Dér sidder han. Han er jo gammel, og snart vil sygeplejersken finde ud af, at han er død, og hvis det ikke er for den pokkers forkølelse, havde hun allerede lugtet det. Et endt liv lader ikke næsen være i fred. Hun åbner et vindue, ikke på grund af råddenskaben, men på grund af et indelukke, der kan brydes af en stærk sol, en begyndende weekend, udenfor, og livslygten kaster sig ind i stuen, som var stuen en legeplads i en vuggestue. Hun leder efter skovl og spand. Forgæves.
Han skriger ikke længere. Den gamle mand. Han har ikke noget navn. Hun har kun set ham én gang før. Skallet. Skrålende. Våd. Lidt gullig. Nu er han hvid, hvid som duen, og der er en besked at sende afsted. Et sted. Derude.
Hun løfter ham op i sine arme. Han knækker sammen, og hun får ham lagt i sofaen. Hun fortæller sig selv en hurtig forbipasserende og relativ dårlig joke; at der måtte have været noget dårligt i fjernsynet. Sådan siger hun. Til sig selv. Hun har ikke tjekket hans puls. Men hun skal nok gøre det. Det siger hun til sig selv. Det vil være passende.
Fjernsynet er tændt, for det er sådan livet går videre. Hyletonen skær, som kommer den fra en anden verden. Hun kigger på TV-programmet. Det ligger på stuebordet. Foldet ud. Som vil det fortælle Magdalena noget. Sammen med resten af familien Danmark. Igår klokken 20 var der Meyerheim-talkshow. Måske var det derfor. Sådan tænker hun. Måske, tænker hun.
Hun tager hans puls ...
[knas]
...den banker derudaf. Præcis som den skal. Det skal nok blive en god weekend. Det siger hun til sig selv. Igen og igen og.
"Et sundt barn, du har fået," siger hun, sygeplejersken, og hun tænker ikke længere på fremtiden, men weekenden. Fjernsynet er tændt. Du ligger barnet ned i morens arme. Det kaldes lykke, og moren fortæller, at hun ikke kan lide dårlig primetime-tv, men at Meyerheim aldrig har været pænere. Du griner. Det bliver helt sikkert en god weekend.
Du gætter på, at barnet bliver 50 år gammel. men først skal det i vuggestue og så videre ... en gave står på gavebordet ved siden af hospitalsengen. Den nybagte mor har fået skovl og spand til barnet, for det skal helt sikkert grave. På et tidspunkt inde i fremtiden.