Manddomprøven var endelig igang. Maskinen rystede, det samme gjorde Finn medens Christian mere var optaget af den bule han havde pådraget da han stødte på vingen inden de gik ind i flyet. Larmen var infam og frygtindgydende og et par store rustpletter på døren fortalte at denne maskine havde bestået flere manddomsprøver end godt var.

Det hele var begyndt med et gedigent praleri anført af Finn, og Christian viste sig som altid at være den perfekte medspiller. De havde tit gejlet hinanden op men med en eller anden form for dybtliggende fælles forståelse var deres projekter aldrig blevet til noget. Denne gang havde det været anderledes. Gittes betagende øjne havde hvilet på dem og praleriet begyndte at minde om en middelalderduel hvor Gitte var skønjomfruen hvis gunst skulle vindes.

Nu sad de her i den larmende maskine stigende til usigelige højder på vej til det endelige spring. Deres hjælper viste sig at være et sejt gemyt der havde prøvet lidt af hvert, den værste historie var dengang hans faldskærm ikke foldede sig ud og han landede i Utterslev Mose. "Men det er ikke sket siden" sagde han betryggende.

Pludselig forsvandt lyden og flyvet holdt op med at ryste, Straks var hjælperen på banen og manede til ro."Vi svæver bare inden vi springer, det er en ny taktik, noget uprøvet endnu da der er en mulighed at få maskinen i hovedet på vej ned". Han grinte mandigt med en kraftfuld og dyb latter. Nu var det kun at vente på at lugen blev åbnet og få springet overstået.

Finn var den første der brækkede sig, derefter kom Christian. To lallende vrag sad en flyvemaskine med faldskærme på ryggen, men ingen tænkte mere på den skønne Gitte. De tænkte på hvordan de sidste sekunder i deres liv ville blive og den velkendte fælles forståelsen piblede frem igen. "Sæt motoren igang igen, vi vil ikke springe".

Igen dette larmende inferno at klirrende metaldele, stanken af bræk blandede sig med lugten af olie og opvarmet metal. Nu ville det være godt med et vindue så de kunne følge med i nedstigningen. Endelig blev der stille og lugen blev åbnet. To meget rystede venner gik over flyvepladsen, de ville hjem.

Hjælperen kiggede muntert efter dem og piloten steg ud. "Næste gang skal der være penge til benzinen. Det er flyvecertifikat jeg har og ikke et kørekort" fnysede piloten.