Endnu et eksempel;

Selvhad. Til helved med det. Her go' kunst;

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Okidoki - tak til Osho for en gang imellem at ramme plet (trods... ej ok, whatever så)

Prem - love your enemy - is according to Gods word.
Sometime it is hard, but the price was paid.

Hej Inge - nej. mvh Ansu

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det er ikke lige til at elske sine fjender. Men det rigtige er at søge forsoning - at løse problemerne i fællesskab.

Hej Leah, tak for indspark og undskyld tonen i min forrige kommentar.

Jeg er fuldstændig enig med dig i, at man da skal holde fast i det positive, ikke det negative - men had er ikke nødvendigvis negativt, tværtimod kan det være forløsende og positivt at komme af med, ved f. eks at sige/skrive det højt, i en debatsektion dedikeret til det fremfor andre steder hvor man ofte ties ihjel, eller at det, omdannet i anden form, alligevel kommer ud på uforsvarlig vis. Dette er en tråd for 'Dagens Had' - et ønske fra min side om en debatsektion hvor det er OK at dele materiale om noget man hader, f. eks kræft og selvhad. Fordi der kan være healende materiale iblandt, for andre med lignende oplevelser.

Hurra for den der intet hader, men hippie-metoden om igen? Ellers tak fra min side - problemer går ikke væk ved at feje dem under tæppet og lade som om de ikke eksisterer. For at fokusere på det positive må det negative påtales i dets egen stemme, hadet - det er ikke at være negativ, kun for den der ikke kan relatere, ikke har mistet elskede til eksempelvis kræft og selvhad.

At sætte ord på eller dele materiale om noget hadet, er ikke negativitet - det er terapi. I en debatsektion dedikeret til det er deltagere på lige fod, i solidaritetens navn, fremfor som med tekster/dagbøger, så at sige i sympatiens navn, hvor der er et magtforhold, en afsender og en eller flere modtagere.

Er jeg den eneste der aner healing i had? Had vendt imod noget, ikke nogen, vel at mærke, som selvfølgelig skulle være uddybet i første indlæg.

Nyt eksempel = alkoholisme og narkomani. Til helvede med det. Her en musikvideo om at blive clean; Stic.Man (fra gruppen dead prez) - I Believe

... og ja, man kan da 'bare' gå i terapi, købe en selvhjælpsbog, finde en religion osv osv, og DER få afløb for det kvælende negative, men måske er der bare en LILLE chance for at en socialrådgiver, frivillig etc på gaden kan vise denne hjemmeside til folk der ikke har råd (indenfor alle kapitaler) til de nævnte veje. Og som kan finde noget brugbart i ord, materiale eller musik.

Hvorfor kalde mennesker for fjender i første omgang?

for at få en dialog i gang? :-)

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

#15 "En stor ting?" Nå, duh kan jo bare se Sydafrika. Den fornyede stat blev grundlagt med forsoning. Det er ikke uden problemer; men alligevel en stærk ideologi

Hej Leah, jeg mener du har fuldstændig ret, men det at slippe vreden kræver accept af den, at den får en stemme. Peace, Love And Harmony (hippier) er målet, ikke processen. Processen indebærer alle følelser, ikke igennem uhæmmet udlevelse af de følelser, tværtimod, men ved at LÆRE følelserne at kende, for derved at kunne undgå at handle destruktivt/handle konstruktivt på dem fremover. At slippe dem, følelserne, ved at omfavne dem. At give los for vreden, frustrationen og bitterheden, kaosset, under ordnede forhold, f. eks her.

"For at forstå noget, må du elske det". Skal fjenden nogensinde blive en ven, må det der forhindrer venskabet elskes/værdsættes, ikke ejes. Og ejes det, er hadet ikke til at slippe igen når først det erkendes, kan alt ejet gudskelov omstilles, omfordeles og omperspektiveres, f. eks i kreativitet. Kreativitet er dog et privilegie, en luksus ikke alle forundt, ergo Hiphop; stomp-musik (at lave trommelyde ud af tilfældig overflade), human beatbox, graffiti, dans og (freestyle) R.A.P (Rhythm And Poetry) - at give slip på hadet ved at gennemleve det, uden at udleve det, og uden at forsøge at undertrykke det igennem destruktiv ignorance/forstilt positivitet. At være sig bevidst om dyret i sig selv, om at man selv er et helt menneske (ala proton-neutron-elektron), at vejen til helvede er brolagt med positive intentioner, at være sig bevidst om hvornår man hader, hvornår man elsker, og ikke mindst hvornår man ingen af delene gør og er i nuet, det udefinérbare; "den eneste frihed, er frihed fra det kendte" - J. Krishnamurti.

Hvis tanke korrumperer sprog, kan sprog også korrumperer tanke. Jo mere korrupt en stat, des flere love. "Det er ikke noget tegn på sundhed at være godt tilpasset et dybt sygt samfund" - Jiddu Krishnamurti. Freestyle: afkonceptualisering/afkorrumpering/holistisk anarkisme = katarsis igennem eksempelvis kreativitet; intern og ekstern inspiration/relativeren.

mvh Ansu
PS: Akua Naru - Poetry How Does It Feel? (Instrumental)=

Prem udtrykker sig meget professionel til temaet had.
Min respekt for hans indsigt, det er som denne inder sagde i videoet - noget men ikke taler for meget om. Diskutere man erfaringer, så er der lige så mange som der er mennesker.
Vores søn blev handikappet ved fødslen, de første 2 år kunne jeg have myrdet, de som var til stede ved fødslen.
Det var min vision af Kristus, som tog det væk fra det ene øjeblik til det andet. Det forstyrrede mig aldrig igen. Jeg lærte noget om at være et frit menneske.
Had har energi eller magt, som denne inder sagde. Jeg arbejdede med handikappede i Singapore. En indisk 20 årig handikappet pige havde så meget power, at når hun lagde hånden på en, så kunne man ikke få den væk, den var som limet på. Vi lærte hende at tilgive, hun blev som et stort hjerte og symptomet forsvandt.
Det hedder, man skal tilgive for selv at blive tilgivet. Fadervor - det er her visdom begynder, man åbner op til at forståelse og indsigt.

Debatten kunne "dagens selvhad"
Det liv man lever, tager udgangspunkt fra sig selv, det og dem man hader, hader naboen ikke nødvendigvis også. Det kommer an på de briller man selv har på.
Nu skriver jeg om det på gadeplan og ikke på verdenplan.
Men hvis vi behandler hinanden ordentlig, tiltaler hinanden i det offentlige på en ordentlig måde, smitter det, alle de negative får hurtig nogle på deres side, for det sprog kender de, fordi de er vokset op med det.
Hvad er så det negative,
Det er små skridt der blive til en bobbel der så brister.
Sygehusvæsnet har da fået folks vrede og negativitet frem i medierne, Og selv om det forbedres, er det stadig det negative man husker.
Ham man gik i folkeskolen med, ham der blev mobbet den irrerterrende, forbliver i vores bevidsthed selv mange år efter, vi forlod folkeskolen,
Tænk lige selv efter.
Hvis du mangler penge, så rejs dig op af stolen kik dig spejlet, og find ham/hende den kække, inden i dig selv, og ikke dræne dig selv for energi med al den negativitet.
Lige ordene herfra. Hanna Fink

Sidste eksempel: originalitet