ÅH Gud....Solens stråler rammer mit hoved med fuld styrke mens jeg hænger her i mine yderste fingerspidser. Mine negle borer sig ind i træet, som jeg klamrer mig til. Hvorfor fanden er jeg ikke en af de der superslanke kvinder med lange røde negle. Så hang jeg ikke her, og hvis jeg alligevel gjorde så var det ikke så svært at holde fast. Men nu tynger de der extra 5-10 kg som alle kvinder smider lige om lidt.Mine sko ryger af og jeg mærker hvordan min g-streng skærer sig ind i de alt for store baller. For helvede et syn.

Mit liv flimrer forbi mine lukkede øjenlåg som dårlige biografreklamer. Som om alt hvad der er sket kun er sket for at føre mig til dette triste sted. Hvad har jeg gjort for at fortjene denne skæbne. Hvis jeg klarer den vil jeg straks tabe de famøse 5kg, melde mig som indsamler for røde kors, aldrig mere stemme på venstre og købe de hjemløses blad udenfor føtex.

Mine hænder er nu så våde af sved at fingrene slipper sig greb og jeg glider mod afgrunden. Et skrig presser sig ud mellem mine tørre læber netop som træneres fløjte lyder gennem salen. Jeg glider og tumler klodset ned på gulvet. Ingen har hørt mit skrig.
Jeg kommer på benene og prøver febrilsk at skjule hvor medtaget jeg er da fløjten lyder igen. Totalt udmattet slæber jeg mig hen til måtten hvor jeg prøver at trodse tyngdekraften og stå på hænder. Jeg falder ned på ryggen og mister pusten. Jeg er færdig. Jeg lukker øjnene og drømmer mig vågen. Det er som en ond drøm, et mareridt uden ende. Som at være 10 år igen og stå tilbage når der skulle vælges håndboldhold. Ingen ville ha mig med.

En begynder at fnise, fnisene stiger til latter og latteren bølger gennem salen......