[Dette indlæg er fjernet grundet sletning af profil]

Det er helt klart det mest humoristiske take, jeg har set på den opgave indtil nu :)

Mit kæledyr druknede.

Altid andres skyld!

+1 på Jimmys udsagn.

Han fik skylden;
for hendes "dæmoner".

Fuck you all...

Ingen fik skylden for MINE dæmoner
Nogen fik skylden for at true med aktiv dødshjælp og selvmord efter meget få dates. Det er noget ganske andet og nok et sted de fleste ville trække grænsen.
Og ja så kan jeg tænke noget om retningslinjerne her når nogen (ofte samme bruger) skriver digte og forfatterbemærkninger om dødslængsel med suicidale undertoner.
Det bidrager ikke til tryk og harmonisk stemning på et lyrikfora.

For en god ordens skyld!

Mit bidrag havde intet med det der drama at gøre!

Det må stå for Daniels egen regning at hive mig ind.

Tak fordi du skriver det. Jeg blev i tvivl.

græder over dig

Kørte hund ned

(bare rolig kun fiktion som en del af opgaven)

ikke mere øl

Jeg mangler varme

Står her alene

Venter på dig

Ikke mere papir

Ikke flere tårer

Giv ikke op

Morten, Kathrine og David, tak for jeres bidrag.
Særligt dit David

War is peace
Freedom is slavery
Ignorance is strength

Hvilket, naturligvis, er Orwell's ord; ikke mine. Jeg kom blot til at tænke på dem som triste historier på tre ord, der er mere relevante end nogensinde. Uagtet, at der givet har været adskillige tidspunkter siden 1948, hvor det også har føltes sådan.