Jeg drømte om dig, vil du høre?
Mens jeg drømmer? Høre din drømmehistorie?

Vi fløj henover trætoppene, og du sagde, hvordan kan jeg flyve, det har jeg aldrig kunnet.
Så dalede du lige så langsomt, og jeg blev bange for, du ville ramle ind i et af skovens træer.
Stop lige! Jeg kan ikke fordrage flyvedrømme, de ender altid som et mareridt.
Vil du ikke høre den færdig?
Nej, jeg havde det lige så dejligt på vej i seng med dig.
Og der falder du aldrig?
Jo, men ikke så langt, og så med dig i armene.
Jamen, jeg venter jo på, vi kan flyve sammen.

Han så sig omkring. Hun sad rankrygget og sov. Udsigten var fantastisk. Lilleput bjerglandskabet. Nu fløj de sammen, men var det mon det, hun mente?

Der var så stille deroppe. Og koldt. Og hun mærkede isen i sit hjerte brede sig gennem de små hjerteårer og videre. Tårer faldt og vædede hendes bryst. Frøs. Blev til is. En iskappe.

Iskappen tynger mig nedad, tænkte hun. Den vokser og bliver en pladerustning.

Kongeørnen satte sig på hendes højre skulder. Borede sine klør ind i hendes kød. Holdt hende så fast, som hun altid havde ønsket at blive holdt fast af en, der ville hende noget.
Ville de vilde bjerges tinder. Ville de vilde bjerges tinder. Ville de vilde bjerges tinder.

Han mærkede hendes hånd som en klo i sit venstre lår.