Hej Andreas
Problemet hvis vi kan kalde det et problem med den her side er at vi selv skaber indholdet, og så er vi meget forskellige. Uanset om vi skriver på hobbyplan eller mere seriøst så er vi alle skribenter forelskede i sproget og fortællingen. Det er på samme tid Pennens største styrke og største svaghed.
Mange har forladt siden fordi de har fundet andre alternativer. Måske har de dannet deres egen lille skrivegruppe? Via Pennen f.eks. her fandt jeg jo også en skriveven. Vi deler vores skriveprojekt med hinanden. På den måde har Pennen berettigelse, det er vigtigt med et sted til bredde, inde i bredden kan der blomstre små/større undergrupper?
Gode tanker fra Ulla

#1 (heksemutter): Hej Andreas
Problemet hvis vi kan kalde det et problem med den her side er at vi selv skaber indholdet, og så er vi meget forskellige. Uanset om vi skriver på hobbyplan eller mere seriøst så er vi alle skribenter forelskede i sproget og fortællingen. Det er på samme tid Pennens største styrke og største svaghed.
Mange har forladt siden fordi de har fundet andre alternativer. Måske har de dannet deres egen lille skrivegruppe? Via Pennen f.eks. her fandt jeg jo også en skriveven. Vi deler vores skriveprojekt med hinanden. På den måde har Pennen berettigelse, det er vigtigt med et sted til bredde, inde i bredden kan der blomstre små/større undergrupper?
Gode tanker fra Ulla

Fin tanke; jeg giver ikke op, men jeg søger stærkt andre alternativer, da jeg ikke føler, at Fyldepennen kan stå alene som medie/hjemmeside, hvis man vil være seriøs omkring sin skrivning

Hej Andreas
Hvad med at lave din egen hjemmeside og der dele skrivningen med en gruppe forfattere?
Gode tanker fra Ulla

#3 (heksemutter): Hej Andreas
Hvad med at lave din egen hjemmeside og der dele skrivningen med en gruppe forfattere?
Gode tanker fra Ulla

Fin idé, men det lyder meget op ad bakke, hvad angår markedsføring. Fyldepennen har allerede problemer, så hvordan jeg kan tillokke mere engagerede talenter med min hjemmeside, det virker lidt som et mysterie og en udfordring, der kan tage år at få til at gå op i en højere enhed.

Jeg håber på at finde noget, der allerede er etableret. Det er noget mindre arbejde at skulle overkomme

Måske det også var lidt mere overskueligt dengang man ku vælge mellem genre...
Digte, noveller, sjov og kort eller livshistorier...
Nogen, mig F.eks ku bedre hitte det interessante...
Hilsen -levi

[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

#6 (Muffinhjerte): Du har været medlem i et år og har selv skrevet én tekst.

Du starter.

Hilsen
- en tør hverdagspoet.

Enig

Her er en kommentar, fra en ung mand der har droppet Fyldepennen på grund af den megen husmor- bedstemor- og teenagelyrik (Læs eventuelt mit sidste digt der handler om fyldepennens deroute).

Ikke for at være selvfed, for det, jeg skriver, er også af blandet kvalitet, hvilket skylles eksperimenter og forsøg på at finde en skrivestil - hvis en sådan helt konkret findes -, der passer til mig. At man kan finde noget snavs på mig er selvsagt korrekt, men trods alt er jeg helt enig i, at fyldepennen er blevet noget bras. Så jammerlig at jeg faktisk ikke selv gider at skrive her længere. Til min store sorg ender mine tekster derfor nu blot i en notesbog. Jeg har flere gange overvejet at udgive et digt, men jeg føler ikke, at de bliver sat pris på. Jeg bliver oprigtig fornærmet, når en husmor på 46 får ti kommentarer på sit møg, mens jeg må nøjes med tre, hvoraf ingen af de læsende brugere dybest set har læst mit arbejde ordentlig igennem.

Hvad kan man gøre? Jeg har valgt den asociale vej og droppet siden; skønt jeg nu alligevel blander mig i debatten. Jeg måtte endda bruge tid på at tvinge min kode frem i gamle erindringer, blandt de tusinder af koder, man skal kunne for at leve i et civiliseret samfund. Jeg vil virkelig ønske, at der var en masse unge, der ville få øjnene op for sidens muligheder for kreative netværk. For mig at se, er det ungdommen (de 15-35-årige), der har mulighed for at løfte siden tilbage til fordums tid.

Derimod er jeg helt uenig i, at store projekter såsom romaner og noveller indeholder en større mængde kød end digte. Bevares, det kunne da være skønt med nogle dygtige novelle- og romanskribenter, men dygtige lyrikere kan for mig at se være lige så indholdsfyldte.

