Den store menneskemængde var samlet på pladsen foran rådhuset. De, som stod længest væk vidste ikke, hvad det var der skete foran, men de troede, det måtte være noget spændende, siden der var så mange mennesker. Helt oppe ved rådhuset stod en pige på første række. Hun fulgte ligegyldigt dramaet og lod sig være usynlig i mængden. Et skænderi, mellem to ledende mænd inden for politik, var begyndt. Det var det alle stod og ville se. Halvdelen af dem der stod i første række gad faktisk ikke stå og bruge tid på det, men de ville bare have en god nyhed at kunne fortælle videre.
Pigen, som stod i første række, begyndte at bevæge sig tilbage i mængden. De mennesker, som havde stået bag pigen, begyndte at kæmpe om pladsen, men pigen var ligeglad, hun ville væk. Hun havde på fornemmelsen af, at hun blev forfulgt, men hun vidste ikke af hvem. Hun var ung og der var mange der var misundelige på hende, fordi hun var smuk, klog og rig.
Det var svært at komme nogen steder hen. Det lykkedes hende dog at komme hen mod udgangen af mængden. Hun stoppede op, selvom der var lavet en åbning. På den anden side af åbningen stod der en mand, han var ikke særlig gammel og heller ikke særlig køn.
Et vindstød kom fra mandens retning. Hun vidste med det samme, hvem der havde holdt øje med hende. Hun drejede om på hælene og prøvede at løbe, men folkemændgen stod for tæt sammen. En kold hånd lagde sig på hendes skuldre. Hun skreg, selvom hun vidste det var for sent. Hele hendes liv passerede hendes nethinde som en lille dans. Hendes skrig døde ud, mens den kolde hånd blev ved med at ligge tungt på hendes skuldre. Hun følte tiden gik i slowmotion. Hånden løftede sig langsomt væk fra hendes skuldre. Koldt metal, formet som en cirkel, rørte hendes hals. Hun stivnede.