Opbygning af stemning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie om en mand, der bor i et almindeligt parcelhus. Beskriv hans vej til bussen en tidlig morgen, mens en diffus trussel lægger sig omkring ham.

Shit! tænkte han mens han kiggede ud af vinduet. Mørkt, mørkt, mørkt. That time of year again. Hele landet var på vej ind i den mørke tid. Med alt hvad det indebar. Forkølelse, for eksempel. Lys depression. For meget tungt mad. For mange glas vin. Tømmermænd osv. osv. osv.

Shit! shit! shit! Og nu skulle han på arbejde. I tåge og dis. Og mørke. Han tog sin London Fog på, hankede op i tasken (som var tom, men han bar den trofast. Ellers ville ingen tro han gik på arbejde), smækkede fordøren og bevægede sig ud i tågen. Sigtbarheden blev bare ringere og ringere. Shit! shit! shit!. Hvis det blev ved ville han ikke engang kunne finde det forbandet busstoppested.

Hans skridt lød underligt dæmpet på fortovet. Normalt afgav hans sko en sprød klikkene lyd. Nu lød det som han gik på en pude. Et eller andet sted i det fjerne kunne han høre en bil motor, men han kunne ikke bestemme retningen.

Tågen var nu tyk. ”Thick as pea soup”. Sådan havde man sagt da han havde boet i London for nogen år siden. Ud over tågen blæste der en tynd kold vind som skar gennem hans overfrakke. Tågen var nu tykkere end ærtesuppe. Meget tykkere. Han kunne dårligt se hans fødder. Den fjerne motor lyd fortsatte.

Han sænkede farten mærkbar. Pokkers også. Det ville ende med han gik lige forbi stoppestedet uden lægge mærke til det.

Han standsede. Nu havde han gået i et par minutter. Stoppestedet burde jo være lige her. Det var han sikker på. Eller var han? Faktisk - hvor var han? Han drejede rundt i en cirkel. Nu viste han ikke om han var ved at komme eller gå. Hvilken retning kom han fra? Motor lyden var nu blevet forstærket. Den kom nærmere. Måske kom den fra højre side. Han kiggede ned. Stod han på fortovet eller var han ude på vejbanen? Han kunne ikke se jorden. Lyden var nu meget kraftig. Var tågen ikke lidt lysere derover til højre? Som om der kom en bil med tændte lygter?

Shit! shit! shit! Står jeg på vejen eller er jeg på fortovet? Han frøs ligesom et dådyr fryser i lygterne af en bil. Han kunne ikke bevæge sig.

Motorlyden var nu lige over ham. Og det lød som en lastbil.

Skriv kommentar

Besvarelsen Tågen er publiceret 04/09-2009 13:34 af Carsten Breuning (carstenb) under skriveøvelsen Opbygning af stemning.
Version 1 - 04/09-2009 13:34
Besvarelsen er på 385 ord og lix-tallet er 20.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

14 år siden
#1 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Hold op, hvor er det godt det her! Helt oppe på øverste point. Spændende og knivskapt troværdigt. Da han føler han gik på en pude, svinebandt du mig til historien. Synd det med lastbilen - ville nemlig gerne læse mere...
14 år siden
14 år siden
#2 Lejsy Storm
Sikke en stemning du fik bygget op. Lige fra han kigger ud af vinduet derhjemme og til lastbilen er i ubehagelig nærhed. Godt gået! Man får en helt creepy fornemmelse her hen mod efterårets komme.
14 år siden
14 år siden
#3 Astrid Harboe (bette o)
Fed historie - that's all I have to say.
14 år siden
14 år siden
#4 MetteH
Fedt, at du har arbejdet med en person, hvis historie, vi får en smagsprøve på, uden at afsløre ham for meget. Har han ikke et job? Hvorfor lader han så som om? Hvorfor har han boet i London..? Det får mig til at ville høre mere.
Måske ville jeg holde lidt igen med de tre gentagelser (shit shit shit + mørkt, mørkt, mørkt +osv, osv, osv) og generelt lade overdrivelserne være nok, når de er blevet nævnt - fx "Tykkere end ærtesuppe. Meget tykkere", for mig bliver det sidste en gentagelse, mere end en understregelse af stemningen.
Særligt trediesidste afsnit ("Han standsede... ... ... lygter.") er for mig at se velskrevet og stemningsbetonet.
14 år siden
14 år siden
#5 Birkemose
Starten synes jeg er lidt rodet, men derefter bygger du godt op, og ender fremragende med dådyret ... selv om det rest statistisk set burde være et rådyr ;)
Det bliver dog alt for meget med gentagelserne og bandeordene.
14 år siden
14 år siden
#6 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Øvelsen er opfyldt. Gåtur til bussen og diffus trussel foråsaget af tågen (god ide). Det er realistisk beskrevet. Starten kunne nok strammes lidt og så har du ret mange fejl/slåfejl (f.eks endelser for verber/biord/tillæggsord osv.)
14 år siden
14 år siden
#7 Thede
Handlingen synes jeg er fin. En god opbygning af en difus trussel som ender op i, at han pludselig er i tvivl om, hvorvidt han står på fortovet eller på vejen. Gys! Synes dog du bruger for mange metaforer. Det kan føles som overdrevne gentagelser.
14 år siden
14 år siden
#8 KodeKyk
Virkelig fint opbygget historie og stemning. Lige i min smag. Jeg bliver dog frastødt af for mange bandeord, også selvom det forgår i HPs tanker. Jeg mener ikke at man bander i sine tanker, idet eder og forbandelser er et ydre signal til omverdenen og derfor er meningsløse når man er alene eller tavs.

Det er også meningsforstyrrende når du anvender "hans" i stedet for "sine" i sætningen Han kunne dårligt se hans fødder.
14 år siden