Himlen var grå og bølgerne bruste mod stranden. Vinden pressede Veras hår bagud, bort fra ansigtet. Hun lukkede den øverste knap i sin regnfrakke og plantede sin ene gummistøvlefod foran den anden, så der blev aftryk i sandet. Der lugtede af vådt tang, hav og sensommer. Vera drejede ansigtet mod klitterne. Det ene øje blev dækket af hår. Med det andet så hun marehalmen bølge sig som om den ville overgå havet. Det blev vist mere end kuling? Det skulle blive rart at komme tilbage i bjælkehytten og drikke varm te.

Det havde været sjovt at fare af sted langs den næsten mennesketomme strand med vinden i ryggen. Men nu var hun var langt fra hytten, hun havde lejet for at få fred til at skrive på sin slægtskrønike. Meget passende lå det i Bølleby, hvor hendes oldeforældre havde boet her de meste af deres liv,

Bedstefar havde af og til snakket om sin bror, Franz, der druknede som 17-åring, men aldrig om, hvordan det egentlig gik til.
Inden hun tog af sted, havde hun besøgt bedstefar på ældrecenteret. Hun holdt så meget af ham, så det var både for at se ham og fordi hun endnu engang ville prøve at lirke lidt mere ud af ham.
Det eneste hun havde fået var noget vås.“ Når nogen skal dø på den strand, er det Franz, der henter dem.”
Hans demens var åbenbart mere fremskreden end hun og familien i øvrigt havde troet.
Vera sukkede dybt, men lyden af sukket blev overdøvet af bølgernes rasen. For sent sprang hun tilbage. Det iskolde vand plaskede mod hendes ansigt og hun fik en salt smag i munden. Omgående spyttede hun ud og så at hun stod i det våde sand. Lettelsen skyllede gennem hende, mens bølgen drev ud.
Men en ny var på vej. Hastigt fulgt af endnu en. Hun sprang op mod klitterne.
Noget strejfede hendes fod. En smerte fløj gennem hende. Der var sand og knuste skaller mod hendes ansigt. Hun ville op. Men ben og fod ville ikke med.
“Lad mig,” tilbød en stemme. En blid hånd rørte hendes arm. Hun mærkede arme om sig og lod sig hjælpe op.
Hun formede et taknemmeligt smil til sin redningsmand.
Han var ung, bleg og vandet dryppede fra hans brune hår. Hans skjorte klæbede mod kroppen og en fisk smuttede ud af hans ene bukseben.
Veras smil stivnede.