Tilbage sidder jeg nu efter mit rationale og overvejer, om jeg ikke skulle bidrage med et digt eller to en gang i mellem. Fortæl mig gerne, når jeg skraber bunden. Noveller og romaner kommer jeg nok aldrig til at bidrage med. Jeg skriver lyrik, og det vil jeg blive ved med. Fyldepennen eller ej, så længe jeg kan forundres over tilværelsen og finde nye måder at anskue den på, vil jeg skrive i lyrik.

#8 (Nicolas Jessen): Her er en kommentar, fra en ung mand der har droppet Fyldepennen på grund af den megen husmor- bedstemor- og teenagelyrik (Læs eventuelt mit sidste digt der handler om fyldepennens deroute).

Ikke for at være selvfed, for det, jeg skriver, er også af blandet kvalitet, hvilket skylles eksperimenter og forsøg på at finde en skrivestil - hvis en sådan helt konkret findes -, der passer til mig. At man kan finde noget snavs på mig er selvsagt korrekt, men trods alt er jeg helt enig i, at fyldepennen er blevet noget bras. Så jammerlig at jeg faktisk ikke selv gider at skrive her længere. Til min store sorg ender mine tekster derfor nu blot i en notesbog. Jeg har flere gange overvejet at udgive et digt, men jeg føler ikke, at de bliver sat pris på. Jeg bliver oprigtig fornærmet, når en husmor på 46 får ti kommentarer på sit møg, mens jeg må nøjes med tre, hvoraf ingen af de læsende brugere dybest set har læst mit arbejde ordentlig igennem.

Hvad kan man gøre? Jeg har valgt den asociale vej og droppet siden; skønt jeg nu alligevel blander mig i debatten. Jeg måtte endda bruge tid på at tvinge min kode frem i gamle erindringer, blandt de tusinder af koder, man skal kunne for at leve i et civiliseret samfund. Jeg vil virkelig ønske, at der var en masse unge, der ville få øjnene op for sidens muligheder for kreative netværk. For mig at se, er det ungdommen (de 15-35-årige), der har mulighed for at løfte siden tilbage til fordums tid.

Derimod er jeg helt uenig i, at store projekter såsom romaner og noveller indeholder en større mængde kød end digte. Bevares, det kunne da være skønt med nogle dygtige novelle- og romanskribenter, men dygtige lyrikere kan for mig at se være lige så indholdsfyldte.

Tilbage sidder jeg nu efter mit rationale og overvejer, om jeg ikke skulle bidrage med et digt eller to en gang i mellem. Fortæl mig gerne, når jeg skraber bunden. Noveller og romaner kommer jeg nok aldrig til at bidrage med. Jeg skriver lyrik, og det vil jeg blive ved med. Fyldepennen eller ej, så længe jeg kan forundres over tilværelsen og finde nye måder at anskue den på, vil jeg skrive i lyrik.

Din opfattelse; er min opfattelse af siden. Jeg håbede ligesom på; ved min tilbagevenden efter et års hiatus, at siden levede op til sin ambition om, at det var et sted for "forfattere".

Men jeg må bare sige, at jeg er skuffet, men jeg har da stadig tænkt mig at prøve på at være aktiv; måske bare i en måned, og se; hvad der sker.

Bare fordi jeg ikke har uploadet tekster til siden, betyder jo ikke, at jeg ikke er i stand til at bedømme siden på baggrund af, hvad jeg ser.

Ja; lyrik kan en masse. Nævnte bare romaner; da der ikke var nogen udgivede i en evighed.
Men jeg har så indset at skulle formatere sin roman på den her hjemmeside, at det er ekstra arbejde. Så jeg forstår godt folk, der ikke gider gå gennem den proces.

Så er det lettere bare at gå den ensomme vej og lade det skrevne blive i sit word-dokument.

Ja for mig at se, kan de der selv oplever en slags ambitiøs tilgang til deres skrivning godt finde et flow og skabe styrke i udtrykket herinde. Jeg har ti eller tolv tætte skrivekritikere herinde. Jeg er professionel kunstfotograf og sosu og har skrevet mange rejseartikler til store aviser og webtidsskrifter.

#10 (Snowlion): Ja for mig at se, kan de der selv oplever en slags ambitiøs tilgang til deres skrivning godt finde et flow og skabe styrke i udtrykket herinde. Jeg har ti eller tolv tætte skrivekritikere herinde. Jeg er professionel kunstfotograf og sosu og har skrevet mange rejseartikler til store aviser og webtidsskrifter.

Går ud fra; at man bare skal holde ved i det; og forblive aktiv; så.

