Cliffhanger

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie der ender, som i de berømte gamle dage, med at hovedpersonen bliver sat i en ualmindelig knibe ved historiens afslutning. "Cliffhanger" er en betegnelse der bruges når en afslutning i fx et afsnit i en TV-serie eller en bog er åben og intens, og efterlader seeren/læseren med ønske om at læse fortsættelsen hurtigst muligt.

”Løb!” råbte guiden og vendte selv rundt og tog flugten. Hans hvide jakke blev fanget af vinden og blæste op, så man kunne den blankslidte buksebag, da han styrtede hen ad dyresporet.

Helene standsede et øjeblik, ikke helt sikker på, hvor sikkerheden befandt sig.
Hun så sig desperat omkring. Der var ikke et træ i nærheden, hvor hun kunne søge tilflugt og ikke en bygning i miles omkreds. Hun så sig hastigt over skulderen og begyndte så at løbe. Mærkede jorden under sine fødder og var glad for at hun stadig havde gummisko på og ikke havde nået at skifte til støvler. Helene hev luften dybt ned i brystkassen og koncentrerede sig om føddernes trommen mod skovbunden og løb uden tanke for hvor hen. Bare se at komme væk!

Det store næsehorn brasede gennem underskoven. Hun kunne høre grene der knækkede og blev flået af træerne, mens dyret gungrede ned ad stien og efter dem.
Helene mærkede blodet bruse i ørene, mens hun panikslagent styrtede frem gennem junglen. Pludselig hørte hun et skrig og en voldsom knasen i grenene.
Safariguiden var faldet! Den ville få ham! Hun krøb sammen bag tornede akaciegrene og kikkede forsigtigt frem mellem løvet

Næsehornet havde fået fat i ham. Det store dyr prustede og stønnede, mens det lange horn gled ind under maven på guiden og med et voldsomt ryk kastede det tonstunge dyr ham op i luften. Han landede på jorden med et tungt, dump klask, stønnede og vendte det hvide ud af øjnene. Næsehornet gjorde klar til endnu et angreb og sænkede det enorme hoved.

Helene gled ned på hug. Foldede armene omkring sig selv og skjulte ansigtet. Der var ingen steder at løbe hen og det ville kun være et spørgsmål om tid, før den blev færdig med ham og vendte sig mod hende.

Hvorfor havde hun været så vanvittig at tage med på denne opgave? Hun rystede på hovedet og mærkede tårerne, der løb ned over hendes kinder. Hvorfor… Hun græd hiksende og holdt sig for munden, for at undertrykke lyden. Det var så sindssygt alt sammen. Det der havde lignet begyndelsen på et eventyr, var forvandlet til et mareridt og hun havde ikke en jordisk chance for at slippe fra det med livet i behold. - Og det er alt sammen min skyld, fløj det igennem hende.

Skriv kommentar

Besvarelsen Safari er publiceret 21/06-2009 15:34 af Mikala Rosenkilde (Mikala) under skriveøvelsen Cliffhanger.
Version 1 - 21/06-2009 15:34
Besvarelsen er på 388 ord og lix-tallet er 33.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Pia Hansen
Hej Mikala.

Nå, du skulle også prøve :-)
Jeg får faktisk lyst til at læse videre. Din cliffhanger virker altså. Metoden er ikke spritny og superoriginal, men den er god, fordi den lover mig svar på, hvordan Helene dog er havnet i denne situation og sikkert også svar på, hvem hun er. Du gør også det (hvad du selvfølgelig godt ved ;.)), at du bygger op til dette løfte; langsomt og via hendes tanker viser du læserne hen mod et flashback.
Og hvad der gik forud, er netop, hvad i hvert fald jeg, godt kunne tænke mig at vide.
Nå ja, det kunne da også være meget rart at vide, hvordan det ender for den stakkels guide, det rasende næsehorn og den skræmte Helene (den formodede hp), men jeg kender dem jo slet ikke - endnu.
Sproget er rimeligt, men jeg synes ikke det helt lever op til din vanlige standard. Der er for mange gange "og" efter min smag. Må jeg foreslå komma eller punktum i stedet? Der skal vist også "t" i hiksT (?)ende? Men okay, det er bagateller i min tekstbedømmelses-ramme *s*
Så har du en del klichéer og det der ligner. Er det med vilje? Hvis det er gider jeg ikke sidde og pinde dem ud. Jeg tror at der er en del læsere, der godt kan lide dem. Formodentlig fordi det genkendelige sprog trykker på knappen til automatisk billedeskabelse og situationsfornemmelse.
Har selv med vilje skrevet med klichéer i min lille øvelse, så det ... ;-)
Helt okay tekst med udmærket cliffhanger.

vh. Pia
10 år siden
10 år siden
#2 Pia Nørgaard (Chinchi)
Super cilffhanger!

I starten mangler der lidt kommaer, så mange af dine sætninger bliver meget lange at læse sig igennem.
Jeg forstår ikke helt titlen.
Det hele lægger op til at vi har en safari der er gået gruelig galt, men så står der pludselig noget med en opgave?
Det er det eneste, der for mig ikke giver nogen mening.

