Der var engang

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie med valgfrit tema. Historien skal påbegyndes og afsluttes med samme sætning, og sætningen skal have en vis relation/funktion til historiens indhold. Øvelsen går ud på at få sætningen til at ændre mening i løbet af historien - og forudsætter naturligvis en vis portion opfindsomhed. "Der var engang..." må ikke benyttes i sætningen - du skal selv være lidt kreativ.

"Jeg legede i skoven som barn. Den skov som lå lige ved mine forældres hus. Under træernes grønspættede lysshow, løb jeg som en prinsesse på flugt eller kæmpede som en ridder i et slag. Jeg slog drager og onde troldmænd ihjel og bagefter plukkede vi vilde skovhindbær, som vi indtog i den hemmelige hule nede ved åen. Jeg kom altid til at smøre den røde saft ud over mit tøj." Jeg smiler for mig selv og ser ned på mine hænders nedbidte negle. Jeg er ikke sikker på, hvad han nu vil have af mig. Jeg holder fast i mindets varme så længe jeg kan. Uret tikker i baggrunden og mit smil falmer. Jeg ser mig usikkert omkring i værelset. Bag den lille sofagruppe vi sidder i, ved jeg der er en væg med diplomer og på væggen ved siden af hænger der et abstrakt maleri. Jeg kan ikke lide maleriet og kigger derfor ikke derover. Jeg fokuserer i stedet på vinduet bag ham. Haven udenfor er badet i et varmt sollys og i det nederste hjørne kan jeg se et edderkoppespind med en kæmpe edderkop i. Rundt om i spindet er resterne af edderkoppens måltider.
"Hvem var det der var med dig i hulen?"
"Min søster tror jeg," svarer jeg usikkert.
"Da I boede ved skoven var din søster ikke mere end et år gammel, det har du selv fortalt," skærer han igennem.
"Så var det nok en af naboernes børn," siger jeg forvirret. Det har altid været min søster, der sad der med mig i hulen, når jeg tænker tilbage, men jeg ved han har ret. Hun var et år dengang. Jeg trækker en genstridig hårlok om bag øret og retter på mine briller. Han stirrer tavst på mig og jeg ved hvorfor, selvom jeg ikke vil indrømme det. Blikket er tålmodigt, men siger også, at vi er nået længere end det.
"Prøv igen," siger han roligt, "når du legede i skoven som barn, hvad skete der så?"
"Ikke noget, som jeg ikke har fortalt," siger jeg stædigt.
"Du kom hjem med blod på tøjet og ikke hindbærsaft, så fortæl mig igen, hvad der virkelig skete," kræver han nådesløst. Jeg begynder at bide i min tommerfingernegl. Jeg vil ikke fortælle det. Vil ikke tænke på det, men efter flere minutters tavshed må jeg give efter og jeg begynder tøvende.
"Jeg legede i skoven som barn...."

Skriv kommentar

Besvarelsen Jeg legede i skoven som barn er publiceret 24/08-2009 12:28 af Johanne Rokkedrejer (johanne_rokkedrejer) under skriveøvelsen Der var engang.
Version 1 - 24/08-2009 12:28
Besvarelsen er på 397 ord og lix-tallet er 27.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Benno
Flot tekst. Minder mig om een, jeg selv har skrevet :o)
Kan godt lide dine hentydninger, at jeg selv skal tænke med for at få noget ud af teksten.

vh. Benno
10 år siden
10 år siden
#2 Marie W
Super tekst - rigtig godt skrevet.
10 år siden
10 år siden
#3 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Godt sprog og gode skjulte antydninger, som gør at skrivemissionen er opfyldt. Lidt rod (ikke fejl) i verberne og denne .. en af naboens børn.
Altså når jeg alene ser på skriveøvelsen.
10 år siden
10 år siden
#4 Pia Hansen
Interessant tekst, der vel handler om fortrængninger, og måske udspilles hos en psykolog?
Jeg-personen har vel leget i skoven som barn, men der skete åbenbart - ved en bestemt lejlighed - noget andet end det, der her fortælles. Jeg ved ikke om jeg synes sætningen skifter indhold, men den får godtnok en noget anden klang.
Meget åben slutning, Mon søsteren er død?
Synes godt du måtte komme med lidt flere hints, så fatsvage læsere som undertegnede har lidt flere brikker at lege med ;-)

vh. Pia H
10 år siden
10 år siden
#5 Dorthe Nielsen (nefertitti)
En god tekst.
Kunne sagtens udvides til en novelle.
Jeg er dog ikke sikker på, sætningen skifter betydning, og dog, for der kommer vel den samme historie, bare med et andet indhold?!?!
10 år siden
10 år siden
#6 Johanne Rokkedrejer (johanne_rokkedrejer)
Altså sætningen starter ud med, at være den første linje i fortællingen af et dejligt minde, omend et falsk minde, men anden gang, er den starten på et ubehageligt minde, det rigtige minde.

Tak for jeres rigtig gode kommentarer.
10 år siden