Lægens venteværelse

Opgavebeskrivelse

Beskriv en situation i lægens venteværelse, hvor der er andre end dig der venter på at blive ekspederet. Typen af læge er helt underordnet, men brug gerne fantasien. Læg særlig vægt på spændingen, nervøsiteten eller frygten for det der skal komme ved et besøg hos lægen. Beskriv de tilstedeværende personer. Skriv teksten i jeg-form.

Jeg åbner døren ind til venteværelset, og tager forsigtigt en dyb indånding. Da jeg træder ind ad døren, kan jeg se at alle har deres blik rettet imod mig. Det er en ubehagelig følelse. Jeg ville ønske at de kiggede væk. Forsigtigt sætter jeg mig på en stol, som er placeret et stykke væk fra de andre patienter. Griber så fat i et gammelt blad, og lader som om det interesserer mig. Jeg hader venteværelser. Gid lægen dog snart ville kalde mig ind! Mit hjerte hamrer af nervøsitet, for jeg er helt overbevist om at jeg fejler noget alvorligt.

Jeg forsøger at berolige mig selv, men jeg kan mærke hvordan panikken langsomt stiger op i mig. Hvornår kalder han mig ind?! Føler at jeg er ved at besvime. En kvinde ved siden af mig, spørger om jeg er okay, og jeg nikker skrækslagent til hende. Men jeg er ikke okay. Faktisk langt fra. Jeg begynder for alvor at gå i panik, da jeg forsøger at rejse mig, men så mærker at mine ben føles som gele. Hvad sker der med mig?

Min vejrtrækning bliver hurtigere og hurtigere, og selvom jeg prøver at tage det roligt, så kan jeg ikke. Jeg kan se at de andre patienter stirrer på mig, og det gør mig bare endnu mere utilpas. Pludselig føler jeg, at alt svimler for mine øjne, og at jeg ikke længere kan stå på mine ben. Jeg dør nu!

"Bonnie!" "Bonnie vågn op." Det er lægens stemme, som kalder på mig. Forsigtigt åbner jeg mine øjne, og ser mig rundt omkring. " Hvad er der sket?" spørger jeg. Lægen griber fat om min fugtige hånd, og forklarer mig at jeg har fået et angstanfald. Jeg ånder lettet op, for jeg var helt overbevist om at jeg var døden nær. "Er du sød at undersøge mig? Jeg er sikker på, at jeg fejler noget alvorligt." Lægen kigger på mig, og ruller så lidt med øjnene. "Bonnie, som jeg har sagt mange gange, så fejler du ikke noget. Du er bare hypokonder."

Udenfor lægens venteværelse, føles alt meget bedre. Jeg ånder lettet op, og fjerner så alt sveden fra min pande.
Men hvad er nu det? Er det en knude, jeg har på panden? Jeg må nok hellere gå ind igen. Bare for en sikkerheds skyld..

Skriv kommentar

Besvarelsen Et mareidt er publiceret 04/07-2009 18:00 af Sascha Christiansen Paulsen (Sass) under skriveøvelsen Lægens venteværelse.
Version 1 - 04/07-2009 18:00
Besvarelsen er på 383 ord og lix-tallet er 23.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Marikje
Man plejer at ryste på hovedet af folk, som tror, at de fejler noget hele tiden. Men det må faktisk være ganske forfærdeligt og invaliderende, at være hypokonder og gå og tro, at man er døden nær. Du beskriver tilstanden meget fint og det er en meget sjov og underholdende historie. Ærgerligt, at du lavede en slåfejl i titlen, men vi ved jo, hvad der skal stå.
10 år siden
10 år siden
#2 Kirstine Moser Bøhme
Fin historie (:
Som Marikje også skriver, så ville man normalt ryste på hovedet af den slags folk, men jeg synes, det er en rigtig fin beskrivelse. Den giver en lidt stof til eftertanke, for det må være hårdt, at gå rundt og have det sådan.

/Kirstine
10 år siden
10 år siden
#3 Mogens Sørensen (Mons1957)
Hej Sass, det er godt nok også en meget angstfyldt reaktion det her. Vi får ikke så meget at vide om de andre i venteværelset, der er kun lige en, der nævnes. Den angstfyldte reaktion er dog godt beskrevet, og slutpointen er fin .VH Mons
10 år siden