Ellers hænger den rigtig godt sammen, og bygger godt op til cliffhangeren.

Jeg kan godt lide kommentaren om guidens "blankslidte buksebag". Det tilfører et strejf af humor til en eller meget brutal tekst.

En ting der slår mig er, at du egentlig nærmer dig et klimaks lidt før teksten slutter. Så får du droslet ned, og pludselig kommer der knald på igen, så man virkelig får lyst til at læse videre.
Det er en super fed måde at hive fat i læseren :)
10 år siden
10 år siden
#3 Henning Dalsbøl (Mafioso)
God og spændende historie.
Mvh.
Mafioso.
10 år siden
10 år siden
#4 Gitte Morsund
Du kan da ikke stoppe her!!
Hvordan kan det på nogen måde være hendes skyld?

Safariguiden er da vist uegnet til sit job, hvis han ikke ved, at det bedste forsvar mod et næsehorn er at stå stille - noget med at de netop reagerer på bevægelse. Så lad hende venligst blive siddende i krattet til næsehornet er forsvundet, hvorefter hun kan kravle ombord på den næste safari-jeep der passerer og skynde sig hen til internetcafe, hvorfra hun kan fortælle mig fortsættelsen.

Skøn cliffhanger, hvor det ikke (kun) er dramaet, men hendes sidste tanke, der efterlader os åndeløse.

/Gitte
10 år siden
10 år siden
#5 Marie W
Det er ikke kun hovedpersonens puls der pumper ængsteligt - læseren følger sandelig trop!
Jeg ville virkelig havde gjort meget for at få lov til at læse videre ... du må lave en fortsættelse ;)
10 år siden
10 år siden
#6 Jytte Westendahl (westendahl)
Hej Mikala.
Sikke et gys. Jeg kunne lygte stanken fra dyret. Hvad sker der nu????
God tekst. Igen!!! Skal du ikke snart have udgivet noget??

Mange hilsener fra
Jytte Westendahl
10 år siden
10 år siden
#7 Jytte Westendahl (westendahl)
Glemte stjernerne
10 år siden
10 år siden
#8 Kischii Hikikomori (Talan)
Det er en meget god historie, jeg er helt sikker på, at du kunne blive en forfatter, hvis du ville(Nu ved jeg så ikke, om du vil, men det kunne være fedt på et tidspunkt at læse en af dine bøger og tænke: Jeg har læst hendes skriveøvelse engang) ^^,
10 år siden
10 år siden
#9 Benno
Her fornemmer jeg straks det farlige og håbløse i situationen.
Fin cliffhanger, hvor jeg selv bliver inspireret til at digte videre på historien

vh. Benno
10 år siden
8 år siden
#10 Laura Lützen (Sommerdag)
Hej Mikala

Meget længe siden jeg har været her sidst og hvilken bedre måde at starte et besøg herinde end med en af dine tekster :-)

Jeg kan godt lide billedet med guidens blankslidte buksebag, men den "lange" sætning trækker tempoet ned i forhold til det hæsblæsende indhold.

Lidt forvirrende at der ikke er nogen træer at gemme sig i når hun løbet i en skovbund? Jeg har måske læst det forkert: "Der var ikke et træ i nærheden, hvor hun kunne søge tilflugt" betyder måske ikke at der ikke er træer i nærheden, bare at der ikke er nogen, man kan kravle op i?

Kommentaren om gummisko versus støvler er god, fin information til læseren.

Det er lidt forvirrende med guiden, der er foran hende og som falder og som så straks efter bliver fundet af næsehornet. Jeg troede egentlig også at de var en hel gruppe turister i første omgang. Måske man kunne skrive "hendes guide" i stedet i starten for at tydeliggøre at de kun er to - hvis de altså er det.

Jeg kan godt lide at du vælger at bruge ordet "opgave" længere nede i teksten. Det øger spændingen, omend det virker lidt pudsigt at hun er så gråd-labil hvis det er en spion opgave, hvilket min hollywood-hjerne tænkte som det første da du skrev "opgave" ;-)

Meget stemningsskabende at hun græder, hikser og holder sig for munden. Kan lige se det for mig og mærke hendes desperation.

Cliffhangeren virker - jeg vil gerne vide mere om hvad der både er sket forud og hvad der vil ske efterfølgende, men teksten er ikke ligeså fængende som jeg husker noget af det andet du har skrevet herinde. Jeg savner et stærkere aftryk fra din medrivende og uforudsigelige fantasi. Lidt flere af dine sproglige guldkorn og finurligheder ville også have givet teksten et ekstra pift. Alt i alt dog en spændende tekst, der giver appetit til mere.

Fortsat god skrivelyst :-)

M.v.h. Laura
8 år siden
6 år siden
#11 Maja Veis Marxen (Maja Veis)
Spændende tekst, hvor du formår at få tempo i historien helt fra start af - man bliver med det samme trukket med ind i handlingen. Det et nogle meget fine beskrivelse - det er nemt at forstille sig næsehornet, som kommer løbende mod hende og hendes desperate forsøg på at slippe væk. Jeg kan godt lide at du holder dig til de simple beskrivelser, som er nemme at forstille sig, frem for lange snørklede sætninger.
6 år siden