller og tørre regneark skygger for visioner og selvstændig tænkning.
Ingen tør som humlebien - flyve på trods.
Man risikerer jo at miste sin valgkreds med det sikre mandat.

Vågner de etablerede politikkere ikke op og får taget sig sammen til at finde løsninger, der inkluderer bredt i samfundet i stedet for eksklusion af store dele eller endog majoriteten af indbyggerne, så må vi på sigt forvente en total demokratisk omkalfatring af det politiske landskab.
Spørgsmålet til den tid vil så være, om man vil acceptere en sådan fredelig demokratisk revolution, eller gribe til endnu mere drastiske midler for at bevare magten, end dem vi har set indtil nu.
Spændende bliver den nærmeste fremtid under alle omstændigheder. Globaliseringen er uafvendelig, men er demokratierne også levedygtige i globaliseringens skygge?
Med venlig hilsen
Kattegat

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Kattegat

Dine visioner er meget pessimistiske, men jeg er bange for, at jeg er helt enig med dig. Man må være glad for, at man er blevet så gammel. "Efter os syndfloden."

Jeg har dog også stunder hvor jeg er mere optimistisk. Jeg tror trods alt vore politikere gør hvad de kan. Hmm!

Kåemer

Engbo
Bare kort. (Jeg har ikke tid til mere.)
Der er etableret sanktioner imod Rusland fordi landet udviser opførsel man i Europa ikke finder korrekt.

Jeg gætter på at du, Engbo, hælder til den gamle "russiske drøm," som var på banen i ældre tider, før en Arne Munk Pedersen blev gulagificeret. Og derfor har du en grundlæggende sympati for Rusland og kan derfor tilgive meget af det der ikke forløb optimalt.

Putin fører hjemme en tone der lyder som om Rusland allerede er under angreb fra vesten. Og det baner v ejen for at han ikke vil få svært ved at få opbakning til aggression mod vesten.
Der kræves jo ikke større dygtighed til at betragte Natoindlemmelsen af de baltiske lande som udtryk for vestlig aggression, selvom vort eget ønske ikke er andet end at disse lande skal være selvstændige. (Det vil man i øst nok kalde et ønske om at landene bliver tilgængelige for kapitalistisk ydnyttelse fra vesten.)

Vi har derfor ikke råd til ikke at helgardere imod aggression, og med USA måske ude af skolegården, tvinges vi til at opruste.
Trumps udsagn er let at forstå. Hvorfor skulle vi ikke bidrage på jævnere fod til vor egen sikkerhed?

En fred er mest troværdig hvis den indtræder på en baggrund af sikkerhed, tror jeg. Og sikkerhed må vi selv tage ansvar for.
Sådan var Reagans udenrigspolitik. Og den gik jo ganske godt, skulle jeg mene.

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]