Held i uheld

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie som tager udgangspunkt i det gamle udtryk "held i uheld". Bestem selv om teksten skal være humoristisk, dramatisk eller noget helt tredje. Historien skal skrives i nutid og der skal være mindst én hovedperson.

Jeg sidder i lufthavnen, med øjnene halvt åbne. Hår ikke sovet i næsten tolv timer, og mit fly er mere end en time forsinket. Hvor er det bare typisk. Mine halvåbne øjne er fæstnet til den lille skærm hvor der står at flyet er forsinket. Folk rundt om mig ligger og sover. Hvor ser de dog latterlige ud som de ligger der på flystationens metal stole. Jeg ville ønske at jeg bare kunne ligge mig ned sammen med dem, og se latterlig ud, men det går ikke, jeg må fokusere på hvornår jeg skal gå til gaten. Endelig ser jeg de sorte bogstaver forsvinde, og danne nye ord: "Go to gate." En glad følelse spreder sig i mig, endelig kan jeg komme hjem. Det er ligesom om, at de forvandlende ord på skærmen, har virket som en stor kop kaffe, for jeg er helt frisk nu og bevæger mig hurtigere og hurtigere over imod gaten, med min trolley rullende bag mig. Jeg begynder at sænke farten, da jeg drejer om hjørnet og ser det store trettental, der viser at jeg er kommet til den rigtige gate. Jeg kigger mig rundt omkring, men det ser ikke ud til at der er nogen andre end mig der har lagt mærke til at det er nu. Mine tanker bliver afbrudt af en kvindelig stemme over højtalerne: "Passengers to Denmark, please go to the gate. Last call." Sidste udkald, det gik da godt nok hurtigt. Jeg ser at alle menneskerne omkring mig stille og roligt begynder og vågne. Jeg stiller mig hen, forrest i den kø der nu har dannet sig bag mig. Jeg giver damen min billet og smiler tilfreds til hende, inden jeg begynder at gå ind i mit fly. Jeg sætter mig godt til rette og der går ikke længe før jeg sover tungt. Jeg vågner først, da en stewardesse prikker mig på skulderen, og siger at vi er landet. Jeg stiger ud af flyet, fuldt bevidst om, at jeg stadig ikke er i Danmark. Vi skulle mellemlande. I det sekund jeg træder ud af flyet, ser jeg flyet til Danmark lette, og jeg begynder at råbe og skrige af en stakkels tilfældig mand, der står ved siden af mig. Jeg holder først inde, da jeg ser flyet miste højde ude i horisonten, og indser at det kunne have været mig der var ved at styrte nu.

Skriv kommentar

Besvarelsen Forsinkelsen er publiceret 06/08-2009 23:41 af Pernille Wilhjelm under skriveøvelsen Held i uheld.
Version 1 - 06/08-2009 23:41
Besvarelsen er på 396 ord og lix-tallet er 28.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Haraldo
Hej Pernille

Der er lidt små skrive- og kommafejl, men ikke noget der er vildt generende. Mener at reglen med komma foran at er at hvis der er et udsagnsord efter "at" så skal der IKKE komma og ellers skal der.Desuden hedder det at lægge sig til at sove, selvom det hedder ligger og sover. At lægge sig til at sove er en aktiv handling. (mener det er sådan man skelner)
Ellers skriver du godt, specielt din relativt unge alder taget i betragtning. Hvis jeg var dig ville jeg dog måske udtænke nogle lidt mere spidsfindige handligsforløb, da man med det samme har luret hvordan historien skal ende, og den så også ender sådan. Håber du kan bruge dette til noget. VH
10 år siden
10 år siden
#2 Marie W
Syntes du skriver rigtig fint din alder taget i betragtning. Lidt stavefejl, som Haraldo også påpeger, men det har vi vel alle sammen engang i mellem. Måske ville jeg have opdelt teksten lidt mere, for at skabe overskuelighed - bl.a. mens hun sover i flyet og bliver vækket. Bare en ide :)
10 år siden