- Davs!
- Øhm.. ja, goddag med dig.
- Ih, hvor er det altså spændende. Vil du tro, det er første gang, jeg skal ud at køre med tog?
- Ja, det kunne jeg tænke mig.
- Hvor skal du hen?
- Det ved jeg faktisk ikke.
- Jeg håber, at jeg kommer til at køre frem og tilbage mange gange. Rigtig få set noget, hvis du forstår?
- Jo, det tror jeg nok, at jeg gør.

Det unge væsen forsøgte at skubbe sig lidt frem, så der blev bedre udsyn.

- Hvor længe har du været med?
- Åh, et stykke tid.
- Så må du have set en masse?
- Lidt er det da blevet til.
- Undskyld mig.

Den gamle nød stilheden, der sænkede sig, efter at den unge var smuttet ud af sin plads.

- Så er jeg tilbage.
- Ja, det hører jeg.
- Du virker ikke specielt glad for at se mig?
- Det er ikke noget personligt. Jeg vil bare ikke engagere mig for meget. Alle forlader mig alligevel.
- Åh, det lyder trist. Jeg skal nok holde dig med selskab, det lover jeg. Hvor var det, du skulle hen?
- Det er jo det, jeg ikke ved.
- Har du glemt det?
- Måske.
- Undskyld, det var ikke min mening at gøre dig ked af det. Nå, men så snakker vi da bare om noget andet. Hov ...

Den unge forlod ham på ny. Han vidste, det ville ske. Han faldt lidt mere sammen i ryggen og fortsatte sin venten.

- Hovedbanegården. Det bliver Hovedbanegården næste gang. Toget her kører ikke videre, annonceres det i togets højtalersystem.

Der bliver trængsel i toget. Den gamle har ikke travlt. Han hører Togservicepersonalet nærme sig.

- Har du flere eksemplarer af Ud&Se?
- Ja, værs’go.
- Det er sjovt, så populært det magasin er. At folk ligefrem tager det med sig.
- Ja, men det er jo god reklame – ikke bare for DSB men også for annoncørerne.
- Hov, her sidder en avis, nogen har efterladt. Ej altså, den er fra sidste uge! Det er typisk afløserholdet, de tjekker aldrig magasinholderne for efterladenskaber.

Den gamle bliver ublidt revet op fra sin plads og smidt i en sort sæk.