#0 (FaetterA): Hej derude

Der foregår altså simpelthen for lidt skrivning af større; ambitiøse projekter på den her side (efter min mening; af hvad jeg har set; for nylig)

Hvordan opmuntrer vi folk til at starte på nogle noveller; eller romaner?
Til at dele (bare dele af; eller kapitler) af deres værker?

Jeg synes, at det er fint nok med hverdagsdigte osv., men det bliver altså lidt tørt. Til sidst sidder man tilbage med en følelse af, at der mangler noget kød. Man higer efter mere. Der findes mange gode digtere derude, men kom nu med noget mere til mig. Hvis man kan digte, er man nok endnu bedre til prosa end de fleste.

Jeg er bange for, at folk; der har haft seriøse projekter på den her side, at de desværre har forladt mediet. Når jeg kigger på indholdet, der bliver produceret, får jeg lyst til at gå internationalt og skrive på engelsk et andet sted; på en anden side.
Alle potentielle forfattere; forfatterspirer; forlader simpelthen siden.

Det kan også være, at det er fordi, der ikke bliver givet nok feedback.

Det er et kulturproblem på siden, tænker jeg. Det kræver noget af en omvæltning for at blive løst. Det kræver den her seriøse tilgang, der siger.
"Jeg skriver for at blive udgivet (en dag)."
Og den har de fleste mennesker nok ikke, men hvis man ikke arbejder sig hen mod det mål, så bliver det sådan meget en hobby-ting.

Jeg har selv tænkt mig at udgive et par kapitler af en fantasy-roman, som jeg arbejder på, men det; alene; løser jo ikke problemet, selvom det er en start på en ny retning for siden.

Jeg er temmelig ambitiøs. Jeg skriver stort set hver dag. Hvis jeg ikke skriver mindst én gang om døgnet ca., om end det så er et digt, en strofe eller et vers, så fungerer jeg ikke, ligesom du dør, hvis du ikke spiser. Hvad jeg publicerer herpå, er blot en lille brøkdel af alt det, jeg skriver.


Jeg synes, det ganske fint med hverdagspoesi, generelt skriverier - det skal der være plads til, men jeg også enig i, at jeg savner flere ambitiøse skribenter herpå.

Jeg vil specifikt påpege kommenteringsaspektet: Jeg synes ikke, at folk giver konstruktiv kritik i tilstrækkelig grad, tilsyneladende i frygt af at såre skribenten. Hvis du tillader dig at udgive noget, må du være indforstået med, at konstruktiv kritik kan foreligge. Det er som om, at folk er bange for det. Jeg ville ønske, jeg kunne få en god omgang kritik, for jeg bliver dæleme træt af korte, positive kommentarer. Tillige vil jeg gerne forbedre min kritiske sans, når jeg læser andre folks værker.

Hvis bare en ville være med på at læse et par publikationer af hinanden og give en uddybende tilbagemelding.

[citat]#12 (grkemacar): #0 (FaetterA): Hej derude

Der foregår altså simpelthen for lidt skrivning af større; ambitiøse projekter på den her side (efter min mening; af hvad jeg har set; for nylig)

Hvordan opmuntrer vi folk til at starte på nogle noveller; eller romaner?
Til at dele (bare dele af; eller kapitler) af deres værker?

Jeg synes, at det er fint nok med hverdagsdigte osv., men det bliver altså lidt tørt. Til sidst sidder man tilbage med en følelse af, at der mangler noget kød. Man higer efter mere. Der findes mange gode digtere derude, men kom nu med noget mere til mig. Hvis man kan digte, er man nok endnu bedre til prosa end de fleste.

Jeg er bange for, at folk; der har haft seriøse projekter på den her side, at de desværre har forladt mediet. Når jeg kigger på indholdet, der bliver produceret, får jeg lyst til at gå internationalt og skrive på engelsk et andet sted; på en anden side.
Alle potentielle forfattere; forfatterspirer; forlader simpelthen siden.

Det kan også være, at det er fordi, der ikke bliver givet nok feedback.

Det er et kulturproblem på siden, tænker jeg. Det kræver noget af en omvæltning for at blive løst. Det kræver den her seriøse tilgang, der siger.
"Jeg skriver for at blive udgivet (en dag)."
Og den har de fleste mennesker nok ikke, men hvis man ikke arbejder sig hen mod det mål, så bliver det sådan meget en hobby-ting.

Jeg har selv tænkt mig at udgive et par kapitler af en fantasy-roman, som jeg arbejder på, men det; alene; løser jo ikke problemet, selvom det er en start på en ny retning for siden.

Jeg er temmelig ambitiøs. Jeg skriver stort set hver dag. Hvis jeg ikke skriver mindst én gang om døgnet ca., om end det så er et digt, en strofe eller et vers, så fungerer jeg ikke, ligesom du dør, hvis du ikke spiser. Hvad jeg publicerer herpå, er blot en lille brøkdel af alt det, jeg skriver.


