Cliffhanger

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie der ender, som i de berømte gamle dage, med at hovedpersonen bliver sat i en ualmindelig knibe ved historiens afslutning. "Cliffhanger" er en betegnelse der bruges når en afslutning i fx et afsnit i en TV-serie eller en bog er åben og intens, og efterlader seeren/læseren med ønske om at læse fortsættelsen hurtigst muligt.

Himlen var grå og bølgerne bruste mod stranden. Vinden pressede Veras hår bagud, bort fra ansigtet. Hun lukkede den øverste knap i sin regnfrakke og plantede sin ene gummistøvlefod foran den anden, så der blev aftryk i sandet. Der lugtede af vådt tang, hav og sensommer. Vera drejede ansigtet mod klitterne. Det ene øje blev dækket af hår. Med det andet så hun marehalmen bølge sig som om den ville overgå havet. Det blev vist mere end kuling? Det skulle blive rart at komme tilbage i bjælkehytten og drikke varm te.

Det havde været sjovt at fare af sted langs den næsten mennesketomme strand med vinden i ryggen. Men nu var hun var langt fra hytten, hun havde lejet for at få fred til at skrive på sin slægtskrønike. Meget passende lå det i Bølleby, hvor hendes oldeforældre havde boet her de meste af deres liv,

Bedstefar havde af og til snakket om sin bror, Franz, der druknede som 17-åring, men aldrig om, hvordan det egentlig gik til.
Inden hun tog af sted, havde hun besøgt bedstefar på ældrecenteret. Hun holdt så meget af ham, så det var både for at se ham og fordi hun endnu engang ville prøve at lirke lidt mere ud af ham.
Det eneste hun havde fået var noget vås.“ Når nogen skal dø på den strand, er det Franz, der henter dem.”
Hans demens var åbenbart mere fremskreden end hun og familien i øvrigt havde troet.
Vera sukkede dybt, men lyden af sukket blev overdøvet af bølgernes rasen. For sent sprang hun tilbage. Det iskolde vand plaskede mod hendes ansigt og hun fik en salt smag i munden. Omgående spyttede hun ud og så at hun stod i det våde sand. Lettelsen skyllede gennem hende, mens bølgen drev ud.
Men en ny var på vej. Hastigt fulgt af endnu en. Hun sprang op mod klitterne.
Noget strejfede hendes fod. En smerte fløj gennem hende. Der var sand og knuste skaller mod hendes ansigt. Hun ville op. Men ben og fod ville ikke med.
“Lad mig,” tilbød en stemme. En blid hånd rørte hendes arm. Hun mærkede arme om sig og lod sig hjælpe op.
Hun formede et taknemmeligt smil til sin redningsmand.
Han var ung, bleg og vandet dryppede fra hans brune hår. Hans skjorte klæbede mod kroppen og en fisk smuttede ud af hans ene bukseben.
Veras smil stivnede.

Skriv kommentar

Besvarelsen Strandtur er publiceret 21/06-2009 22:24 af Pia Hansen under skriveøvelsen Cliffhanger.
Version 1 - 21/06-2009 22:24
Besvarelsen er på 397 ord og lix-tallet er 26.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Pia Nørgaard (Chinchi)
Teksten virker enormt tung. Det virker slet ikke som om du har læst den igennem efter du har skrevet den.
Efter de første par linjer gad jeg faktisk ikke læse videre, fordi jeg blev ved med at kludre rundt i sætningerne, og måtte læse dem igen.
Det her er et godt eksempel på, at det ikke virker som om den lige er læst igennem for de værste fejl
" hvor hendes oldeforældre havde boet her de meste af deres liv,"

Så kommer vi ned til spændingen, da hun får vand i munden. Det virker meget mere gennemarbejdet.
Det virker lige lovlig oplagt, at ham der hjælper hende, er Franz, bedstefaderen har snakket om.
Egentlig en udemærket cliffhanger du får lavet, men fordi jeg har en fornemmelse af hvem han er, og hvad der muligvis sker, har jeg egentlig ikke den vilde lyst til at læse videre.
Det hele virker lidt for kliché agtigt.

Det er ærligt talt død ærgeligt, at du ikke lige har fået den læst igennem, inden du fik den sendt afsted. Hvis den var blevet strammet op, havde den med sikkerhed været meget bedre, og meget mere fangende fra starten af.
10 år siden
10 år siden
#2 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Jeg kan faktisk rigtig godt lide teksten. Jeg havde dog også regnet ud, hvad der skulle ske, men det gør ikke noget, for beskrivelsen af den døde mand er god og gysende. DER fanger du mig rigtigt. Ham kunne jeg sagtens "se" et ubehageligt billede af. Dejlig strandvasker...

