For mange år siden sendte jeg et manus til et forlag som sagde at der ville blive svaret efter x måneder. Efter ca 2x måneder henvendte jeg mig for at høre ad.
Man kendte ikke til noget fra mig, men man ville dog tjekke op på det. Senere ringede jeg så og man svarede at ja, man havde fundet det. Og nej, man var ikke interesseret i det.

Jeg vil også afstå fra at nævne det. (Selvom man nok ville gøre dem en tjeneste ved at nævne det, så de måske kunne slippe for at få tilsendt alt det bras. "Nu er det den femte makulator, vi snart har slidt op!" kan jeg høre sekretæren stønne. Men som jeg siger: "De der fælder træer skal jo også leve!")
Men det begynder med H.

Forstår udmærket, at et manuskript kan være for dårligt til, at man vil svare på, om man vil udgive det. Det er fint nok, så kan man sende det et andet sted hen. Men at et manuskript kan være så dårligt, at man ikke vil svare på, om man har modtaget det, virker lidt vildt. Det forhindrer, at manus bliver sendt igen, og samtidigt forsinker det en eventuel indsendelse til et andet forlag.
En anden ting, der måske er mere sandsynlig, er, at manus er bortkommet, og at det kan være pinligt at indrømme. Der kan være andre årsager, men det er i bedste fald gisninger og spekulationer. Fremover vil jeg være lidt mere forsigtig med at sende ind. Heldigvis kan man i Danmark stadig sende uopfordret. Det ville være trist, hvis man skulle hyre en agent, før man kan sende til et forlag, ligesom det er tilfældet i USA på de fleste større forlag, men måske er det sådan, man bør gøre fremover.

Update. Jeg er kommet til at oplyse arbejdstitlen på manuskriptet og ikke den endelige titel. (Jeg ændrede den, dagen før jeg sendte ind). Det var pinligt. Fejlen er selvfølgelig min. Det kan anbefales, kun at have en version af følgebrevet. Nemlig det, der bliver sendt.

Nogle gange kan man være så feberophedet i forbindelse med sin tekst at man får sjusket med de "sekretæragtige ting," som titel på teksten, titel på computerfilen der rummer teksten osv.

Man kan sagtens i PC'en have flere versioner liggende med forskellige titler på datafilen.

Hvis man skriver "Den grimme ælling," kan man jo godt have den liggende på computeren som "Andegård 1," Andegård 2," osv.
men til forlaget skal der indføjes den rigtige titel.
Det er noget ged at man ikke lige holder hovedet koldt og får tjekket disse formalia, som kan gøre det besværligt for forlaget. Man kan lige så godt stryge forlaget med hårene, hvor man kan.

Jeg husker en ting hvor jeg først meget sent fik tænkt mig om. Jeg havde en person i teksten (biperson af mindre betydning.) som refererede til en virkelig person og med hans rigtigt navn. Meget sent fik jeg den geniale idé at spørge om man måske skulle ændre på navnet. Og svaret var selvfølgelig ja.

Så sjusk på falderebet - vi må prøve at undgå det i vor egen interesse.

Ja. Det er ikke alle forlag, der sender et brev ud, hvor der kvitteres for modtagelse. At jeg kontakter forlaget og nævner den forkerte titel, gør forvirringen komplet. De var dog meget forstående, så nu må jeg bare vente på et svar og skrive en ny i mens.