Jeg synes, det ganske fint med hverdagspoesi, generelt skriverier - det skal der være plads til, men jeg også enig i, at jeg savner flere ambitiøse skribenter herpå.

Jeg vil specifikt påpege kommenteringsaspektet: Jeg synes ikke, at folk giver konstruktiv kritik i tilstrækkelig grad, tilsyneladende i frygt af at såre skribenten. Hvis du tillader dig at udgive noget, må du være indforstået med, at konstruktiv kritik kan foreligge. Det er som om, at folk er bange for det. Jeg ville ønske, jeg kunne få en god omgang kritik, for jeg bliver dæleme træt af korte, positive kommentarer. Tillige vil jeg gerne forbedre min kritiske sans, når jeg læser andre folks værker.

Hvis bare en ville være med på at læse et par publikationer af hinanden og give en uddybende tilbagemelding.[/citat]

Jeg kunne i høj grad ønske mig, at man blev bedre til at stille kritiske spørgsmål til tema/budskab og helt konkret til skrivestil. Personligt så skriver jeg oftest ud fra en tese, men hvis andre ikke kan følge den, så er digtet jo ikke fuldent.

Når jeg giver kritik på et digt, jeg synes indeholder visse kvaliteter, men som samtidig langt fra er perfekt, så starter jeg med at fortælle, hvad det var, der rørte mig ved teksten, og hvad der giver den værdi. Så er det nemmere bagefter at være lidt mere hård og klar i spyttet omkring de områder, der ikke er helt så vellykkede.

Dem, der skriver godt, vil givet vis også være ambitiøse med deres udgivelser. Og dem, der er ambitiøse, vil gerne blive bedre. Hvis man gerne vil blive bedre, så ønsker man også en kritik, der går helt ind til benet. Jeg kunne i hvert fald helt personligt godt tænke mig helt overordnet at få at vide, hvor mine kvaliteter ligger som lyriker, og hvor mine svagheder findes.

Hej Andreas,

Det er en uge siden, der blev publiceret en novelle, fjorten dage siden, der kom et nyt kapitel af en fantasyroman og ca. 3 uger siden, der kom et kapitel i en roman, der formentlig ikke er fantasy - så der er da lidt gang i større projekter :-)
Om de falder i din smag kan jeg jo ikke vide.

Vh. Pia H

Jeg startede på Pennen i 03 hvor der - som I vist snart har fået at vide en del gange :) - var temmelig meget mere liv. Både med tekster der blev lagt op, kommentarer der fór frem og tilbage, og i debatterne.

Debatforaene døde vist ud da blandt andet Facebook startede, og folk åbenbart mente at det var bedre at debattere på de forskellige nyhedsavisers side i stedet for at gøre det her på Pennen. Trist, men sandt.

Jeg startede dog sammen med mange fremmede som siden blev netop det der efterlyses her: Et skrivefællesskab.
Mange af os holdt op med at lægge tekster på Pennen, simpelthen fordi vi 'kom i fold' hos forlag der af rimelige årsager ikke syntes det var en god idé at vi udgav på Pennen FØR de fik, eksempelvis, romanen.
Og eftersom vi var måske 20-25 stykker der endte med at blive udgivet (dengang var Pennen VIRKELIG 'stedet hvor forfattere springer ud'), gjorde det nok desværre noget ved roman/novelle-genren her.

Der var bare ingen som tog over efter os.
At være en del af et skrivefællesskab kræver jo dels at man skriver, men ISÆR at man kommenterer de andres tekster.

Ved de sidste konkurrencer der blev afholdt herinde, blev det en regel at man SKULLE give karakterer til hver enkelt novelle, og folk sendte da også ind (og fik i øvrigt en del kommentarer), men mod slutningen af afstemningen, indrømmede mange af dem så at de 'ikke kunne nå at læse alle novellerne', og dermed røg deres egen naturligvis ud af konkurrencen.
Kommentarerne blev ikke slettet. Man kunne bare ikke stemme på dem.

Jeg gætter på at det var en årsag til at konkurrencerne herinde, stoppede, og samtidig viser det jo også hvor få mennesker der GAD læse og kommentere.
Hvis I/vi vil have gang i Pennen igen, kræver det at man giver med den ene hånd og tager med den anden ELLER at man simpelthen starter med at give. Et fællesskab starter ikke uden kommunikation forfatterne imellem, og hvis du ikke får svar fra den ene forfatter, får du måske fra en anden. Hvis du kommenterer på mere end 1 tekst fra samme forfatter, KAN man jo håbe at vedkommende bliver nysgerrig nok til at gå ind og se hvad du selv skriver. :)

Mvh
Eddie