Min eneste anke går på, at jeg forventer hun er på vej tilbage fra strandkanten, da hun erindrer samtalen med oldefaderen, fordi du skriver: "Det skulle blive rart at komme tilbage i bjælkehytten og drikke varm te." så forventer jeg på en eller anden måde (men det er nok bare mig) at hun er ved at vende om. Og alligevel så fanges hun af bølgerne.

Og hvad er det hun mærker strefer hende? Og som gør ondt? Det er vel ikke bølgen og næppe muslingeskaller?

Nå, pyt. synes det er velskrevet og en dejlig cliffhanger - for vi ved jo godt, hvad der kommer - og det giver et dejligt gys...
10 år siden
10 år siden
#3 Mogens Sørensen (Mons1957)
Ja, det lykkes jo bestemt med en cliffhanger. Jeg regnede godt nok ud på baggrund af oldefarens bemærkning, at det ville blive et genfærd af Franz, men når den så stopper lige der, hvor han er der, så er det, at man gerne vil læse næste episode. Det er så også virkeligt godt skildret, da han dukker op.

Optakten hænger så ikke helt sammen, det er ikke klart, hvor hun er på vej hen. Men cliffhangeren er jo god nok.
10 år siden
10 år siden
#4 Pia Hansen
Hej Chinchi, Mikala og Mons1957

Mange tak for jeres kommentarer.
Det er ganske sjovt at være tilbage på Pennen efter en lille pause. Og da jeg fik øje på disse skriveøvelser, ville jeg lige prøve.
Det er meget muligt, det ikke ligefrem er noget mesterværk. Det glæder mig, at I, Mons og Michala kan lide selve cliffhangeren. Nå ja, og det glæder mig rigtig meget, at du, Mikala, faktisk rigtig godt kan lide teksten.
Det er man jo ikke forpligtet til ;-)
Jeg har endnu et par bemærkninger til jeres kommentarer, Mikala og Mons, men først lige til Chinchi:
Hvad bilder du dig ind?
Du må mene lige hvad du vil om min tekst. Også at den er middelmådig, enormt dårlig eller klichéfyldt. Men kan du ikke skrive det på en pæn måde? Jeg må i hvert fald indrømme, at jeg oplever din kommentar som meget tæt på grænsen til det uforskammede.
Hvis det er en misforståelse, så ret mig.
Naturligvis har jeg læst teksten igennem, og jeg kan forsikre dig for, at inde i mit hoved, var den meget nær ved at være genial, da jeg trykkede på "send" - knappen"! At noget andet så kan vise sig at være tilfældet ved egen nærlæsning næste dag, er en anden sag :-)
Æder lige diverse ytringer om sten, glashuse og den slags i mig :-)

Nå...

Mikala.

Hun ER på vej tilbage. Men hun går jo stadig langs stranden.
Det der strejfer hende er et stykke drivtømmer, der er skyllet op på stranden. Som hun går der i sine egne tanker, ser hun det ikke.

Mons.

Jamen, hun er bare ud at gå en tur, fordi hun trænger til at klare hjernen. Måske skulle jeg have gjort det samme, før jeg gennemlæste teksten, for inde i mit lille hoved, var det lysende klart :-)
Hvorfor er det i grunden vigtigt, hvor hun er på vej hen?

Kan man rette her? Har sådan vænnet mig til bare lige at kreere en version 2 ... :-)

vh. Pia H
10 år siden
10 år siden
#5 Gitte Morsund
Hej Pia.

Jeg havde nu gættet at hun stadig gik i strandkanten. Drivtømmeret havde jeg dog ikke "set". Men det er jo småting, der kunne rettes til hvis det var en "rigtig" tekst. Nu er det imidlertid en skriveøvelse udi cliffhangerkunsten, og der rammer du plet.

Teksten stopper på præcis det tidspunkt, hvor den bare ikke må.
Hvad sker der nu?
Kan hun evt. bruge sin insiderviden/slægtskabet til at slippe fri?
Eller er det slut?

/Gitte
10 år siden
10 år siden
#6 Pia Hansen
Hej Gitte

Tak for din mening :-))

Pia
10 år siden
10 år siden
#7 thunder
Hej Pia.

Flot lille tekst, selv om man kan regne ud at det er Franz. der kommer og henter hende, så lykkes det dig stadig at frembringe en "lille kuldegysning".
Jeg synes ikke det gør noget at man ikke ved hvad det er der strejfer hende, da jeg får fornemmelsen af at hendes tanker som strejfer omkring bedstefaderens historie, har skræmt hende, og hun derfor virker lidt panisk, i hvilken situation man nemt kan forestille sig ting, derfor er det ikke så vigtigt for mig om det er ægte eller indbildning.

Jeg ser gerne en fortsættelse:-)
10 år siden