Hun troede aldrig klapsalverne ville få en ende, men omsider begyndte tilskuerne da at bevæge sig mod udgangen og de ventende biler.

Forestillingen havde været udsolgt – et faktum hun tilskrev et sammenfald af flere faktorer:
1) Solen havde skinnet fra en skyfri himmel de seneste fem dage, og meterologerne havde på det nærmeste aflagt ed om, at det gode vejr ville holde som minimum weekenden over.
2) Forestillingen var via regulær tæppebombning i de lokale medier blevet lanceret som intet mindre end en verdenspremiere. Selv overvejede hun om dette ikke kunne rubriceres som stridende mod god markedsføringsskik, idet den populære Disneyklassiker Skønheden og Udyret efterhånden var opført en del gange rundt om i verden. Godt nok aldrig tidligere på en friluftscene.

Hendes anmeldelse i morgendagens avis ville i hvert fald ikke blive lutter torneløse roser. Måske ville en enkelt tidsel også finde vej til spalterne.

Men først skal hun bag scenen for at interviewe en række af de medvirkende. Hun sukker og beslutter på forhånd, at hun ikke vil ofre spalteplads på intetsigende citater som ”En oplevelse for livet” og andre på linje hermed.

Bag scenen hersker intet mindre end eufori. Alle er opstemte over en vellykket premiereaften og har tilsyneladende fortrængt alt om planten, der helt udenfor manuskript tabte sine blade midt på scenen. Eller Skønheden hvis kappe kortvarigt forhindrede hendes dramatiske exit fra det fortryllede slot, da den besluttede sig for at sidde i klemme i den smækkede dør. Eller sukkerskålen, der ”mistede” en af sine sukkerknalde under en i øvrigt velkorigraferet sang/danse-kombination halvvejs i stykket. Sukkerskålen sendte med et velafrettet spark, der var Beckham værdigt, det desserterede sukkerstykke på langfart ud over scenekanten – og lige ned i sufflørboksen. Til stor (men ikke tilsigtet) morskab for tilskuerne.

Jo, der var nok at arbejde på for teatertruppen. Hvad så om de fleste var amatører og frivillige? Det var dem selv, der havde skabt skyhøje forventninger med al deres snak om ”Verdenspremiere”.

Som journalist var det hendes opgave at forholde sig kritisk eller i det mindste objektivt til det stykke, hun havde overværet. Hun ville i hvert fald ikke lade sig farve af det faktum, at instruktøren var hendes ekskæreste. Og at eks-et var blevet tilføjet henover vinteren, da han var faldet for skønheden i stykket.

Det ville jo være journalistisk selvmord at synke så lavt …