Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Vi kom hjem på en ganske almindelig dag og låste os ind i lejligheden.

Umiddelbart var der ikke noget særligt at bemærke, men alligevel var der noget der føltes mærkeligt. Der var noget der var som det ikke plejede at være.

Vi kontrollerede alle indgange og vinduer men fandt ikke noget, dog var der stadig den underlige fornemmelse at nogen eller noget var der.

Nå, vi opgav at komme videre og gik i seng. men noget blev ved at nage.

Jeg stod op igen og gik ind i stuen, og pludselig bemærkede jeg det. der var et lille hul der lignede et musehul i det fjerneste panel i lejligheden, ud imod gaden, hvor det var komplet ulogisk.

Jeg hentede vores lommelygte og gik hen for at kikke nærmere på det. Da jeg knælede ned for at lyse på det opdagede jeg at jeg kunne se helt igennem det og ud på gaden. Underligt.

Jeg opgav lommelygten og satte mig ned i sofaen for at tænke.

Efter nogle minutter begyndte noget at forme sig i min hjerne. Var det en meddelelse? Var det et spørgsmål? Jeg ved det ikke rigtigt.

I hvert fald blev jeg opmærksom på at det ikke var mine egne tanker, og jeg så mig endnu en gang omkring.

I nærheden af 'musehullet' sad der et lille dyr der på en måde lignede en mus og alligevel ikke. Den så 'tænksom' ud - og jeg må indrømme at jeg aldrig har set en mus se tænksom ud før.

Jeg koncentrerede mig ekstra og fik så en meddelelse der var ret klar.

'Hvem er du?' og 'Hvor er jeg?' syntes at krystallisere sig i min hjerne.

Jeg rystede forvirret hovedet, men tankerne ville ikke forsvinde igen.

Jeg tænkte så koncentreret et modspørgsmål: 'Hvem er du og hvor kommer du fra?'

Svaret kom hurtigt, da der tilsyneladende var skabt tanke-kontakt, hvad jeg egentligt ikke troede var muligt - selv om jeg havde prøvet.

Jeg er ambassadør fra Kaptar (det tætteste jeg kunne fange) og var på vej til Jorikap (også et gæt), men mit rumskib fik problemer og jeg måtte nødlande her. Kan du hjælpe mig med at komme videre.

Jeg tænkte mig om. Hvad pokker skal man svare i denne situation?

Jeg sendte beskeden: 'Jeg vil gerne hjælpe dig - men vil du også hjælpe os med at komme i permanent kontakt med jer???'

Svaret lod vente på sig.

Skriv kommentar

Besvarelsen Musen er publiceret 24/07-2009 20:42 af CESkovgaard under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 24/07-2009 20:42
Besvarelsen er på 400 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Morsom, men en anelse forvirrende tekst. Jeg skulle lige læse to gange da HP får de første tankekommandoer. Yderst morsom replik fra musen dog! Må hellere holde øje med dem i haven!
14 år siden
14 år siden
#2 Pia Hansen
Hej.

Sjov og klassisk science-fiction-historie, uden de store forklaringer.
Underholdende og fint fortalt.

vh. Pia H
14 år siden
14 år siden
#3 Mogens Sørensen (Mons1957)
Så hvis jeg får mus i min lejlighed, så må jeg hellere holde øje med dem.. *G* Det er en vældig skæg sf-historie, hvor man efterhånden får forklaringen afdækket i den lille hændelse.
14 år siden
14 år siden
#4 Lise Andreasen (anemone42)
Hejsa!

Det er egentlig en fin og sammenhængende historie. Men.

Det er en fin drøm, at hvis man nogensinde møder nogen fra en anden civilisation, så gør man det helt rigtige, i dette tilfælde spørge, om der kan oprettes permanent kommunikation. Men jeg tror det ikke er så realistisk. Og vi får ikke etableret, at dette er en person, der er god til at træffe de rigtige beslutninger i en presset situation. Det er vist det, jeg snubler over.
14 år siden
14 år siden
#5 CESkovgaard
Tak for alle kommentarer hidtil.

Specielt til anemone42

Jeg er helt enig i det 'urealistiske'. Det er faktisk (som jeg også har sagt privat til i hvert fald Micala) en historie der har siddet i mit hoved i ganske mange år, og måske har jeg 'forbedret den' - jeg ved det ikke. Jeg skrev den oprindeligt (i en anden udgave) som fristil i syvende klasse i folkeskolen - fordi jeg troene (ved en fejl) at en fristil også kunne være en novelle. dengang fik jeg 0 med pil nedad (-:) - helt ok. Den har siden spøgt i min bevisthed og nu har jeg endelig fundet nogen der læser den på dens egen permisse - mange tak for det. Jeg tager selvsagt gladeligt imod både ris og ros.

Den fortsætter selvsagt, men der var ikke rigtigt plads til mere her.

Tak for alle kommentarer - jeg håber der kommer flere.
c-e
14 år siden
14 år siden
#6 Zipzi
Hej.

Enkelt og let læseligt. Syntes (som andre) at det var en sjov historie. Jeg blev fanget af den, selv om den er så simpel.

Mvh.
Pernille
14 år siden