"Jeg legede i skoven som barn. Den skov som lå lige ved mine forældres hus. Under træernes grønspættede lysshow, løb jeg som en prinsesse på flugt eller kæmpede som en ridder i et slag. Jeg slog drager og onde troldmænd ihjel og bagefter plukkede vi vilde skovhindbær, som vi indtog i den hemmelige hule nede ved åen. Jeg kom altid til at smøre den røde saft ud over mit tøj." Jeg smiler for mig selv og ser ned på mine hænders nedbidte negle. Jeg er ikke sikker på, hvad han nu vil have af mig. Jeg holder fast i mindets varme så længe jeg kan. Uret tikker i baggrunden og mit smil falmer. Jeg ser mig usikkert omkring i værelset. Bag den lille sofagruppe vi sidder i, ved jeg der er en væg med diplomer og på væggen ved siden af hænger der et abstrakt maleri. Jeg kan ikke lide maleriet og kigger derfor ikke derover. Jeg fokuserer i stedet på vinduet bag ham. Haven udenfor er badet i et varmt sollys og i det nederste hjørne kan jeg se et edderkoppespind med en kæmpe edderkop i. Rundt om i spindet er resterne af edderkoppens måltider.
"Hvem var det der var med dig i hulen?"
"Min søster tror jeg," svarer jeg usikkert.
"Da I boede ved skoven var din søster ikke mere end et år gammel, det har du selv fortalt," skærer han igennem.
"Så var det nok en af naboernes børn," siger jeg forvirret. Det har altid været min søster, der sad der med mig i hulen, når jeg tænker tilbage, men jeg ved han har ret. Hun var et år dengang. Jeg trækker en genstridig hårlok om bag øret og retter på mine briller. Han stirrer tavst på mig og jeg ved hvorfor, selvom jeg ikke vil indrømme det. Blikket er tålmodigt, men siger også, at vi er nået længere end det.
"Prøv igen," siger han roligt, "når du legede i skoven som barn, hvad skete der så?"
"Ikke noget, som jeg ikke har fortalt," siger jeg stædigt.
"Du kom hjem med blod på tøjet og ikke hindbærsaft, så fortæl mig igen, hvad der virkelig skete," kræver han nådesløst. Jeg begynder at bide i min tommerfingernegl. Jeg vil ikke fortælle det. Vil ikke tænke på det, men efter flere minutters tavshed må jeg give efter og jeg begynder tøvende.
"Jeg legede i skoven som barn...."