Elsker du mig, Darling?

Elsker du mig?

Skygger smutter ud på fortovet.
Stjæler afgrænsningen mellem fliser og haver.
Luften er kold og påtrængende.

Jeg elsker dig, Darling.

Jeg elsker dig.

En rotorklipper fortrænger stilheden,
erstatter den med fed grøn benzinlugt.
Jeg føler ingen vrede over forstyrrelsen.
Er kun fyldt med forventning.
Vi har kendt hinanden længe, du og jeg.
Jeg har aldrig mødt dig.
Kun følt savnet.

Din varme.
Giver mig.
Håb.
Jeg har behov for dit pulserende nærvær.
Det skræmmer mig, og det fryder mig.
Snart stiger du ud af bussen.
Bliver virkelig.
Ikke kun det digitale foto, jeg har datet i et år nu.

Jeg savner dig, Darling.

Savner dig.

Børn piler rundt, venter på maden, lavet af mødre, som engang vil vente på børnene.
Måske forgæves.
Jeg ved du har børn. Det skrev du.
Jeg kan se stoppeskiltet.
Gult.
Rustent.
Misligholdt.
Forbandet romantisk, i skæret af solens død.

Mon du har blomster med? Vil jeg kunne genkende dig?
Ja, for du har sendt mig hundrede fotos.
På JPEG334, optræder en kvinde med et lykkeligt smil.
Din ekskone.
Billedet brænder i min bevidsthed.
Du undskyldte.
Havde sendt det ved en fejl.
Men,
gennem hendes smil lærte jeg dig at kende.
Du gav hende så meget.
Nu savner hun.
Dig.

Nu er du min, Darling.

Du er min.

Jeg er præcis. Står under skiltet, ser bussen komme.
Mærker dit nærvær fylde tomrum.
Bussen stopper.
Du stiger ud.
Breder dit perfekte smil og dine stærke, familievante, arme mod mig.
I det øjeblik er vi elskende.
Og du mærker det.
Som jeg.

Vi er elskende, Darling

Elskende.

Jeg kan mærke din parfume. Ikke kun den du har taget på, men den under:
Livets duft.

Jeg smyger mig ind mod dig, mens jeg åbner foldebladet på barberkniven.
Jeg åbner din hals.
Hurtigt, barmhjertigt.

Vi danser stille.
Du segner hen og forsvinder.
Efterlader intet.
Det går op for mig, hvor kort et liv er.

Dans med mig, Darling.

Dans for mig.

Jeg smiler og ser hvordan dine forbløffede grønne øjne lukkes.
I tillid til mig.
Nogen skriger, men jeg føler ingen vrede.
Luften er påtrængende.
Den er varm nu.
Varm, som den glæde, der engang tilhørte kvinden på JPEG334.

Det havde du ingen ret til at spolere, Darling.

Du havde ikke den ret.