Opbygning af stemning

Opgavebeskrivelse

Skriv en kort historie om en mand, der bor i et almindeligt parcelhus. Beskriv hans vej til bussen en tidlig morgen, mens en diffus trussel lægger sig omkring ham.

"Kom så Tjago. Vi kan lige nå en tur, bare du selv løber hjem. Farvel Carina. Vi går nu."
Hugo satte lænken i Tjagos halsbånd og trippede mod havelågen.
"Hugo, for helvede. Du når ikke bussen, hvis du skal lufte hund." Carinas ansigt lynede.
"Tjago løber selv hjem, og skid hul i Karin Clairvoyant." Hugo smilede. Carina var bange for ånderne. Karin havde sagt, at hvis Tjago igen løb ind i hendes have, ville dæmonerne besætte den. Vås, der findes ikke ånder, havde han protesteret.
Karin stod vagt ved havelågen. Hvad ellers.
"Hunden ER i snor." Hugo smilede, mens Karins øjne lynede. Da de nåede tværvejen, lød der mystiske lyde bag dem.
"Dæmoner på vej ud af båndoptageren. Tror hun virkelig vi hopper på den," grinede Hugo. "Så Tjago. Hjem til mor. Afgang."
Hugo gik baglæns, indtil han kunne se Tjago luske forbi Karin. Pludselig mistede han fodfæstet og ramlede ned i et hul på fortovet.
"Vejarbejde. Hvorfor er der ikke noget skilt?" Længere oppe lød en bragende latter. Karin stod truende med en kost i hånden. Møjsommeligt kom han på benene igen. Han blev nødt til at skyde genvej via den smalle,stejle klippetrappe. Han kiggede på uret.
"Fem minutter, Fart på. Bare jeg ikke møder nogen."
Han var nået ti skridt ned, da noget sort susede forbi ham.
"Tjago, nej. Hjem til mor. Af sted."
Men hunden fortsatte blot nedad og ud på vejen. Lyden af skrigende bremser gav ham gåsehud. Hjerterytmen steg. Han tog resten af trappen i få spring. Bussen hold på tværs af vejen. Under den lå resterne af en sort hund, En mand dukkede frem fra de blodige rester.
"Den er død. Heldigvis. Der var besat af dæmoner."
Hugo trak skuldrene i vejret. Han kunne mærke gråden presse på. Men ikke kun den. Også en vrede. Er alle mennesker gået amok? Det er jo bare nogle tilfældige uheld ... eller ... havde Carina ret? Nej, nu måtte han tage sig sammen. Han kravlede ind til hunden. Intet halsbånd. Den karakteristiske hvide plet manglede. Det var ikke Tjago. Han måtte væk fra dette galehus. Næste stoppested og en bus senere var bedste alternativ. Mens han gik, kom der en SMS fra Carina.
"Tjago er ikke kommet tilbage. Karin står her og siger, at dæmonerne har besat dig og huset. Jeg rejser hjem til mor."

Skriv kommentar

Besvarelsen Dæmoner er publiceret 06/09-2009 13:25 af Lars Find-Andersen (Bibelot) under skriveøvelsen Opbygning af stemning.
Version 1 - 06/09-2009 13:25
Besvarelsen er på 387 ord og lix-tallet er 21.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 MetteH
Masser af handling på meget lidt plads. Det er tæt på, at du formår, at holde fortællingen helt uden for personerne - og dermed formidle personerne ved hjælp af deres handlinger og tale. Det ville måske være sjovt at forsøge at gennemføre det helt igennem en anden gang? Dine figurers tale virker rimelig virkelighedstro, og det er en kunst.

Jeg bliver forvirret af de meget ens pigenavne i fortællingen. Desuden lyner både Carinas ansigt og Karins øjne - så måske lidt mere variation ville være godt.

Er læsetid sammenfaldende med historiens tid? I så fald er hundeluftningen mærkværdigt kort - hvorfor skulle han gå 1 minut med hunden lige før, han skal nå en bus? Der sker i det hele taget mange ting på meget kort tid - hunden køres over OG den er besat, hvilket en vildtfremmet mand kan gennemskue på et øjeblik efter, at den er blevet påkørt. Måske lidt mindre handling og lidt mere beskrivelse ville have gjort historien mere gribende - og sandsynlig?

Fedt med lidt reel (over?)tro, iøvrigt.
10 år siden
10 år siden
#2 Benno
Det er ikke smart at bruge navne som Karin og Carina i SÅ kort en tekst. Ret besværligt at holde de to adskilte.

Man kan godt blive smidt lige ind i en handling, men her fænger den desværre ikke på mig. Når ikke at blive tændt på mystikken/handlingen før den er forbi.

vh. Benno
10 år siden
10 år siden
#3 Birkemose
Jeg er sådan set enig med de andre i at der nok er puttet lidt for meget ind, og at valget af navne giver anledning til forvirring.
Der er mange vendinger og beskrivelser jeg godt kan lide, men der er også et par lynende gentagelser :)
10 år siden
10 år siden
#4 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Nå, bare så det siver helt ind ;) - de to meget enslydende navne skaber forvirring, Bibelot.

Når det er sagt har du en spændende fortælling, der dog har sine knaster i noget af det, de ovenstående kommentatorer bemærker. Men en besat hund, hus og have lyder jo for godt, så jeg tænker videre, nu historien er slut. Der er rum for mange spændende vinkler. Savnede kun at den skulle være lidt længere.
10 år siden
10 år siden
#5 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Jeg er enig i kritikken. Jeg bruger ofte skriveøvelser til at teste om "noget kan lade sig gøre." Den med navne er oplagt. Og når grænsen nu er 400 ord, så er der helt klart puttet for meget i handlingen. Absolut lærerigt.
Måske er truslen heller ikke diffus på den rette måde. Det har jeg svært ved at overskue.

Bibelot
10 år siden
10 år siden
#6 Lise Jensen
I hvert fald en historie hvor der sker en masse, måtte læse noget af det flere gange, for at få den rette sammenhæng, men tror nok jeg gjorde. I hvert fald en spændende læsning, men som andre er inde på meget handling på kort tid. Men på den anden side er det en historie der fænger..
10 år siden